*

 

Kronik

Vi skal handle mod terroren

Vi skal nu samles om det, som der burde være politisk enighed om blandt alle partier: At sikre at myndighederne har de ressourcer og det udstyr, de har brug for til at sikre danskernes tryghed.

Vi har i mange år vidst, at terrortruslen mod Danmark var alvorlig. Tegning: Rasmus S. Høyer

Vi har i mange år vidst, at terrortruslen mod Danmark var alvorlig. I weekenden blev den sørgeligt konkret. De efterladte til de to døde – Finn Nørgaard og Dan Uzan – sørger stadig. Og Danmark med dem. Søndag samlede tusindvis af danskere sig i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg, Esbjerg, København og mange andre steder for at vise deres afsky, sorg og vrede over, at to uskyldige danskere skulle lade livet, og fem betjente såres for et tankesæt, der ligger så uendeligt fjernt fra de værdier, Danmark er bygget på.

Mens vi alle sørger, de sårede får pleje og behandling, og politiet efterforsker de nærmere omstændigheder ved terrorangrebet, må vi samtidig overveje, hvad der kan gøres for at skærme Danmark og danskerne mod nye angreb.

For truslen er reel – den forsvandt ikke, da politiet skød og dræbte den formodede gerningsmand på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter. For selvom han tilsyneladende var ene om sin gerning, så var han ikke alene i ønsket om at skade Danmark og alle de med os, der har valgt demokratiet og friheden. Således har politiet efterfølgende sigtet to for mulig medvirken til det forfærdelige angreb.

Truslen er reel – den forsvandt ikke, da politiet skød og dræbte den formodede gerningsmand.

Terrorangrebet i København følger efter terrorangrebet i Paris i starten af året. Og mønsteret er det samme. Først et angreb mod borgere, der har benyttet deres ytringsfrihed i en fri og åben debat, derefter endnu et angreb mod borgere, der bekender sig til den jødiske religion. Begge dele en forbrydelse i terroristens øjne, men et dagligdags eksempel på frihed i vores.

Angrebene på Danmark og Frankrig og før det bl.a. England, Spanien og USA er udtryk for, at der findes mennesker, som ikke deler værdier som frihed, demokrati og ytringsfrihed. Men som omvendt gerne bruger vores demokratiske frihedsrettigheder til at bekæmpe vores måde at leve på.

De tyer til vold. De tyer til terror. Alt sammen for at nå deres politiske mål.

Det var det, vi så i Paris i januar. Det er det, vi har set i København i weekenden. Og derfor skal vi som politikere rykke sammen og finde ud af, hvordan vi håndterer den trussel, der er rettet mod vores samfund.

En effektiv håndtering rummer to dele. En del der handler om, at vi har det tilstrækkelige beredskab til at sikre, at vi kan håndtere en umiddelbar terrorsituation.

En anden del, der handler om, hvordan vi fremadrettet får fjernet grundlaget for terrortruslen, så vi undgår handlinger, som dem vi har set i Paris, København og andre steder.

Den sidste del handler om, at de værdier og principper, som vores Danmark bygger på, deles af alle indbyggere i Danmark – danskere som udlændinge. Det handler om religionsfrihed. Ligestilling. Ytringsfrihed. Og selve demokratiet.

Her og nu nærer vi ikke illusioner om, at vi kan løse begge dimensioner på en gang. Derfor må vi samles om det, som der burde være politisk enighed om blandt alle partier: At sikre at myndighederne har de ressourcer og det udstyr, de har brug for til at sikre danskernes tryghed.

I forbindelse med angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo foreslog vi regeringen, at der blev foretaget et ”servicetjek” af PET, politiet og andre myndigheder, så vi er helt sikre på, at vi har klædt vores myndigheder på til den kamp, vi står overfor.

Regeringen kvitterede for vores ønske, men desværre nåede vi ikke at få resultatet af et sådant tjek, før det ulykkelige og tragiske angreb ramte Danmark i weekenden. Heldigvis blev opgaven håndteret godt og professionelt, så en endnu større katastrofe blev afværget.

Derfor ser vi nu frem til, at regeringen får afsluttet arbejdet med servicetjekket, og at vi herefter hurtigst muligt får igangsat politiske forhandlinger og drøftelser, der kan sikre, at vi står bedst muligt rustet til at håndtere truslen mod vores samfund.

Vi mener, at en aftale om hurtig politisk handling som minimum bør adressere disse fem punkter:

1. De nødvendige ressourcer til politi og efterretningsvæsen.

Politiet har i weekenden bevist, at de står klar til at værne om danskernes tryghed. Politiet har været meget synligt i København ud over det sædvanlige for at skabe den nødvendige tryghed. Men det har krævet en ekstraordinær indsats, som ikke kan fortsættes, når hverdagen igen vender tilbage. Derfor skal vi sikre, at politiet og efterretningstjenesterne har de nødvendige ressourcer.

2. Bedre udstyr og træning.

Efter weekendens begivenheder har meldt sig efterretninger om svigtende materiel og mangel på skudsikre veste.

Den triste sandhed er, at politiet måske snart igen kommer til at skulle håndtere alvorlige situationer, hvor danskerne trues, og hvor der er brug for ekstra udstyr og mere træning.

Vi kan ikke byde vores betjente, at de sendes ud i forreste linje med udstyr, som ikke engang matcher udstyret hos de forbrydere, som de står overfor. En dansk politibetjent må ikke stå i en situation, hvor der mangler en skudsikker vest, et funktionsdygtigt skydevåben eller træning i at betjene det på en betryggende måde.

3. Bedre samarbejde mellem myndigheder.

Der gøres i forvejen meget for at koordinere indsatsen mod terror mellem de forskellige danske og internationale myndigheder, men det kan blive endnu bedre. Et styrket samarbejde kan f.eks. betyde, at informationer deles hurtigere og mellem flere myndigheder, så indsatsen koordineres bedre.

Et flertal i Folketinget har ønsket en kortlægning af forløbet omkring terrorangrebet i København. Vi skylder de døde og sårede fra weekendens tragiske begivenheder i København at bruge erfaringerne til at gøre alt, hvad vi kan for at forhindre lignende angreb i fremtiden.

4. Brug af moderne teknologi til bekæmpelse af terrorisme.

Moderne teknologi og de muligheder, den giver, har været et fænomenalt redskab for terrorister, der kan koordinere, planlægge og opildne til terrorangreb.

Så når advarselslamperne blinker hos de myndigheder, som er sat i verden for at beskytte os, så er vi åbne overfor at give myndighederne bedre muligheder for målrettede initiativer.

5. Antiradikaliseringsindsats i fængslerne.

Fængsler skal ikke fostre ny kriminalitet. Indsatte i danske fængsler skal afsone og derefter vende tilbage til en normal hverdag uden kriminalitet.

Et fængselsophold skal ikke føre til religiøs radikalisering, forstærket tilknytning til det kriminelle miljø eller sende de indsatte endnu længere ned ad en kriminel løbebane. Hvis det er tilfældet, så fejler indsatsen i vores kriminalforsorg, og så skal vi gribe mere håndfast ind.

Dette er fem vigtige punkter forud for en forhåbentlig snarlig forhandling, der skal sikre, at vi står bedst muligt rustet til at håndtere den umiddelbare trussel, der er mod vores samfund. Det kræver enighed og sammenhold. Vi er parat, når regeringen kalder.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Vi må tænke nyt for at sikre vores ytringsfrihed

Josephine Fock
De offentlige ansattes ytringsfrihed er blevet forværret, og vi mener, det er nødvendigt at ændre i lovgivningen

Blog: Katastrofe allerede før skolegang

Morten Uhrskov Jensen
Ikke-vestlige børn har i gennemsnit lavere indfølingsevne og ringere faglighed, viser ny meget stor undersøgelse.
International debat

Per Stig Møller: Erdogan er på vej væk fra Europa

Per Stig Møller
Det Tyrkiet, som præsident Recep Tayyip Erdogan er i færd med at udvikle, vil aldrig kunne blive medlem af EU.
Kommentarer

Kommentar: Held og uheld på en onsdag aften

Henrik Jensen
Er der ikke nogen, der kan tage nyhedsprogrammernes studieværter i ørerne og vride dem om? De skaber sig for meget – vi er danskere, for pokker!
Annonce
Annonce
Bolig
»Det er rystende, hvor meget mere man kan få for pengene ved at køre 100 kilometer væk fra Rådhuspladsen«
Forskellen på huspriserne i Danmark er store. Landet er yt, mens byen og specielt hovedstaden er in, og så er forstæderne blevet populære, fordi flere byboere vælger at flytte væk fra centrum. Det bevirker et skub i bolighandlen i de større byers opland. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her