*

Kronik

Kirkens sovende påskeliljer må vækkes

Udtalelserne om steningsstraf i Grimhøj-moskéen opfattes som kontroversielle og utilladeligt grusomme i dansk sammenhæng. Grusomme? Ja, vi kan ikke komme længere væk fra vestlig, kristen og dermed også dansk tankegang end de muslimske straffe. Kontroversielle? Nej, og derfor forstår jeg ikke den pludselige forargelse.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Imam Abu Bilal i Grimhøj-moskéen er kommet i søgelyset – dog ganske ufrivilligt. Han er blevet udsat for en skjult optagelse på TV 2. Denne optagelse viser, at imamen i sin belæring af troende kvinder har sagt, at kvinder, der er grebet i hor, skal stenes til døde. Så ved de det! Og så ved vi det alle. Så er det bare med at holde sig i skindet.

TV 2’s journalister og fremtrædende kulturpersonligheder og politikere har opfattet udtalelserne om steningsstraf som kontroversielle og utilladeligt grusomme i dansk sammenhæng. Grusomme? Ja, vi kan ikke komme længere væk fra vestlig, kristen og dermed også dansk tankegang end de muslimske straffe. Kontroversielle? Nej, og derfor forstår jeg ikke den pludselige forargelse.

Man reagerer, som om det er første gang, man hører sådanne straffe omtalt i Danmark. Det må skyldes dels ukendskab til islam, dels ukendskab til muslimsk sædvane i visse samfund.

Steningsstraffen er ikke omtalt i Koranen, men i tekstsamlingerne hadith, traditionerne om, hvad Muhammed skulle have sagt. I Koranen er fastsat følgende straf for ægteskabsbrydere af kvindekøn: »Hvis nogen af jeres kvinder begår utugt, lad da fire blandt jer vidne mod dem! Hvis de vil vidne, hold da kvinderne indendørs, indtil døden kalder dem bort, eller Gud viser dem en udvej!« (Koranen sura 4,15. Ellen Wulfs oversættelse).

Altså indemuring på livstid, som det for eksempel er beskrevet i Ildefonso Falcones’ roman ”Havets katedral” fra 2006. Et andet koransk forslag er den raffinerede straf at lade kvinderne alene i sengen (hvis manden har fire koner, kan det jo sagtens lade sig gøre!) samt at slå dem; endelig kan ægteskabsbrydere af begge køn blive idømt 100 piskeslag. Det er her forbudt at vise medlidenhed (op. cit. sura 24,2).

Man kan ikke forbyde islam, selv om shariaen dekreterer grusomme straffe.

Det har været omtalt i verdenspressen, at en mand i Saudi-Arabien er idømt ikke færre end 1.000 piskeslag. Men selv Saudi-Arabien er åbenbart på vej til at blive et humant samfund (ellers ville det danske kongehus nok ikke aflægge officielt besøg i landet): Staklen har allernådigst fået lov til at modtage straffen i små portioner: 50 piskeslag ad gangen med en uges mellemrum – hvis hans helbred tillader det! Altså skulle straffen være udsonet på 20 uger.

I et interview (Jyllands-Posten Premium 1/3) forklarer Grimhøj-moskéens talsmand, Oussama El-Saadi, at sådan er skrifternes udsagn, men han hævder mod bedrevidende, at det er umuligt at praktisere straffen, selv i et islamisk land. Man kan blot gå ind på Google. De frygtelige optagelser viser, at stening praktiseres. En steningsdom fra Nordnigeria kom tilfældigvis til verdenspressens kendskab for et par år siden. Så vidt jeg husker, hindrede denne vestlige omtale og fordømmelse, at den pågældende straf blev eksekveret, men hvor ofte sker det? Alle – også Grimhøj-moskéens talsmand – ved, at stening finder sted i de mere primitive, muslimske samfund.

Oussama El-Saadi er en mester i at glide af på generende spørgsmål. Muligvis taler han tvetunget, som Ahmed Akkari i sin bog ”Min afsked med islamismen” (2014) hævder, imamer gør: »At sige, at Abu Laban, Raed Hlayhel, jeg selv og de øvrige imamer talte med to tunger, er ingen overdrivelse.« (s. 367).

Imidlertid har imamens omtale af de grusomme shariastraffe i moskéundervisningen vakt politisk opsigt. Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen udtaler i JP Premium 1/3:

»Vi vil have justitsministeren til at svare på, om vi har den nødvendige lovgivning til at straffe udtalelser som dem, imamen er kommet med. Hvis der er behov for stramninger i lovgivningen, så den slags udtalelser bliver strafbare, er vi parate til at gennemføre disse lovændringer,« siger den socialdemokratiske retsordfører … alt for sent.

Se blot, hvad imam Abdul Wahid Pedersen sagde allerede i 2002: »Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys er blevet forordnet af skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.

De ting, som er givet i Koranen eller af profeten Muhammed i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og hans budbringer og ville dermed have stillet os selv uden for islam. Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.« (Abdul Wahid Pedersen på ”religion.dk” 18/4 2002).

Manden er imam på Nørrebro, og han har gået løs i næsten 14 år; uantastet har han med sin troskyldige jyske dialekt prædiket disse grusomme stykker vildskab. Hvorfor greb ingen ind dengang? Formentlig fordi de mest indflydelsesrige politikere og debattører ville være ”politisk korrekte”. Protesterede man mod islams grusomheder, kunne man jo blive beskyldt for at være islamofob, ja endog racist.

Men nu opfordres der gentagne gange også fra højeste sted (integrationsminister Inger Støjberg og Dansk Folkepartis Martin Henriksen) til at lukke Grimhøj-moskéen, som om man derved også kunne lukke for de meninger, der trives der.

Grimhøj-moskéen er muligvis ikke meget værre end så mange andre. Vi hører jo ikke meget om, hvad imamerne docerer, vi kan kun have bange anelser: »Abdul-Wahid Pedersen (…) leder fredagsbønnen i en moské på Nørrebro i København. Han har desuden været skoleleder og har undervist på forskellige danske muslimske friskoler« (Wikipedia).

Men man kan ikke lukke alle moskéer, man kan ikke forbyde islam, selv om shariaen dekreterer grusomme straffe.

At reagere ved en moskélukning ville være en dårlig idé, det ville på en bagvendt facon være at gøre fanatiske muslimer en tjeneste: Hvad sagde vi? Der er ikke ytringsfrihed i Danmark, vi bliver politisk forfulgt! Det ville være udemokratisk blot administrativt at lukke foreninger og menigheder, hvis meninger vi ikke bryder os om. Så er vi der, hvor islamisterne ønsker os hen.

Men man kan gå rettens vej for at se, om udtalelserne er ulovlige efter dansk ret.

Og man kan tale imod det i skrift og tale. Mange folkekirkemedlemmer fungerer som sovende påskeliljer. De må vågne op og se forskellen på islam og kristendom: Den uforsonlige islam dekreterer 100 piskeslag eller stening for ægteskabsbrud.

Men der er en ganske anden holdning til menneskelig svaghed i Johannesevangeliets geniale fortælling om kvinden, der er grebet i ægteskabsbrud, hvor de skriftkloge og farisæerne lader det trække op til stening af kvinden: Jesus vender tanken om straf mod de forargede selv: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende«.

Hører man ikke ligefrem stenene fra de slappe hænder dumpe ned i sandet, mens de før så forargede nu går slukørede og skyldbevidste bort?

Kirkens forkyndelse er en god argumentation mod Grimhøj-moskéens forkyndelse.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Politikere bør gribe ind mod vulgære bonusser

David Trads
Hvorfor skal Henrik Poulsen, direktøren for DONG, angiveligt kunne score 27 millioner kroner i bonus for at passe sit arbejde i et skatteborgerejet firma? Det er rent røveri!

Blog: Det vulgære som politisk projekt

Rune Toftegaard Selsing
At overskride intimsfærens grænser er grundlæggende et forsøg på at nedbryde det borgerlige samfund.

Blog: To ”hyggelige” scaenarier og ét skræmmende

Morten Uhrskov Jensen
På hvilken baggrund bliver Trump eller Clinton USA’s næste præsident?
International debat

Debat: Kinas nye silkevej er en oplagt handelsrute for Danmark

Yang Jiang
Danmark har en unik position som det eneste nordiske land med et veludbygget strategisk partnerskab med Kina – forholdet rangerer på højeste niveau, når Kina kategoriserer sine diplomatiske forhold.
Kommentarer
Annonce
Bolig
»Køb ikke et fritidshus, hvis du kun ønsker en kæmpe investering«
Skagen, Nordsjælland og til en vis grad Bornholm er steder, hvor det kan betale sig at investere i et fritidshus. Men der er andre vigtige faktorer at tage højde for. Få eksperternes råd her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her