*

 

Kronik

Mere vækst med grøn realisme

I vores iver efter at sikre naturen, miljøet og en bæredygtig produktion har vi skubbet hensynet til vækst i erhvervet i baggrunden. Det er på tide at ændre den balance og de prioriteter en smule. Et fælles lovforslag skal bane vejen.

Den danske landbrugssektor er en af verdens bedste. De danske landmænd leverer mejeriprodukter, kød og grøntsager i absolut topklasse til hele verden.

Det skal vi være stolte af. Det er vi stolte af.

Den samlede fødevareklynge beskæftiger tæt på 170.000 personer og eksporterer varer for mere end 155 mia. kr. Dermed er fødevareerhvervet en af de største enkeltstående eksportsektorer i Danmark. En ubetinget succes. Og en succes, vi skal bygge videre på ved at forbedre vilkårene for produktion, så succesen kan blive evt. endnu større til gavn for landbruget, fødevareerhvervet og i sidste ende hele Danmark i form af vækst og nye private danske arbejdspladser. Regeringen har valgt en politisk linje, hvor afstemninger om nationalretter og nye regler for lystfiskere går forud for hensynet til en af Danmarks største eksportsektorer – og dermed til nye danske arbejdspladser.

Regeringen har opretholdt et fokus på natur og miljø i en sådan grad, at balancen mellem grønt versus vækst og arbejdspladser er tippet i den gale retning.

I vores iver efter at sikre naturen, miljøet og en bæredygtig produktion har vi skubbet hensynet til vækst i erhvervet i baggrunden. Det er på tide at ændre den balance og de prioriteter en smule.

Vi skal fortsat have fokus på at aflevere vores natur i god stand til de kommende generationer, men vi skal samtidig skabe de rette forudsætninger for vækst, så landbruget og fødevareerhvervet kan udnytte sit potentiale bedre, end det sker i dag.

Landbrugssektoren har et vækstpotentiale til at øge eksporten med op mod 50 mia. kr. og skabe op mod 25.000 arbejdspladser i løbet af de næste fem år.

Det er et potentiale, som vi ikke vil lade gå til spilde. Det er et potentiale, som vi skal forsøge at indfri.

Derfor lancerer Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i dag en fælles landbrugs- og fødevarepakke med 16 konkrete initiativer, der skal gøre det nemmere og billigere at drive landbrugs- og fødevarevirksomhed i Danmark. 16 konkrete punkter, der skal fjerne unødige omkostninger, bureaukrati og skabe en bedre balance mellem hensynet til naturen og hensynet til danske arbejdspladser og vækst.

Helt konkret ønsker vi, at vidtgående danske særregler for gødning udfases, så der kan gødes mere og dermed produceres flere og bedre produkter, der er af en standard, hvor de kan bruges til brødbagning og ølbrygning.

Det er i dag en stor hæmsko for væksten, at landmændene er underlagt stramme særregler med vidtgående gødningskrav, der bunder i et misforstået hensyn til natur og miljø snarere end grøn realisme.

Alene en ændring af gødningsreglerne har potentiale til at øge landbrugs- og fødevareeksporten med op til 2 mia. kr. og skabe op til 3.000 arbejdspladser.

Vi skal selvfølgelig passe på vores natur og vores jord. Det er i vores alles interesse. Derfor følges dette forslag op af et omfattende måleprogram, der skal sikre, at der kan sættes ind med miljøtiltag de steder, hvor der er behov for det. Samtidig skal det være tilladt at bearbejde sin jord før den 1. november. Det er grøn realisme, det er grøn balance, og det er samtidig en mulighed for at skabe mere vækst.

I foråret indgik vi en aftale om en vækstplan for fødevarer med regeringen. Det er en fin aftale, der rummer mange gode elementer, men på nogle væsentlige områder ønskede vi at gå markant længere, end regeringen gjorde. Eksempelvis lykkedes det os kun at få halveret det generelle randzonekrav. Kravet skal helt væk – og hellere i dag end i morgen.

Vi foreslår også at forbedre konkurrencevilkårene for de danske svineproducenter ved at give dem lov til at have lige så mange dyr pr. hektar, som EU tillader. Det kunne øge svineproduktionen, øge eksporten med 2,2 mia. kr. og sikre ca. 2.000 nye arbejdspladser. Men til trods for at danske smågrise i stigende grad køres til opfedning syd for grænsen, og at danske slagterier i de seneste 10 år har måttet afskedige omkring 6.000 slagterimedarbejdere, har regeringen hidtil ikke ønsket at give svineproducenterne og slagteriarbejderne en håndsrækning.

Det er ikke kun, når det gælder harmonikrav for slagtesvin, at vi har overimplementeret EU-lovgivning.

Alt for ofte hæmmer vi væksten at stille hårdere krav til danske virksomheder, end de gør i resten af EU. Det går ud over væksten, og det går ud over danske arbejdspladser.

Derfor vil vi målrette en indsats, der skal gøre op med overimplementeringen af EU-regler.

Vi skal ikke stille danske landmænd sværere end deres kolleger i andre EU-lande.

Efter ”følg eller forklar”-princippet skal ny lovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande. Ved eventuelle afvigelser skal det forklares, hvorfor der implementeres anderledes af hensyn til eksempelvis fødevaresikkerhed, dyrevelfærd eller særlige miljøforhold i Danmark.

Vi foreslår også en mere effektiv sagsbehandling, når det gælder miljøgodkendelser.

Fremover må der ikke gå mere end seks måneder, fra en sag er fuldt belyst, til den er færdigbehandlet.

Det er en garanti, som kommunerne skal leve op til, så landmænd og andre ikke skal gå i uvished og vente på, at investeringsplaner bliver godkendt til gavn for væksten. Samtidig skal kommunernes måle på, hvor gode de er til at nå dette mål. Derfor skal sagsbehandlingstiderne på miljøgodkendelserne offentliggøres to gange årligt.

Landbrugssektoren er en af de mest regulerede og kontrollerede brancher. Det er både på godt og ondt, for vi er nødt til at sikre, at fødevarerne er i orden, og at vores natur og miljø kan bevares til de kommende generationer. Men samtidig med at vi skal sikre, at kvæget og kornet bliver behandlet forsvarligt, skal vi blive bedre til at vejlede landmændene.

Det betyder, at vi ønsker et større fokus på vejledning, der skal gå hånd i hånd med kontrolbesøg. Det er ikke en nedprioritering af kontroller, men en udvikling, der sikrer, at fødevaresikkerheden og dyrevelfærden er i top, og sikrer, at de enkelte landmænd får vejledning i, hvordan de kan udvikle og forbedre deres landbrug.

Samtidig ønsker vi, at fiskeriets vækstpotentiale skal styrkes. Der skal derfor udarbejdes en ambitiøs vækstplan for dansk akvakultur, så væksten, eksporten og beskæftigelsen kan øges.

Derfor vil vi også udvide ”etableringslånene”, så de også omfatter unge, der ønsker at starte og drive en virksomhed i fiskerierhvervet.

På samme måde skal fiskerierhvervet også inddrages i landbrugets finansieringsbank.

I en tid, da dansk konkurrenceevne er udfordret, hvor danske arbejdspladser flytter ud af landet, og hvor væksten slæber sig af sted, har vi en forpligtelse til at tage de erhverv alvorligt, hvor der er et uforløst potentiale, der kan skabe ny vækst og nye arbejdspladser.

Regeringen har ikke givet et svar på, hvordan vi får væksten tilbage. Tværtimod har regeringen leveret en finanslov med sit parlamentariske grundlag, som er blottet for vækst og dermed også for initiativer, der skal skabe de private arbejdspladser, der er forudsætningen for fremtidens velstand og dermed for fremtidens velfærd.

Den danske landbrugssektor er en af verdens bedste, men hvis vi ikke plejer og dyrker dens potentiale, vil det ikke vare ved. Derfor skal vi sikre de bedst mulige vilkår, så landbruget kan skabe vækst og arbejdspladser til glæde for Danmark og for fremtiden.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Historien om Katrine
Theis L. Smedegaard, sygeplejerske kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Første debat mellem Clinton og Trump

Morten Uhrskov Jensen
Ikke helt nemt at afgøre, om der er en vinder.

Blog: Viljen til at lede, og viljen til at tage ansvar

Holger K Nielsen
Der er nu seks uger til det amerikanske præsidentvalg og tidligere statsminister og NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen udkommer med sin nye bog ”Viljen til at lede”, der opfordrer amerikanerne til at bruge deres stemme på at vælge en præsident, der er villig til at påtage sig internationalt ansvar.

Blog: Pas på: Nye Borgerlige taler til stodderen i folk, og han har kronede dage

Camilla Schwalbe
De nye borgerlige overgår Dansk Folkeparti på menneskesyn og værdipolitik. De siger al det, som det dunkle vælgerdyb vil høre. Og de har en ”femme fatale” til at lokke folk mod bunden.
International debat

Debat: ”EU-hæren” er ikke på vej

Sarah Vormsby, analytiker, Tænketanken Europa
Knap havde kommissionsformand Jean-Claude Juncker afsluttet sin State of the Union-tale 14/9, før de første overskrifter om ”EU-hæren” dukkede op i danske og internationale medier.
Kommentarer
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her