*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Det koster at passe på Danmark

Forsvaret skal ikke have en krone mere end nødvendigt. Men jeg vil arbejde for at ændre den tankegang, der siger, at ressourcer til forsvaret er en byrde for samfundet.

Illustration: Niels Bo Bojesen

Spørgsmålet om, hvad det mon vil koste at passe godt på Danmark, får mig til at tænke på den amerikanske præsident Ronald Reagan, der engang, i en lettere omskrivning, sagde, at selv om svar ikke altid var lette, kunne de godt være simple.

I den nuværende sikkerhedspolitiske situation bliver der rejst mange svære problemstillinger og indviklede spørgsmål, som alt sammen kalder på komplicerede svar. Der tales om, at sikkerhedspolitikken er mere kompleks end nogensinde. Der bruges udtryk som ”hybrid krigsførelse” og ”disinformation”. Det hele er i bevægelse. Komplekst, hybridt, uforudsigeligt. Mange svære spørgsmål og ingen lette svar.

Men måske er der et simpelt svar, selv om det ikke er let: vi skal passe på Danmark. Dét er opgaven, og vi har selv hovedansvaret for at løse den. Det vil kræve alt, hvad vi i dag bruger til forsvaret – og mere til.

Vi skal være bevidste om, at det har en pris, at vi kan leve frit og trygt, og at vi fortsat kan hylde vores demokrati.

Vi kan ikke forvente, at andre skal tage vores sikkerhedsudfordringer alvorligt, hvis vi ikke selv gør det. At bygge et stærkt værn om Danmark skal ske i en Nato-ramme, men begynder hos os selv.

Samtidig står vore naboer jo med mange af de samme udfordringer. Cyberangreb spreder sig med lynets hast og rammer helt uforudset. Det er noget, der tidligere i år f.eks. gik ud over Mærsk med store tab til følge. Vi oplever en foruroligende russisk vilje til at anvende militær magt for at forfølge politiske mål, og vi har set overlagte forsøg på at påvirke demokratiske valg og processer i Vesten.

Heldigvis står vi ikke alene. Mandag og tirsdag i denne uge deltager jeg i det halvårlige nordiske forsvarsministermøde i Helsingfors, hvor vi også mødes med de baltiske og nordeuropæiske lande. På mødet drøfter vi, hvad vi kan gøre i en nordisk ramme for at styrke forsvarssamarbejdet i det nordiske område og Østersøregionen, herunder i Nato.

At Nato står centralt i et tæt sikkerhedspolitisk samarbejde med Sverige og Finland er historisk og skyldes ikke mindst, at vi alle deler de samme grundlæggende værdier. Samarbejdet har udviklet sig meget de seneste år. Vi har indgået aftaler om lettere adgang til hinandens territorier og ser på mulighederne for at kunne dele radardata, så alle har et bedre overbliksbillede over, hvad der foregår i vores område.

Vores tætte nordiske forsvarssamarbejde har i den grad tiltrukket sig opmærksomhed ud over vores egen region. Den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, kommer derfor til Helsingfors for at mødes med os nordiske forsvarsministre og vore baltiske kolleger. Desuden ventes Tyskland, Holland, Storbritannien og Polen at deltage.

Det sender et klart signal, at den amerikanske forsvarsminister kommer til vores region for at tale om sikkerhed og samarbejde. Man kunne ikke ønske sig en bedre blåstempling af forsvarssamarbejdet mellem de nordiske lande og landene i Østersøregionen. Men det er også et signal om et betydeligt amerikansk ønske om fortsat forankring i de sikkerhedsudfordringer, som godt nok starter i vores område, men som jo også berører USA.

Jeg vil se frem til at kunne fortælle både forsvarsminister Mattis og de andre forsvarsministre, at den danske regering har fremlagt det mest ambitiøse program for det danske forsvar i årtier, med historiske anskaffelser og investeringer i kapaciteter, personel og materiel. Mødet er også første gang, regeringen har en samlet mulighed for at fortælle vores naboer om vores ønsker til det danske forsvars fremtidige indretning.

Når den nordisk-baltiske ramme er så velegnet, hænger det jo ikke mindst sammen med den betydning, som netop vores egen region har for det danske forsvar. Og jeg vil understrege, at Danmark gerne yderligere vil udvikle og styrke det sikkerhedspolitiske samarbejde mellem de nordiske lande og USA.

I en sikkerhedspolitisk region med stor international bevågenhed spiller Danmarks geopolitiske beliggenhed fortsat en helt central rolle, som den har gjort i århundreder. Men det er ikke kun vores kommende bidrag til øget maritim sikkerhed i nærområdet, som skal have vores fokus.

En ny slagkraftig dansk brigade med styrkede kapaciteter, kampvogne, artilleri, panserværn, efterretningsenheder, logistik osv. er i høj grad relevant i vores egen region, og ikke mindst de baltiske lande, og som et led i Natos afskrækkelsesevne.

Senere på ugen deltager jeg i Natos forsvarsministermøde i Bruxelles. Nato er hjørnestenen i Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Det substantielle løft i det kommende forsvarsforlig vil i 2023 øge forsvarets årlige bevilling med mere end 20 pct. sammenlignet med i dag.

Dermed leverer vi på det løfte, som vi gav vores allierede i 2014 under SR-regeringen om at investere mere i den kollektive sikkerhed. Samtidig vil betydelige materielinvesteringer betyde, at vi lever op til samme Nato-målsætning om, at 20 pct. af forsvarsbudgettet skal gå til investeringer i nyt materiel.

Til mine kolleger i Nato vil jeg sige, at vi har lyttet til Natos ønsker til udviklingen af Danmarks forsvar i de kommende år, og nu handler vi. Styrkelsen af dansk forsvar og den klare sammenhæng til Natos forsvarsplanlægning understreger med al tydelighed vores vilje til at fastholde Danmark som kerneland i Nato. Det vil styrke Danmarks bidrag til, at Nato fortsat er verdens stærkeste forsvarsalliance og en troværdig garant for vores sikkerhed.

Vi skal være bevidste om, at det har en pris, at vi kan leve frit og trygt, og at vi fortsat kan hylde vores demokrati, når vi f.eks. om kort tid fredeligt kan gå til stemmeurnerne ved det forestående kommunalvalg. Et stærkt værn om Danmark er forudsætningen for et trygt Danmark, hvor skoler, hospitaler og plejehjem fortsat kan være stærke institutioner, der hjælper os og tager sig af os, når vi har brug for det.

Vi skal huske på de danske værdier, som beløbet til forsvaret og beredskabet bidrager til at sikre. Derfor er spørgsmålet om, hvad det skal koste at bygge et stærkt værn om Danmark, også umuligt at svare på. For hvad er frihed og tryghed værd i kroner og ører?

Mit svar er, at forsvaret ikke skal have en krone mere end nødvendigt. Men jeg vil arbejde for at ændre den tankegang, der siger, at ressourcer til forsvaret er en byrde for samfundet.

Regeringen vil give forsvaret netop det, som vi mener er nødvendigt for, at vi alle sammen fortsat kan passe på Danmark. Regeringens forsvarsudspil har derfor et prisskilt på. Det kommer vi ikke uden om. Men for mig handler det om, at alle danskere forstår, at det substantielle løft til forsvaret er pengene værd.

I sin fremragende bog ”Vinter i Prag” tager den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright os tilbage til en tid, hvor de internationale spilleregler blev sat ud af kraft, og hvor manglende handlen fik katastrofale konsekvenser. At læse Madeleine Albrights erindringer om en barndom på flugt fra tyranniske regimer er en påmindelse om, at man ikke kan tage noget for givet.

Dem som siger: »Det går jo nok alt sammen«, »forsvaret er for dyrt« eller »Rusland er ikke problemet«, de tager ikke blot fejl, de sender også et farligt signal om, at det ikke er vigtigt at passe på Danmark.

Vi må ikke tage vores frihed og sikkerhed for givet. Det betyder ikke, at vi skal frygte fremtiden – tværtimod! Vores økonomi vokser, og vi har en velstand, som historisk set er enestående. Men vi bliver nødt til at beskytte vores samfund og vores værdier.

Vi lever i en tid, hvor forventningerne til, at vi også selv tager ansvar, er højere end i mange årtier. Bygningen og bevarelsen af et stærkt værn om Danmark begynder hos os selv.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Venstre skærer i velfærden og lyver om det

Christian Rabjerg Madsen
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden.

Blog: Det er bedre med slap penis

Lars Boje Mathiesen
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej.

Blog: I dag ser vi EU´s rigtig grimme ansigt

Christel Schaldemose
EU har pæne og grimme ansigter. I dag kommer vi til at se et af de grimmeste.

Debat: Mere fælles udenrigspolitik gennem EU

Alexander Lemche, jurastuderende ved Københavns Universitet, København K
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her