*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Velkommen til Danmarks universiteter

De otte universiteter er hele landets universiteter. Og de kompetencer, som de nye studerende vil få gennem de kommende år, vil komme hele det danske samfund til gavn – folk uden universitetsgrad og danske byer uden et universitet.

Arkivfoto

I dag er det afgørelsens dag. I dag er dagen, hvor titusindvis af håbefulde unge får at vide, om de er kommet ind på drømmeuddannelsen.

Måske ventede du i spænding på, at klokken ramte 00.00, så du kunne tjekke, om det blev første eller anden prioriteten, du kom ind på. Måske sidder du med brevet i hånden og sommerfugle i maven og drømmer om, hvordan dit nye liv i Aalborg, Odense, Aarhus, København eller et helt femte sted i Danmark bliver. Eller måske skal du lige samle mod, inden du åbner brevet. For med det brev starter én af de mest skelsættende, udfordrende og berigende faser i dit liv.

Modsat i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne hviler ansvaret for at blive klogere og opnå mere indsigt nu først og fremmest på dine egne skuldre.
Tillykke til dig – og ikke mindst tillykke til hele Danmark. Det er oplagt at ønske dig tillykke, men hvorfor skal Danmark også gratuleres? Det skal Danmark, fordi de otte universiteter er hele landets universiteter. Og de kompetencer, som de nye studerende vil få gennem de kommende år, vil komme hele det danske samfund til gavn – også folk, der ikke selv har en universitetsgrad, eller danske byer uden et universitet.

Engang hed det sig, at de bredeste skuldre skulle bære de tungeste byrder. På visse områder gælder det nok stadig, men jeg synes i højere grad, at vi kan tale om et Danmark, hvor de klogeste hoveder skal løse de største problemer. Problemer som vi alle slås med, og som ofte påvirker hele landet – hvis ikke hele verden. Her tænker jeg ikke blot på økonomer, som forudsiger og løser økonomiske kriser, men også på iværksættere, som knækker koden til at samle skrald på en bæredygtig måde, og på humanister, som med deres sprog- og kulturforståelse åbner døre til nye markeder for danske virksomheder. Det er alt sammen løsninger, som kommer såvel unge som ældre, byboere som landboere og faglærte som ufaglærte til gode. Og tro mig, når jeg siger, at der er tonsvis af udfordringer, som bare mangler et klogt hoved for at blive til et godt projekt.

Uden dig og dit engagement ville vi som samfund have svært ved at løse disse og fremtidens problemer. Derfor siger jeg – udover at sige tillykke til dig – også tillykke til Danmark.

Jeg tror på, at alle kan bidrage – og jeg tror ikke nødvendigvis, at bidraget bliver større, alene fordi den studerende er kommet hurtigt igennem systemet.
Siden jeg sidste år bød de nye studerende velkomne til livet som universitetsstuderende, er der sket store forandringer på den uddannelsespolitiske front. Vi har fået et loft over antallet af studiepladser på særligt de humanistiske uddannelser. Debatten om uddannelsernes kvalitet, relevans og de studerendes niveau har fyldt meget i medierne. Og fremdriftsreformens indtog på universiteterne har kastet de første uhensigtsmæssige konsekvenser af sig. Lad mig sige det meget klart: Jeg tror på, at alle kan bidrage – og jeg tror ikke nødvendigvis, at bidraget bliver større, alene fordi den studerende er kommet hurtigt igennem systemet.

Trods rekordår: Hver fjerde kom ikke ind på ønskestudiet

Tværtimod synes jeg, at du som studerende skal gribe den once-in-a-lifetime-mulighed, som optagelsesbrevet repræsenterer. Det er din mulighed for at fordybe dig og for at udvikle dig selv og dit talent, så du ikke kun fokuserer på den næste eksamen, dens krav og om arbejdsmarkedet fem til seks år ud i fremtiden nu ligner det, vi har i dag. Og det er din mulighed for at have andre succeskriterier end jagten på 12-taller. Jeg tror med andre ord, at du skal huske på bredden i dine muligheder.

At tro på bredden er for mig det samme som at holde mulighederne åbne. Og det handler i høj grad om ikke at stille sig tilfreds med at være der, hvor man er, bare fordi det er det letteste. Det handler om hele tiden at spørge sig selv: Hvad vil jeg med det her? Og kan jeg se mig selv i det?

Selvom det i høj grad kan virke som om, at man med optagelsen er bundet til en fem år lang uddannelse i én retning, er det faktisk muligt at skifte spor på uddannelsestoget. Det kan være, at det giver mening at tænke i nye retninger og gøre bacheloruddannelsen mere erhvervsrettet. Lige nu er muligheden for at supplere sin bachelor med ekstra fag kun en midlertidig ordning, men universiteterne kæmper for, at det igen bliver en permanent ordning. Det gør vi, fordi vi gerne vil sikre den fleksibilitet, som både du og fremtidens arbejdsmarked har brug for.

FAKTA: De 10 studier med højeste gennemsnit

Fra den 1. september 2015 gælder fremdriftsreformen for alle studerende på universiteterne. For dig som ny studerende betyder fremdriftsreformen konkret, at du automatisk tilmeldes fag og kurser for mindst 60 ECTS om året – og at du automatisk tilmeldes eksamen uden mulighed for at melde fra igen.

Der er ingen tvivl om, at det er hårde betingelser, og det stiller store krav til dig som ny studerende. Men forhåbentlig er du kommet ind på et studium, som du brænder for, og hvor du har mod på at bruge tiden på at udvikle og udfordre dine talenter og evner – både i det daglige på universitetet, på udlandsophold, i praktik og gennem erhvervserfaring.

Den første tid på universitetet kan virke overvældende. Alene det at finde et sted at bo eller at finde det rigtige undervisningslokale kræver kræfter at få styr på. Når du samtidig skal lære en ny måde at studere på, kan det føles, som om korthuset er tæt på at vælte. Men fortvivl ikke. Jo bedre du bliver til at studere, til at lære nyt og til at gå i dybden med dit fag, jo bedre forudsætninger vil du have for at løse opgaver, som end ikke dine undervisere kan forudse. For i bund og grund er du både nutiden og fremtiden.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at nogle engagerede, udviklende og udfordrende år på et universitet vil give dig den bedst mulige ballast og de rigtige kompetencer til at tackle fremtidens mange udfordringer. Derfor vil jeg også opfordre dig til at tage del i de faglige aktiviteter såsom case-konkurrencer og muligheden for at deltage i et forskningsprojekt. Alt sammen spiller en vigtig rolle for at lære at bruge din viden i praksis.

Hvis jeg skal komme med ét godt råd, må det være at lytte. Det gælder ikke kun i undervisningssituationer, hvor du i fyldte auditorier skal lytte og interagere med professorer, adjunkter og lektorer, men også til verden omkring dig og til arbejdsgiverne. På trods af ihærdige forsøg er jeg ikke sikker på, at vi rent faktisk kan forudsige, hvilke kompetencer Danmark har brug for bare fem år ude i fremtiden.

Vi kan have en idé om, at det i højere grad bliver fremragende viden og mere relevante kompetencer, der skal sikre os velstand og internationale bedrifter i de kommende år. Men det er ikke lige til at forudsige, om efterspørgslen bliver størst efter ingeniører, generalister eller sprogspecialister. Derfor er det nødvendigt, at I, der kan se frem til at skulle være på arbejdsmarkedet til 2060, både er nysgerrige, gode til at lytte og tør kaste jer ud i nye eventyr.

Der er ingen tvivl om, at I er en generation, som kan noget særligt. Med i bagagen har I en naturlig forståelse for tværfaglighed og informationssøgning. Det er måske nemt at sætte en googlesøgning i gang og afvente resultatet. Men når I er færdige med studiet, vil jeg gerne love, at I kan mere end blot at google – I kan forstå og tolke resultatet og I vil være kildekritiske. Med andre ord kan jeres uddannelse lære jer at forvandle store mængder informationer til brugbar viden.

Som universiteter forsøger vi også hele tiden at udvikle os og vores uddannelser, så de er tidssvarende. Faktisk er alle universitetsuddannelser indrettet, så en solid indsats ikke blot giver dig de fornødne forudsætninger for at bestå eksamen, men også giver dig viden og indsigt, som rækker langt ud over studieplanen.

Men modsat i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne hviler ansvaret for at blive klogere og opnå mere indsigt nu først og fremmest på dine egne skuldre. Med andre ord har du selv ansvaret for at udvikle dit talent.

Endnu en gang tillykke med optagelsen og velkommen til hele Danmarks universiteter.

Ralf Hemmingsen er talsmand for Danske Universiteter og formand for Rektorkollegiet.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tak til de danske skatteydere

Mikael Jalving
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik.

Debat: Din ferie kan redde natur – eller rydde den

Sophie Rytter | Thomas Ravn-Pedersen
Vores rejselyst presser klima og natur. Nu har FN sat kursen mod mere ansvarlig turisme.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her