*

 

Kronik

Vor tids folkevandring

De gamle europæiske nationer er i færd med at begå kollektivt selvmord. Vi er vidner til en hel civilisations frivillige kapitulation.

Udgangspunktet for det følgende er en begrundet opfattelse af, at de gamle europæiske nationer er i færd med at begå kollektivt selvmord.

Det lyder drastisk, og hvis nogen skulle synes, at det er udtryk for hysteri, kan de blot springe det følgende over. Men det bør de for deres egen skyld ikke gøre, for kendsgerningerne har længe været uafviselige: Det er en realistisk prognose.

Der er stadig meget, der virker stabilt og genkendeligt, når man kigger ud ad vinduet i huset eller bilen, men man skal være ualmindelig uoplyst eller lide af et omfattende virkelighedstab, hvis man ikke kan se skriften på væggen: De (vest)europæiske eliter har opgivet viljen til at forsvare europæisk kultur og civilisation.

Dag og nat strømmer store menneskemængder ind over Europas ubeskyttede grænser uden identitetspapirer, eller med falske papirer. I gamle dage – dvs. for få år siden – ville de være blevet standset af politi, grænsekontrol eller forsvarsstyrker og sendt tilbage. I vore dage bruges europæiske krigsskibe til at eskortere de ulovlige indvandrere sikkert til nærmeste havn, hvor de forsynes med mad, drikke, logi og asylformularer til behagelig udfyldelse.

Myndighederne ved godt, at der blandt de uindbudte er terrorister med krigserfaring fra de organisationer, der nu i årevis har været i gang med at skære halsen over på fredelige mennesker, som de ikke bryder sig om. Men både terrorister og mere fredelige grænseoverskridere kan uhindret rejse videre til det land i EU, hvor de kan få mest ud af at slå sig ned. Og dér kan de ligeledes opholde sig frit og ukontrolleret.

For nylig sagde en dame skadefro til mig, at vi nu blot betaler for vores kolonialisme.

Engang var folkevandringer for danskere noget, der havde fundet sted i meget gamle dage, og som vi lærte om i skolen – kimbrere, teutoner, gotere og andre germanske stammer, der drog mod syd og ødelagde Romerriget. Men nu levede vi heldigvis under fredelige forhold, og danske og andre europæiske statsborgere blev beskyttet af landets forsvar mod ydre trusler og af politiet mod indre farer.

Der havde naturligvis været senere folkevandringer. Udvandringen til USA, Canada og Australien fra Europa var jo også en slags folkevandring, men den skete under ordnede forhold. Man kunne ikke blot ankomme og kræve at blive lukket ind. Der skulle være orden i papirerne, man skulle være rask og arbejdsdygtig. De, der ønskede at indvandre, blev nøje kontrolleret. Der stod heller ikke et omfattende velfærdssystem, betalt af modtagerlandets befolkning, til rådighed fra dag ét. Man måtte selv sørge for sit underhold. Sådan var det også for de mennesker, der indvandrede til Danmark, bl.a. jøder fra Østeuropa før Første Verdenskrig.

Der har også været store folkevandringer eller folkeflytninger i selve Europa i det 20. århundrede: Kristne grækere blev efter Første Verdenskrig fordrevet fra Tyrkiet; russere måtte i stort tal forlade Rusland efter borgerkrigen 1918-1920; sovjetiske statsborgere blev i millionvis deporteret inden for Sovjetunionens grænser; millioner af europæiske jøder blev sendt til udryddelseslejre; millioner af tyskere flygtede eller blev fordrevet i forbindelse med Tysklands nederlag i Anden Verdenskrig; overlevende jøder flygtede fra Europa til Israel; arabere flygtede under krigen mod den ny jødiske stat til omliggende arabiske lande.

Det er altså ikke i sig selv nyt, at mennesker i stort tal flytter eller flyttes fra sted til sted. Men den nu pågående folkevandring adskiller sig fra tidligere på flere punkter. Der er for det første tale om mennesker fra og med en kultur, som afviger radikalt fra europæisk kultur, og som hverken har ønske om eller vilje til at lade sig assimilere, men tværtimod stiller krav om særbehandling. Der er for det andet tale om potentielt uoverskuelige menneskestrømme, som vil ødelægge de europæiske samfund, hvis ikke der dæmmes op for disse nu ukontrollerede strømme.

Den nuværende folkevandring er resultatet af tre grundlæggende faktorer: 1) En befolkningseksplosion uden sidestykke i menneskehedens historie i områder tæt på Europa – områder præget af sammenbrudte eller sammenbrydende stater samt indbyrdes ideologisk/religiøse konflikter og borgerkrige. 2) Gode transportmuligheder til Europa og en kommercielt organiseret afskibning i afsenderlandene. 3) Et grænse- og forsvarsløst Europa, der tager sig ud som et veldækket tag selv-bord, hvor enhver, der ankommer, kan tage for sig af retterne.

Via internet og mobiltelefoner kan man blive informeret om alle de rettigheder, man nyder, så snart man sætter fod på ankomstlandets jord. Et omfangsrigt net af officielle og private organisationer står rede til at bistå, rådgive og behandle de ankomne. De forsynes med bolig, tøj, penge, lægetilsyn, tolk, advokat mm. Kritiske røster i ankomstlandene bliver banket på plads af deres eliter i politik og medier, om nødvendigt ved hjælp af straffeloven.

For nylig sagde en dame skadefro til mig, at vi nu blot betaler for vores kolonialisme. Det er historieløst nonsens og udtryk for et masochistisk skyldkompleks, som næres af uddannelsessystemet. Men selv hvis det var rigtigt, hjælper det jo ikke noget på de uoverstigelige problemer, tilstrømningen og passive politikere skaber. Man kan vel sige, at vi er ”skyld” i overbefolkningen i Mellemøsten og Nordafrika i den forstand, at de enorme fremskridt på sundhedsområdet skyldes de europæiske kolonimagter. Det kommer bl.a. til udtryk i de sunde og velnærede unge mænd, der udgør hovedstyrken i den fortrop, vi nu ser ankomme.

Der er med andre ord ikke tale om folkevandring eller flygtninge i traditionel forstand. Der er tale om, at europæerne modstandsløst lader sig kolonisere af folk fra en fremmed kultur, der ikke hører hjemme i Europa, men gerne vil nyde frugterne af europæernes flid og skaberkraft.

Kronik: Kronik: Europa går under for øjnene af os

Men hvis det nu er så klart, at europæerne er ved at begå kollektivt selvmord, hvorfor tager europæerne sig så ikke bare sammen og dæmmer op for den katastrofe, der venter de europæiske nationer bare på lidt længere sigt?

Elitens falske skyldkompleks, værdinihilisme, naivitet og historieløshed er allerede nævnt. Et studium af den skræmmende udvikling i Sverige giver en stor del af svaret. Sverige er i særklasse, men den svenske syge findes i alle (vest)europæiske lande. I Sverige er det lykkedes en uhellig alliance af fromme politikere og (over for svenskerne) intolerante medier at tyrannisere befolkningen til uden at kny at se dens tidligere så velordnede land forvandlet til et område, hvor ingen længere kan vide sig sikker.

Den nylige offentlige likvidering af en kvinde og hendes dreng er blot det seneste dramatiske eksempel på svenske tilstande.

Lignende ting finder sted i Danmark, Holland, Frankrig og England. I Frankrig patruljerer flere tusinde specialuddannede politistyrker gader og pladser for at dæmme op for volden og terroren. England forbereder lignende forholdsregler. Borgerkrigen i Europa er altså for længst begyndt som en del af den tredje verdenskrig mellem Europa/Vesten og aggressive muslimske terrororganisationer.

Egentlig burde det ikke overraske, at der kommer mellemøstlige tilstande i de europæiske byer, når man importerer mange millioner muslimer fra Mellemøsten og Nordafrika.

Men den europæiske elite, dens hærskarer af ”eksperter” og repræsentanter for godhedsindustrien tror stadigvæk, at de kan snakke sig fra problemerne og betale sig fra dem (med skatteydernes penge, naturligvis) ved endnu flere puljer, endnu flere pædagoger, endnu mere ”integration”.

Vi oplever noget aldrig før set i historien: en civilisations frivillige kapitulation.

Premium: Læs reaktionerne på tidligere professor Helmuth Nyborgs konklusion om, at øgede flygtningestrømme vil føre til en lave IQ i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her