*

 

Kronik

Unionen er den nye Berlin-mur

Vi kommer aldrig til at identificere os med Den Europæiske Union. Den trækker os økonomisk og kulturelt ned. Vi er en ny generation, der både er global og national. EU er ikke svaret på vores problemer. Det er tid til at melde os ud.

Tegning: Niels Bo Bøjesen

Skepsissen over for Den Europæiske Union er kun lige begyndt at vise sig. Det er stadig mest de borgerlige vælgere, der (lunkent) bakker op, men det ændrer sig. For hos de borgerlige intellektuelle er der kun ganske få tilbage med et positivt syn på EU – og det gælder både for liberale og konservative. Den Europæiske Union er i stigende grad blevet et projekt for politikere og interesseorganisationer.

En afgørende årsag til EU’s faldende popularitet er naturligvis de problemer, unionen selv har skabt. Den pinefulde europæiske statsgældskrise var og er uafviseligt et direkte resultat af euroen, som retrospektivt må siges at have været et af de mest destruktive økonomiske redskaber nogensinde. Ideologisk fantasteri presset ned over den virkelige verden. Faktisk har faldet i det græske bnp været mere voldsomt end nedgangen i den kinesiske kornproduktion under ”Det store spring fremad”. Der er intet så farligt som politisk utopisme. Sådan kan vi også uden videre forstå nedlæggelsen af grænserne i Schengen-samarbejdet. Som taget ud af John Lennons ”Imagine” og en direkte medvirkende årsag til den ukontrollable migrantkrise, vi står midt i.

Nogen vil måske pege på, at euroen og Schengen blot var svipsere i et i øvrigt fornuftigt projekt, og sandt at sige hører de til de mere radikale eksperimenter, men til syvende og sidst er det selve konstruktionen, den er gal med. EU er bygget på to overordnede idéer: modstanden mod nationalstaterne og skabelsen af et europæisk marked. Et politisk og et økonomisk projekt. Den politiske idé er opfattelsen af nationalstaten som en anakronisme, der skal udfases af stadigt mere universalistiske politiske institutioner. Den økonomiske idé er, at vi skal have en større økonomi for at kunne konkurrere.

I dag er det indlysende, at befolkningerne ikke har til sinds at udskifte deres loyalitet til nationen med loyalitet over for et overnationalt projekt. Tværtimod ser vi oprørstendenser i selv fredelige Belgien og Spanien, hvor henholdsvis den flamske og den catalonske befolkning ønsker selvstændighed. Fra samfundsforskningen såsom Robert Putnam ved vi, at den nationale homogenitet giver øget tillid. Og tillid til hinanden som medmennesker er til syvende og sidst det, der forhindrer blodige konflikter. De indlysende kulturelle fordele ved nationalstaten frem for en overnational konstruktion – som unionen – er efterhånden åbenlys for alle, og det er ikke mit ærinde her at føre yderligere bevis herfor. Derimod vil jeg gøre opmærksom på, at konfliktniveauet mellem de europæiske befolkninger og den politiske ledelse af unionen kun kommer til at øges. For uanset om vi taler om kommissionsformænd som Manuel Barroso og Jean-Claude Juncker eller om lederne af de politiske grupper i parlamentet som Guy Verhofstadt og Martin Schulz, så har vi at gøre med personer, der åbent bekender sig føderalismen. Jeg tror ikke, at de er politisk tonedøve, men de er i en privilegeret position, hvor de kan føre politik uden et folkeligt mandat. Aktion medfører reaktion, og når man ser på, hvilke politiske bevægelser EU har vakt til live i Sydeuropa, er der al mulig grund til bekymring.

Danmark har ingen interesse i at blive opløst i en multikulturel europæisk statsdannelse. Vi har en interesse i at være en suveræn nation.

Når modstanden trods alt ikke er større herhjemme, handler det om flæskepriserne. EU er blevet solgt som et økonomisk projekt, og befolkningen er lunkent blevet overbevist om, at der er merkantile gevinster ved at være med.

Og selvfølgelig skal man ikke underkende, at fællesmarkedet har formået at skabe en udpræget grad af handel inden for EU’s grænser. Men helt grundlæggende har EU aldrig været et frihandelssamarbejde. Tværtimod blev det født som et rent protektionistisk projekt i form af Kul- og Stålunionen, ligesom EF blev valgt til fordel for et egentligt frihandelssamarbejde, nemlig Efta.

Havde vi fortsat sporet i Efta, ville dansk økonomi sandsynligvis være mere international end i dag. Det kan godt være, at vi ikke havde handlet helt så meget med Centraleuropa, men til gengæld havde vi handlet mere med resten af verden.

Samme valg står vi over for i dag. Skal vi vælge at være en lille åben økonomi med global samhandel, eller skal vi vælge at satse på det europæiske fællesmarked, der er åbent indadtil, men lukket udadtil? Her tænker jeg ikke alene på de europæiske toldmure, men på det gigantiske omfang af tekniske handelsrestriktioner forklædt som forbrugerbeskyttelse.

Den overdrevne regulering – med groteske detaljer, som jævnligt bliver latterliggjort i medierne – giver nemlig de europæiske industrier en indlysende konkurrencefordel.

Ikke blot har store europæiske virksomheder langt bedre lobbyadgang til kommissionen end eksempelvis asiatiske konkurrenter, men de europæiske virksomheder har også en grundlæggende komparativ fordel, når det kommer til papirnusseri.

Men er vi ikke for små til at konkurrere? Står vi ikke stærkere imod kineserne, hvis vi står sammen? Dette ræsonnement giver indlysende mening i udenrigs- og forsvarspolitikken, hvor råstyrke og størrelse er altafgørende. Men sådan fungerer økonomi bare ikke. Tværtimod viste en større undersøgelse fra Credit Suisse, at der over de seneste 30 år har været en direkte negativ sammenhæng mellem bnp pr. indbygger og størrelsen på en økonomi. Sammenhængen er særligt tydelig for højindkomstøkonomier. Små økonomier er simpelthen mere åbne for international handel, end de store økonomier er.

Danmarks udgangspunkt som en lille økonomi, men en lang liberal frihandelstradition er derfor indlysende stærkt. Vi har ingen interesse i fortsat at blive trukket ned af et stort og tungt europæisk fællesmarked. Idéen om, at økonomier skal være store for at kunne konkurrere, er lige så tåbelig, som dengang vi hamstrede guld i håbet om at blive rigere som nation.

En afgørende grund til, at små nationer klarer sig bedre end store, er den politiske administration. I et lille land som Danmark er der langt bedre demokratisk kontrol med politikerne og embedsmændene end i et enormt bureaukrati som unionens, ikke mindst fordi der er kortere fra menigmand til beslutningstager. Hvis danskerne ser, at naboerne har bedre vilkår end os selv, stiller vi direkte krav til vores politikere om at gøre det bedre.

I et Europa med mange stater er der indbyrdes konkurrence mellem staterne om at give borgerne og virksomhederne de bedste vilkår. Kort sagt en institutionel konkurrence – som er fuldkommen fraværende i den overnationale konstruktion.

EU kan i ro og mag udvikle sit bureaukrati, sin stigende magtkoncentration og beføjelser, sine begrænsninger for borgere og virksomheder og sit gigantiske pengespild. Der er ingen til at stille unionen til regnskab.

Det økonomiske morads med kronisk lavvækst, som lader til at være den permanente tilstand for Europa, er ikke et produkt af ydre omstændigheder. Det er et produkt af en grundlæggende fejlagtig model.

Ved afstemningen om retsforbeholdet blev der afsløret en aldersmæssig kløft i befolkningen i spørgsmålet om EU. De unge under 35 år var massivt modstandere af mere union, mens dem over 60 år modsat i stort tal stemte for. Det hænger sammen med, at de unge både er mere globale og nationale på samme tid. Vi elsker Danmark og ser intet fordækt i det. Det hindrer os ikke i at læse internationale medier, rejse ud i verden og forholde os til den.

Den Europæiske Union giver ingen identifikation, og dens idégrundlag bygger på en fundamentalt fejlagtig analyse. Danmark har ingen interesse i at blive opløst i en multikulturel europæisk statsdannelse.

Vi har en interesse i at være en suveræn nation, der værner om vores homogenitet og vores særkender, og som samtidig er en fuldkommen åben økonomi i et globalt marked. Det kan vi ikke blive som en del af Den Europæiske Union. Den trækker os ned. Er en spændetrøje. Den nye Berlinmur.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Pas på: Nye Borgerlige taler til stodderen i folk, og han har kronede dage

Camilla Schwalbe
De nye borgerlige overgår Dansk Folkeparti på menneskesyn og værdipolitik. De siger al det, som det dunkle vælgerdyb vil høre. Og de har en ”femme fatale” til at lokke folk mod bunden.

Blog: Thulesen Dahl har stadig ikke leveret resultater

Rune Toftegaard Selsing
Thulesen Dahl lever højt på sit partis troværdighed i udlændingespørgsmålet. I realiteten har han endnu ikke leveret hverken virkningsfulde forslag eller resultater.

Blog: Frihed til alle – undtagen muslimerne?

Victor Boysen
Nye Borgerlige vil øge danskernes frihed, men ønsker samtidig et totalforbud mod tørklæder i det offentlige rum. Hvad blev der af friheden til danske muslimer?
International debat

Debat: ”EU-hæren” er ikke på vej

Sarah Vormsby, analytiker, Tænketanken Europa
Knap havde kommissionsformand Jean-Claude Juncker afsluttet sin State of the Union-tale 14/9, før de første overskrifter om ”EU-hæren” dukkede op i danske og internationale medier.
Kommentarer

Kommentar: Prøv AOF-flertallet

Lars Olsen, forfatter
Normalt står AOF for Arbejdernes Oplysningsforbund.
Annonce
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere
Viden
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her