*

Kronik

Læren af 3. december er klar

EU-tilhængerne får ikke danskerne til at støtte det europæiske samarbejde, medmindre migrantkrisen bliver håndteret, så vi føler os trygge og kan se perspektivet.

Man skal lære af sine nederlag. Set på afstand af 3. december står det klart, at folkeafstemninger om EU-samarbejde ikke er mulige at vinde, så længe Europa-samarbejdet befinder sig i den nuværende krise.

Hvad jeg i efteråret nok fornemmede, men ikke ville konkludere, er jeg i dag slet ikke i tvivl om: Da medierne i begyndelsen af september bragte billeder af flygtninge på vej ind over markerne med dansk politi i hælene, var der tale om et politisk paradigmeskifte, som ville forandre både dansk og europæisk politik.

Strømme af desperate mennesker vandrende af sted midt på motorvejen op gennem Jylland gav de fleste af os et chok, som vi dybest set ikke har forvundet endnu. Ligemeget i hvilket forsamlingshus jeg troppede op i efterårets valgkamp, var stemningen den samme: Man kunne næsten skære sig på utrygheden, modviljen og de mange angstfyldte spørgsmål og ofte dybt irrationelle kommentarer, hvor kaos skulle have en forklaring – og den forklaring hed EU og politikere i uskøn forening.

HVAD NU, EU?
  • EU er i krise. Men hvad skal der ske?
  • Jyllands-Posten har bedt en række debattører om et svar.

Der er tre grundlæggende årsager til danskernes nej den 3. december:

1. Vi befinder os lige nu i en brydningstid, hvor en verdensorden afløser en anden. Den multipolære verdensorden sætter Vesten under voldsomt pres: Kina, Rusland, store dele af Afrika og Mellemøsten er gået i udbrud, fordi magten forskydes fra Vest mod Syd og Øst. Gamle konflikter blusser op, den uløste ulighed manifesterer sig, den teknologiske revolution giver masserne syn for alternativer – og sætter befolkninger i bevægelse.

Kald det flygtninge fra Syrien-krig, eller peg på en folkevandring fra det fattige Afrika og det Afghanistan/Pakistan, som aldrig nåede at blive stabile stater. Uanset forklaringen er bundlinjen den samme: kaos i det Europa, som alle søger til på grund af den enestående velstand, som EU-samarbejdet har fået skabt – men også det EU, som ikke magter at passe på sine ydre grænser.

Da medierne i begyndelsen af september bragte billeder af flygtninge på vej ind over markerne med dansk politi i hælene, var der tale om et politisk paradigmeskifte, som ville forandre både dansk og europæisk politik.

Mange ser paradokset: Løsningen findes i et tæt samarbejde. Men lige så mange er utrygge ved det, de ser: Et EU-samarbejde uden solidaritet og uden muskler til at gennemtvinge holdbare løsninger over for de tøvende eller direkte modvillige nationalstater. Den onde cirkel er svær at bryde, også for Danmark, som har taget sin del af byrden, men som oplever, hvordan især østeuropæerne svigter groft. Og som på den anden side har et Sverige, som nu har måttet opgive sin selvbestaltede moralske overhøjhed under byrden af migrations-presset, sender Sorteper videre til Danmark – og dermed faciliterer en dominoeffekt, som er ligeså forudsigelig, som den er trist: Den indre grænsekontrol er i realiteten tilbage i EU.

Alt dette reagerede danskerne på den 3. december. Mange heldigvis rationelt, endnu flere med en desværre forståelig frygt. Hvad kan vi forvente af dette EU? Ingen ved det. Problemet er selvfølgelig dette: Hvad er alternativet? Her er der slet ingen svar. Men hvis danskerne skal overbevises om, at EU er svaret, SKAL der leveres på flygtninge- og migrationskrisen. Og gerne snart.

2. Den anden grund til nejet er danskernes indgroede skepsis mod alt, hvad der kommer udefra, herunder EU. Det forunderlige ved den danske skepsis er, at den er ... meget dansk. Ikke britisk (grundlæggende tvivl om projektet); ikke øst- eller sydeuropæisk (grundlæggende tvivl om politik); nej – en ægte dansk skepsis over for autoriteter, Bruxelles-bragesnak, fjernhed og tegn på magtmisbrug.

Hvorfor er danskerne det folk i EU, som får allermest kvalme, når de ser EU-flaget og hører EU-hymnen..? Fordi vi er det folk i Europa, der er mindst til fals for ydre symboler på magten, det (selv)højtidelige, opstyltede og gennemskueligt forlorne. Denne særlige identitetsmarkør, det lille lands protest overfor det store udland, danskeren som selve antitesen til magten, når nye højder, når man havner i en EU-valgkamp.

Således også den seneste, hvor ordet suverænitet (igen-igen) blev det helt afgørende ord. Nej-debattørerne behøvede i valgkampen blot at hvisle ordet "suverænitets-afgivelse", så var 80 pct. af forsamlingen solgt.

Kampen om identitet har altid været nejsidens absolut stærkeste kort. Frygten for at miste dansk identitet er enorm, og så længe nejsiden har held med at fremstille dansk suverænitet og europæisk samarbejde som et nulsumsspil – at man er tvunget til at "veksle" danskhed med europæisk ditto – ja, så er spillet tabt på forhånd.

Som jasigere er det ikke lykkedes os at overbevise danskerne om, at Danmark og Europa ikke er hinandens modsætninger. At man sagtens kan være 100 pct. dansk – og samtidig være en god europæer. Denne kamp om hjerterne og hjernerne vinder man ikke på tre ugers valgkamp. Den kamp skal vindes mellem valgene. Og ved hjælp af kultur og fortælling.

3. Den tredje grund til nederlaget den 3. december er politikerne. Troværdighed er vores hårdeste valuta, og den er for længst sluppet op.

Manglen på opsparet kredibilitet i branchen er ikke nyt for mig. Jeg slap ganske vist ind i det Europa-Parlament i 2009, som ikke nåede at blive påvirket af tumulten omkring euro-projektet. Men siden er 12-13 europæiske regeringer faldet, og da vi nåede 2014-EP-valget – og siden 2015-folketingsvalget – var det Venstres tur til at mærke mistilliden til de etablerede partier. Den 3. december fik de fem etablerede partier bag jaet til folkeafstemningen så endnu en kæmpe ørefigen.

Der findes nemlig ingen enkel forklaring og dermed løsning på troværdighedstabet. Det nemme er at sige løftebrud, skandaler og misregimente. Jeg mener, at det er en naiv forklaring. Løftebrud og skandaler har der altid været også i politik, og også langt værre, end mange af de småting, som optager sladderen mest i vore dage. Mere sandsynlig er vor tids ekstreme fokus på fejl og mangler – kombineret med en eksplosiv teknologisk udvikling, der gør landsbysladderen global på sekunder. Små sager, men stor effekt.

Med en journalistik, der favoriserer konflikten mellem mennesker, er banen tegnet op til et normativt skred i retning af intolerance overfor alt andet end det småborgerligt gængse. Normalitetsbegrebet er i 2016 så indsnævret, at intet menneske ville klare testen, hvis man afprøvede den på sig selv. Det har aldrig været nemmere at tvære et menneske ud end i dag. De traditionelle medier behøver ikke engang føre an. De kan blot spæde til, når en shitstorm er under opsejling fra kloakken på Facebook.

Hvad stiller man som vælger op i den situation? Man føler lede og stemmer på dem, der tilbyder et alternativ. Enhver der så, hvor partiloyaliteten var størst 3. december, kan forvisse sig om det faktum.

Nejdebattørerne behøvede i valgkampen blot at hvisle ordet "suverænitets-afgivelse", så var 80 pct. af forsamlingen solgt.

Er det så en undskyldning for ikke at holde, hvad man lover, eller i øvrigt opføre sig ordentligt som politiker? Nej, selvfølgelig ikke. Det sørgelige faktum er bare – uanset kedsommelig konformitet og politisk korrekthed – at turen kommer til alle. Den giftige cocktail af moderne teknologi, masseunderholdning og moralisme skelner ikke ideologisk. Det er kun et spørgsmål om tid, før underholdningsindustrien kræver nye skurke. Få onder er konstante. Men heldigvis har vi jo EU, "elefanten, alle kan tæske løs på". EU er fuldstændig afhængig af troværdige politikere. Og hvor mange er der af dem lige for tiden?

EU-tilhængere får ikke danskerne til at støtte det europæiske samarbejde, medmindre migrantkrisen bliver håndteret, så vi føler os trygge og kan se perspektivet.

På længere sigt får vi heller ikke flertal bag projektet, medmindre vi får genoplivet den europæiske fortælling, så også de unge, som kun har hørt om det forstenede EU, kan se det historiske perspektiv i det europæiske samarbejde.

Og endelig er vælgeropbakningen til de traditionelle japartier og deres EU-anbefalinger i akut fare, hvis ikke den generelle mistillid til politikere håndteres – det vil sige med nye måder at drive politik på, herunder et opgør med politik (og journalistik) som spin og underholdning.

Alle tre dele kræver pålidelige politikere, der går forrest, som tror på Europa og den nye fortælling, tror på de fælles løsninger og værdier, og er parat til at drage de politiske konsekvenser af den konklusion.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Drop ulandsbistanden og giv pengene til danske virksomheder

Jens Kindberg
Vi mangler i den grad vækst i Danmark. Økonomien har stået stille i 10 år, og i samme periode er andre lande løbet fra os. Vi er ikke længere en del af OECD’s top 10 liste over verdens rigeste lande, og der er intet, som tyder på, at vi kommer tilbage i top 10 sådan lige med det samme. Den manglende vækst går ud over velstanden og muligheden for at sikre den eftertragtede velfærd. Samtidig betaler vi 15 mia. kroner i ulandsbistand om året. Det svarer til 3.488,37 kroner pr. borger, som betaler skat ud over bundfradraget.
International debat

Forskere: Klimaforandringer får stater til at flytte deres befolkninger

Lily Lindegaard | Mikkel Funder
I lande som Mozambique, Zambia og Zimbabwe i det sydlige Afrika og bl.a. i Vietnam eksperimenterer man med at flytte folk væk fra de store floder for at undgå hyppige oversvømmelser af landsbyer.
Kommentarer
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her