*

Klummer

Sareen på kanten af grundloven

For tiden er kirkeministeren ved at sætte sig ud over grundlovens §4, der forpligter staten til at støtte den evangelisk-lutherske kirke. Hvad den evangelisk-lutherske kirke går ud på, fremgår af folkekirkens bekendelsesskrifter.

Ifølge seneste kirkeret skal §4 forstås sådan, at politikerne skal respektere kirkens lære og derfor f.eks. ikke diktere folkekirken ritualer, der er i modstrid med folkekirkens bekendelsesskrifter. Men det er lige præcis det, Manu Sareen er i fuld gang med. Det er den slags, man kalder grundlovsbrud

Han har lovet landets homoseksuelle, at de kan holde kirkebryllup til sommer, ja, oven i købet opfordret dem til at bestille tid i kirken allerede nu. Men Manu Sareen er hverken ærkebiskop eller pave, så hvordan kan han love, at der foreligger et nyt kirkeritual, når lindene springer ud?

Det kan han kun, fordi et folketingsflertal tillader ham at optræde i rollen som ærkebiskop, der kan tromle hen over folkekirken.

Vi skriver kirkehistorie her - på den ufede måde. For mig bekendt har ingen anden kirkeminister dristet sig til at diktere folkekirkens nye ritualer. Dertil kommer, at enhver ved, at Manu Sareens motiv er ligestillingspolitisk.

F.eks. har han gennem hele debatten været kold over for alle påvisninger af, at hans ritual er i klokkeklar modstrid med Den Augsburgske Bekendelse.

Enhver kan f.eks. læse i bekendelsens artikel 16, at ægteskabet hører til blandt Guds gode ordninger, og at ægteskabet mellem mand og kvinde er gudsskabt og derfor ikke kan manipuleres til at være alt mellem himmel og jord.

Man kan bedrøveligt nok finde biskopper, heriblandt den dybt ukyndige biskop i København, der mener, at alt fortolkes til at betyde alt muligt, og at absolut intet i bekendelsesskrifterne står fast. Men man kan så sandelig også finde andre biskopper, der med stor vægt og grundighed har påvist ritualforslagets absolut ulutherske karakter.

Netop nu står vi med et dybt splittet bispekollegium. Vi har altså ikke en folkekirke, der beder og bønfalder kirkeministeren om at lave et vielsesritual for homoseksuelle.

Vi har derimod en kirkeminister, der prøver at stoppe et nyt ritual ned i gabet på en dybt splittet kirke. Og oven i købet udsteder løfter om nye ritualer, inden han har læst høringssvarene fra biskopperne.

Skal hans handlemåde være i overensstemmelse med grundloven, må det derfor kunne påvises, at ritualet faktisk harmonerer glimrende med den evangelisk-lutherske lære om ægteskabet. At Manu Sareen har bedre forstand på luthersk teologi end Luther selv er ingen endnu blevet overbevist om. Da han på et åbent samråd i Folketingets kirkeudvalg for nylig blev afkrævet svar på disse spørgsmål, affejede han det med, at »han ikke er teolog«.

Nej, det er der ved Gud heller ingen, der har ham mistænkt for at være, men han har selv tilrevet sig rollen som superteologen, der dikterer folkekirken, hvad der er evangelisk-luthersk, og hvad der ikke er.

Ergo må han også stå teologisk til regnskab.

Her er han hidtil faldet håbløst igennem. Over for mig påstod han i en radiodebat, at »Guds velsignelse er en menneskeret«. Lidt af en nyhed, i hvert fald for Gud. Da jeg førte debatten over på den lutherske forståelse af ægteskabet, affærdigede han det med denne perle: »Kom nu videre«.

Manu Sareen tumler selv videre

- mod et grundlovsbrud. Derfor har præsten Torben Bramming helt ret, når han fastslår:

»Hvis ikke regeringen trækker sig tilbage i denne sag, bør man måske prøve sagen ved retten.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Troldspejlet: Den redigerende klasse
NIELS LILLELUND
Ingen tragedie er så grum, at den ikke kan bruges til noget, så det var vel nok ærgerligt, at morderen i Toulouse viste sig at være en almindelig islamist snarere end en af de utallige, kampklare og svært bevæbnede nynazister, som den journalistiske mytologi er så rig på.
Guds dros
Niels Lillelund, kommentator
Forleden havde nogen fjernet et udtryk fra en artikel, jeg havde skrevet, og det var jeg selvfølgelig ærgerlig over, ligefrem echaufferet, edderspændt og lettere konsterneret.
Mod Strømmen: Blå lejesvende
Christopher Arzrouni, kommentator
I min pure ungdom ødelagde jeg min chance for at gøre international politisk karriere. I slutningen af 1980'erne var jeg på politisk dannelsesrejse med andre unge fra lyserøde liberale organisationer.
Hvad er kernevelfærd?
Camilla-Dorthea Bundgaard
»Der bliver råd til vores kernevelfærd. Uddannelse til de unge, omsorg til de ældre og hjælp til de syge«, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, da hun fremlagde regeringens gode intentioner frem mod 2020. Det lyder jo umiddelbart ganske forjættende, for det må så betyde, at vi skal skære alt det overflødige ”velfærd” væk.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her