*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Internationalisering på universiteterne

Globalt udsyn er helt afgørende for dansk velfærd. Universiteterne er knudepunkter for international udveksling af viden. Men der er huller i indsatsen, som bør lappes. Her er fire forslag, der vil styrke Danmarks position i talentkredsløbet.

Grafik: Rasmus Sand Høyer

De danske videregående uddannelser modtager i disse år flere internationale studerende end tidligere. Væksten sker dog primært hos de korte og mellemlange videregående uddannelser, som længe har haft et efterslæb på området.

Ser man isoleret på universiteternes udvikling siden 2011, er billedet dog et andet. Efter en årrække med markante strategiske satsninger og klar fremgang er opturen desværre ved at stagnere. Samtidig er vi et godt stykke fra regeringens mål om, at halvdelen af alle danske studerende på de videregående uddannelser skal på udlandsophold.

Ifølge OECD er antallet af studerende på udlandsophold fordoblet siden årtusindskiftet, så der nu er 4,5 millioner på verdensplan.

Det globale talentkredsløb vokser sig med andre ord stærkere dag for dag – og for et lille land som Danmark er det helt afgørende at være en del af den udvikling. I den forbindelse viser nye tal fra tænketanken Dea, at det ligefrem kan være en god forretning for Danmark at tage imod især internationale kandidatstuderende.

Universiteterne skal naturligvis fortsat styrke det målrettede arbejde med internationalisering, sådan som vi efterhånden har gjort i en årrække. En mere offensiv satsning fra universiteterne bør dog suppleres med en politisk indsats over for regler, som begrænser uddannelsesinstitutionernes muligheder.

Her er fire konkrete forslag til justeringer, som kan give universiteterne bedre vilkår:

Internationalisering af uddannelser skaber ikke blot åndelig, men også økonomisk vækst.

Det første forslag tager udgangspunkt i vores mål om at inspirere langt flere danske studerende til at tage på udlandsophold i løbet af deres uddannelse. De studerende selv peger på, at fremdriftsreformen holder dem tilbage. Reformen betyder, at det får økonomiske og studiemæssige konsekvenser, hvis man kommer hjem fra et semester i udlandet uden de krævede 30 ECTS-point – f.eks. på grund af et fag, der ikke blev oprettet.

Det er et klart tab for både den enkelte og samfundet, hvis frygten for fremdriftsreformen holder studerende fra at rejse ud. At læse i udlandet er ikke alene en stor personlig oplevelse: En EU-rapport viser også, at udlandsophold gør vejen til job kortere, og at erhvervslivet over en bred kam efterspørger kandidater med international erfaring. Derfor foreslår vi, at politikerne spænder et sikkerhedsnet ud for studerende, der uforskyldt kommer hjem fra et udlandsophold med for få ECTS-point. Ikke fordi udlandsophold er eller bør være studietidsforlængende, men fordi det ikke bør få konsekvenser for danske studerende, hvis et udenlandsk universitet ændrer i sit fagudbud med kort varsel.

Det andet forslag retter sig mod samarbejde med stærke udenlandske universiteter. Gennem faste samarbejdsaftaler kan vi give danske studerende en større sikkerhed for det faglige forløb og dermed delvist imødekomme den føromtalte frygt for fremdriftsreformen. Internationalt samarbejde giver også mulighed for at højne kvaliteten, da de studerende på den måde kan udnytte flere universiteters faglige styrker i sammensatte studieforløb, der væves sammen til en helhed.

Desværre er de danske universiteter lige nu bundet af et ufleksibelt regelsæt, som gør det vanskeligt at indgå i samarbejder med universiteter, der kræver studenterbetaling. Det hjælper heller ikke, at de studerende i nogle tilfælde er bedre stillet ved at gå udenom officielle samarbejdsaftaler. Vores forslag er, at der fremover skal gælde samme regler for studerende inden for som uden for universiteternes aftaler. Hvis universiteterne får bedre vilkår for at arbejde aktivt og opsøgende med hensyn til samarbejdsaftaler, kan vi udvikle flere og mere alsidige tilbud, som vil være mere attraktive for de studerende.

Det tredje forslag drejer sig om den dimensioneringsplan, som regeringen har lanceret efter forhandlinger med danske universiteter. Målet er at begrænse studenteroptaget på fagområder med høj arbejdsløshed.

Desværre rammer dimensionering også studerende, der kommer fra lande uden for EU, og som derfor selv betaler deres uddannelse i Danmark.

Det betyder, at vi risikerer at skulle afvise f.eks. kinesiske eller brasilianske studerende, der vil læse geologi eller antropologi på et dansk universitet. Det gælder vel at mærke, selvom ansøgerne lever op til de faglige adgangskrav og ikke koster staten en krone.

Den slags fremmer ikke Danmarks omdømme som uddannelsesland i vigtige samarbejdslande uden for EU-nationer, hvor staten ellers bruger penge på innovationscentre, der netop skal markedsføre danske uddannelser.

Ved at undtage disse studerende fra dimensionering vil man kunne tilføre international hjernekraft og globale impulser til både studiemiljø og arbejdsmarked. Øget hjemlig ledighed behøver man ikke at frygte, da det ikke er muligt for ikke-EU-borgere at få længerevarende opholdstilladelse uden at have arbejde på et vist lønniveau. Samtidig har en redegørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet vist, at når vi får én højtuddannet udlænding i job herhjemme, så skaber vi to nye arbejdspladser.

Det sidste politiske tiltag, som vi gerne så justeret, handler om supplering mellem bachelor- og kandidatniveau, som regeringen vil afskaffe.

Hensigten er egentlig at spare på SU-midlerne ved at få danske studerende hurtigere igennem systemet. Men reglerne har også konsekvenser for det internationale område, fordi universiteterne fra 2016 ikke må tage tillægsuddannelser eller erhvervserfaring med i vurderingen af udenlandske ansøgere. En ansøger kan have taget kurser fra prestigefyldte universiteter eller have international erhvervserfaring, men vil alligevel få afslag på sin ansøgning, hvis han eller hun ikke har en præcist matchende adgangsgivende uddannelse.

En lempelse af suppleringsreglerne vil give universiteterne mulighed for at foretage en individuel helhedsvurdering af ansøgerne og derigennem optage højt kvalificerede studerende, som man ellers kan være nødt til at afvise.

Dermed får vi bedre vilkår for at sikre, at Danmark kan tiltrække de største udenlandske talenter, som beviseligt har stor værdi for det danske samfund.

En nylig analyse fra tænketanken Dea illustrerer eksempelvis, at internationale kandidatstuderende er den gruppe, der bidrager mest til statskassen, og at overskuddet i perioden 1996-2008 var på hele 230 mio. kr.

Internationalisering af uddannelser skaber ikke blot åndelig, men også økonomisk vækst, og Danmark har et godt udgangspunkt for at indgå i den globale talentudveksling. Men der er stadig huller i indsatsen, som vi bør sørge for at få lukket.

Mindre justeringer i reglerne for dimensionering, supplering, fremdrift og uddannelsessamarbejde vil forbedre universiteternes vilkår for at styrke Danmarks position som internationalt uddannelsesland. Til fordel for erhvervslivet og samfundet i almindelighed.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her