*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Virkningerne af atombomberne i 1945

De løbende undersøgelse af de overlevende fra Hiroshima og Nagasaki tyder på, at stråling er en svag kræftfremkalder sammenlignet med andre kræftfremkaldende påvirkninger som tobaksrygning.

1/ Absorberet dosis måles i enheden Gy og er defineret som den absorberede strålingsenergi pr. vægtenhed, og 1 Gy er defineret som 1 joule pr. kg. Ved en absorberet dosis på 3 - 4 Gy til hele kroppen i en gruppe personer vil omkring halvdelen dø af akutte skader. Ved en absorberet dosis på 10 Gy til hele kroppen vil alle dø. Arkivfoto.

Den 6. og 9. august for 70 år siden blev de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki udslettet af to nedkastede atombomber. Den 15. august 1945 holdt kejser Hirohito en tale til det japanske folk, hvor han meddelte, at Japan overgav sig til de allierede. Overgivelseshøjtideligheden blev afholdt den 2. september 1945 ombord på det amerikanske slagskib ”USS Missouri” i Tokyobugten. Repræsentanter for den japanske regering underskrev kapitulationsdokumentet, og dermed blev Anden Verdenskrigs krigshandlinger afsluttet.

Fremstillingen af atombomberne havde som udgangspunkt udviklingen af atomfysikken igennem den første halvdel af det 20. århundrede med Niels Bohr som en af de centrale figurer. I 1913 fremsatte Bohr sin berømte atomteori, og op gennem 1920’erne og 1930’erne blev atomfysikken videreudviklet, bl.a. på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, hvor Bohr samlede en række af verdens mest fremtrædende fysikere. En af dem var den tyske fysiker Werner Heisenberg, der senere blev leder af atomvåbenprogrammet i Tyskland.

Kerry: Hiroshima understreger vigtighed af Iran-aftale

I december 1938 udførte den tyske fysiker Otto Hahn sammen med Fritz Strassmann en række forsøg, hvor grundstoffet uran blev bestrålet med neutroner. De forventede at få dannet grundstoffet radium, men til deres overraskelse fandt de ikke radium. Hahn skrev om eksperimentet til sin samarbejdspartner Lise Meitner, der sammen med sin nevø Otto Frisch kom til den konklusion, at der var sket en spaltning af uranatomkernerne. De beregnede også, at den energi, der blev frigjort ved spaltningen af uranatomkerner, var ekstrem stor. Ved spaltning af uranatomkerner bliver der frigjort to til tre neutroner, hvilket betyder, at en kædeproces kan startes og udløse en voldsom energi.

Man indså på det tidspunkt, at spaltningsprocessen kunne bruges til at fremstille energi til fredelige formål, men også til at fremstille bomber med en hidtil uset styrke.

Hiroshima/Nagasaki-undersøgelsen er den vigtigste kilde til bestemmelse af risikoen fra en strålingsudsættelse.

Under den Anden Verdenskrig frygtede USA og England, at tyskerne arbejdede på at fremstille en atombombe. Nobelpristageren Albert Einstein advarede den amerikanske præsident Roosevelt om, at Tyskland formentlig prøvede at bygge en atombombe, og for USA og dets britiske allierede gjaldt det derfor om at komme først.

Japan markerer 70-års-dag for atombombe med klokkeslag

Roosevelt forstod sagens alvor og iværksatte et gigantisk projekt (Manhattan-projektet) til udvikling af en atombombe, hvilket fandt sted i Los Alamos i New Mexico. Den 16. juli 1945 blev den første testsprængning (Trinity) udført i en ørken i New Mexico.

Den 6. august 1945 blev uran-atombomben ”Little Boy” kastet fra B-29-flyet ”Enola Gay” over Hiroshima. Klokken 8.16 eksploderede bomben 600 meter over byen og udløste en sprængkraft svarende til 12.500 tons TNT.

Tre dage senere den 9. august 1945 kastede B-29 flyet ”Bockscar” plutoniumbomben ”Fat Man” over Nagasaki. Klokken 11.02 eksploderede bomben 500 meter over byen og udløste en sprængkraft svarende til 22.000 tons TNT.

Tryk- og varmebølgen ved eksplosionerne dræbte ca. 80.000 mennesker i Hiroshima og ca. 30.000 i Nagasaki.

Den udsendte stråling ved eksplosionen af en atombombe kan klassificeres i to typer: initialstrålingen (gamma- og neutronstråling), der udsendes ved selve eksplosionen, og residual-strålingen (gamma-stråling) fra neutronbestrålede materialer i omegnen samt fra nedfald af radioaktive stoffer dannet ved eksplosionen (spaltningsprodukter).

Debat: Holger K. Nielsen: En verden uden atomvåben er utopi

Strålingsdoser til befolkningen i de to byer fra bombeeksplosionerne var afhængig af afstanden fra eksplosionscentret og den afskærmende virkning af bygninger. Strålingsdosis til luft ved jordniveau i en afstand på 1 km fra eksplosionscentret var 7 gray (Gy)[1] i Hiroshima og 10 Gy i Nagasaki. I en afstand på 2,5 km fra eksplosionscentret var strålingsdosis til luft ved jordniveau 0,013 Gy i Hiroshima og 0,023 Gy i Nagasaki.

Ioniserende strålings skadelige virkninger skyldes én af tre grundlæggende biologiske mekanismer:

1) Celledød (akutte skader)

2) Ændring af organcellers DNA-sekvens, der videreføres ved celledeling, og som kan være et skridt i udvikling af organspecifik cancer

3) Ændring af kønscellers DNA-sekvens, der kan videreføres ved celledeling, og som kan resultere i børn med arvelige sygdomme.

Skader som følger af 1) kaldes deterministiske eller ikkestokastiske (akutte skader), og skader som følge af 2) og 3) kaldes stokastiske eller probabilistiske. Deterministiske skader viser sig klinisk kun (men altid) ved doser over en vis tærskeldosis, og skaderne er alvorligere, jo større doserne har været over tærskeldosis. Stokastiske skader har derimod kun en vis sandsynlighed for at indtræde, og de viser sig i så fald først en gang i fremtiden. Sandsynligheden vokser med størrelsen af strålingsdosis, men alvorligheden af skaden, hvis den viser sig, er uafhængig af dosens størrelse. Forholdet kan sammenlignes med at spille i et lotteri: Sandsynligheden for gevinst stiger med antallet af købte sedler (dosis), der spilles på, medens hovedgevinstens størrelse (skadens alvorlighed) er uafhængig af antallet af købte sedler.

Ved bombningerne af Hiroshima og Nagasaki er der konstateret både akutte dødsfald som følge af bestrålingen og strålingsinducerede kræftdødsfald, men der er ikke konstateret tilfælde af strålingsfremkaldte genetiske skader.

De fleste af de personer, der fik absolut dødelige strålingsdoser, døde af tryk- og varmebølgen fra eksplosionen. Da initialstrålingen fra selve eksplosionen aftog hurtigt med afstanden fra eksplosionscentret, var det kun en mindre gruppe, der overlevede tryk- og varmebølgen og samtidig fik dødelige doser (akutte skader). Der er derfor kun veldokumenterede kliniske data for i alt omkring 800 akutte strålingsdødsfald i de to byer.

Siden 1950 er en gruppe på ca. 100.000 bestrålede personer i Hiroshima og Nagasaki blevet fulgt med henblik på at kunne bestemme en forøgelse af cancerhyppigheden som følge af strålingsudsættelsen – det såkaldte Life Span Study (LSS). Sådanne epidemiologiske undersøgelser er meget komplicerede, og usikkerheden forbundet hermed er betragtelig; man skal bl.a. fastlægge strålingsdosis til alle personerne i den undersøgte befolkningsgruppe.

I 1993 var antallet af observerede ekstra cancerdødsfald i de undersøgte befolkningsgrupper ca. 350 (leukæmi og faste tumorer), og antallet blev kun øget langsomt. I 1996 var antallet af observerede ekstra cancerdødsfald steget til 421 ud af i alt 7.227 cancerdødsfald i de undersøgte befolkningsgrupper.

I 2000 var antallet steget til 572 ud af i alt 10.423 cancerdødsfald, og i 2012 var antallet steget til omkring 900 ud af i alt omkring 16.400 cancerdødsfald.

Bestemmelsen af det samlede antal ekstra cancertilfælde i en bestrålet befolkningsgruppe kan i princippet kun foretages, hvis gruppen følges i hele dens levetid, dvs. indtil alle, der levede på bestrålingstidspunktet, er døde.

De igangværende epidemiologiske undersøgelser af de overlevende fra Hiroshima og Nagasaki har imidlertid kun varet i omkring 65 år. Det er derfor nødvendigt at følge den bestrålede befolkningsgruppeyderligere i omkring 10-15 år ud i fremtiden, hvis man vil kende det samlede antal ekstra cancertilfælde. I en befolkningsgruppe på 100.000 vil man over et livsforløb forvente omkring 25.000 cancerdødsfald fra alle påvirkninger (rygning, forurening, ikkeioniserende stråling m.fl.).

Hiroshima/Nagasaki-undersøgelsen er den vigtigste kilde til bestemmelse af risikoen fra en strålingsudsættelse. Der foregår også andre epidemiologiske undersøgelser, bl.a. af de bestrålede arbejdere, der udførte bekæmpelse af Tjernobyl-ulykken, og en befolkningsgruppe omkring Techa-floden i det tidligere Sovjetunionen, hvor der i forbindelse med fremstillingen af den sovjetiske atombombe i 1940’erne blev udledt store mængder radioaktive stoffer direkte til floden tæt på bebyggede områder.

På grundlag af resultaterne fra de igangværende epidemiologiske undersøgelser har FN’s videnskabelige komité, Unscear (United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic Radiation) beregnet, at livstidsrisikoen pr. dosisenhed fra en strålingsudsættelse er ca. 0,00004 (4 pr. 100.000) pr. millisievert (mSv). Det betyder, at stråling er en svag kræftfremkalder sammenlignet med andre kræftfremkaldende påvirkninger, f.eks. tobaksrygning.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: JP er mere pluralistisk end Berlingske

Jens Kindberg
Tolerancen og mangfoldigheden har trange kår på Berlingske.

Blog: Farvel og tak. Jeg trækker mig bukkende tilbage

Finn Slumstrup
Gennem de seneste to år har jeg haft det privilegium at være blogger her på JP.

Blog: Om Charlottesville, alt-right og fremtiden

Morten Uhrskov Jensen
Jeg spår, at alt-right vil vinde frem i USA i de kommende år.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her