*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Ret det skæve Danmark op

Der er ingen tvivl om, at der siden kommunalreformen i 2007 er sket en skævvridning i Danmark. Det bør rettes op nu.

Grafik: Rasmus Sand Høyer

Under valgkampen var det populært at tale om at satse på hele landet. Der var en form for enighed på tværs af partifarver om at sikre vækst i hele landet og ikke kun i hovedstadsområdet. Normalt er kampen for yderområderne ikke højt nok placeret på den landspolitiske dagsorden, og som borgmester i Esbjerg Kommune har jeg glædet mig over de nye toner. Men løfterne sidder selvsagt løsere under en valgkamp, så nu gælder det om at stå fast på kravet til landspolitikerne om især udflytning af statslige arbejdspladser.

Der er ingen tvivl om, at der siden kommunalreformen i 2007 er sket en skævvridning i Danmark. Både uddannelsesinstitutioner og statslige arbejdspladser er blevet centraliseret i de største byer og især i hovedstadsområdet. Dertil kommer både en generel tendens til at flytte fra land til by og ikke mindst en omsiggribende myte om, at man løber panden i udkant, så snart man forlader stenbroen i København.

Udkantsdanmark lider under boligskattestoppet

Heldigvis er debatten i den senere tid blevet mere nuanceret, og vi er endelig på vej væk fra den resignerende tanke om, at vi ikke kan stille noget op over for den ”naturlige” udvikling og globale tendens til at rykke mod de store byer. Centralisering og urbanisering er ikke naturlove. Og når det er til skade for Danmark samlet set, så skal vi arbejde imod, og det skal vi gøre gennem godt gammeldags politisk arbejde. Vi har en række håndtag at dreje på, og det er i hele landets interesse, at vi begynder at gøre det.

I mange år har vi satset på hovedstaden, men i dag ved vi, at det, der er godt for København, ikke per automatik er godt for resten af landet. Der er simpelthen ikke belæg for at påstå, at 100 nye job i hovedstaden skaber 20 job i resten af landet. Og vi skal have skabt arbejdspladser og vækst i hele Danmark, for vi har hverken økonomisk eller menneskeligt råd til, at landet knækker over på midten. Derfor har Landdistrikternes Fællesråd i årevis forsøgt at råbe Christiansborg op for at få vækstinitiativer uden for hovedstadsområdet.

Lægernes formand dumper S-udspil om udkantslæger

Jeg ønsker ikke millimeterdemokrati mellem hovedstad og provins og mener fortsat, at vi skal investere i og sikre en stærk hovedstad. Men vi skal også skabe balance i Danmark.

Med den nuværende centralisering er der en alvorlig risiko for at polarisere landet i to dele.

Derfor er Esbjerg Kommune en del af initiativet Bedre Balance, der arbejder for ét fælles udligningssystem i Danmark. De otte kommuner, der er initiativtagere, bakkes op af 62 af de 64 borgmestre uden for hovedstadsområdet, så man kan roligt sige, at der er bred opbakning til at ændre de nuværende udligningsregler. Selvfølgelig skal der ikke være ét sæt regler for kommunerne i hovedstaden og et andet for kommunerne i resten af landet.

Når landets øverste politikere nu forhåbentlig løfter blikket over hele landet, så har vi mange esser på hånden – og tiden er mere end moden til at spille dem ud. Vores land rummer adskillige faglige klynger og business regions, og det vil være en sund strategi at placere statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i områder med et matchende erhvervsmæssigt fokus. Foreningen Danmark på Vippen har påtaget sig den vigtige opgave at tilvejebringe dokumentation, der kan kvalificere udflytningen af udvalgte statslige arbejdspladser. Derfor har vi i Esbjerg Kommune meldt os ind i foreningen og ønsker dermed også at vise, at selv Danmarks femtestørste by er påvirket af den nuværende centralisering.

I Esbjerg Kommune kan vi bidrage med positive erfaringer med udflytning af statslige arbejdspladser. For mere end ti år siden blev Sikkerhedsstyrelsen etableret i Esbjerg med stor succes. Det blev dermed en af de eneste statslige styrelser med hovedsæde uden for hovedstadsområdet. De flere end 100 medarbejdere er del af en meget moderne styrelse, og afstanden til København og ministeriet opleves ikke som et problem i dagligdagen. Der er ikke rekrutteringsproblemer, og en positiv sidegevinst ved en ny type akademisk arbejdsplads er, at det gavner beskæftigelsen for ægtefæller til for eksempel specialister, der flytter til Esbjerg for at arbejde i energisektoren.

Jeg synes, at det har været en mangel i debatten om decentralisering af offentlige arbejdspladser, at det ikke nødvendigvis behøver være udflytning af hele styrelser (eller andre offentlige instanser). I Esbjerg er vi centrum for offshore og energi, og det er ingen hemmelighed, at jeg gennem en årrække har kæmpet for at få Energistyrelsen flyttet til Esbjerg. Eller rettere de dele af Energistyrelsen, der vil få positive synergieffekter med vores erhvervsliv. Vi har gennem årene oparbejdet et stærkt Nordsø-samarbejde, og Esbjerg er som energi metropol og Danmarks repræsentant i det globale selskab for energibyer (WECP) en oplagt placering.

Energistyrelsen har pt. til huse på en af Københavns meget dyre adresser i Amaliegade, tæt på Esplanaden. Mindst to af styrelsens syv centre har tæt relation til energiaktiviteterne i Esbjerg og kan derfor med fordel placeres i Vestjylland. Vi skal ikke unødigt besværliggøre dagligdagen i styrelsen, og derfor skal behovet for hyppig kontakt med departement og andre styrelser og samarbejdspartnere i hovedstaden naturligvis kortlægges.

Den betydeligt lavere husleje i Esbjerg kan utvivlsomt kompensere for øgede rejseudgifter, og i det moderne Danmark foregår en stor del af den daglige kommunikation alligevel digitalt.

Den samme øvelse kunne igangsættes i andre områder. For eksempel behøver Naturstyrelsen vel ikke ligge midt i København, ligesom Vejdirektoratet og Kort- og Matrikelstyrelsen også kunne placeres i andre dele af landet, hvor det giver mening både økonomisk og fagligt.

Min holdning er på ingen måde, at der skal flyttes statslige arbejdspladser til provinsen af medlidenhed. Vi skal gøre det, fordi det giver mening og er en god forretning. Det er ganske enkelt en win-win-situation, hvis vi både kobler vores stærke faglige hubs sammen med relevante statslige institutioner og samtidig styrker den lokale vækst, der sætter Danmark i balance.

Yderområder frygter nye brudte valgløfter

En forudsætning for at komme konstruktivt i gang med udflytningen af arbejdspladser er, at både politikere og presse ændrer ordlyden, når talen falder på yderområder. Debatten om udkant har en barsk tone, der ikke matcher virkeligheden, og som desuden er en hæmsko for at tale objektivt om mulighederne. Vi må ikke forfalde til amerikaniseret ”os mod dem”– retorik. Der er forskellige styrker i de enkelte dele af vores lille land, og vi skal sikre, at der fortsat sker udvikling i hovedstad, i store og mindre byer og i landdistrikterne. Og så skal vi mane udkantsmyterne i jorden, for de er med til at skabe den fejlagtige opfattelse af, at det kun er hovedstaden, der er værd at satse på.

40 kommuner samler sig om udkantsopråb til politikerne

Med den nuværende centralisering er der en alvorlig risiko for at polarisere landet i to dele; de rige storbyer og de ”fattige provinser”. Den polarisering sker både på de målbare parametre som økonomi og indbyggertal, og den sker bestemt også mentalt.

Det handler om, at vi i stedet for at skabe myter og distancere os fra hinanden rykker tættere sammen. Vi lokalpolitikere bliver i mine øjne bedre og bedre til at samarbejde på tværs af kommunegrænser, men jeg synes stadig, der er et stykke vej, før vi også opnår det tætte samarbejde hele vejen ind på Christiansborg.

Her og nu bør de statslige arbejdspladser decentraliseres, og på længere sigt er det oplagt, at uddannelsesinstitutionerne også placeres strategisk ud fra den erhvervsmæssige efterspørgsel.

Jeg glæder mig til at se handling bag valgløfterne, så vi i Danmark kan få alle vores esser i spil.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Udkant

Professionshøjskoler: Mette Frederiksens sympatiske idé er en udfordring

Stefan Hermann, formand Danske Professionshøjskoler
Mette Frederiksen foreslår professionsuddannelser som pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver bedre fordelt i hele landet.
Forsiden lige nu
Om temaet

Flytningen fra land til by er taget til de seneste år. Jyllands-Posten undersøger, om Danmark er ved at knække over.

Annonce
Redaktionen anbefaler

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her