*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
International debat 16.12.2012 kl. 03:00

Forhørets moralske dilemma

Mark Boal er manuskriptforfatter og manden bag filmen “Zero Dark Thirty.”

Han og instruktøren Kathryn Bigelow fortæller en historie, som sætter spørgsmålstegn ved de moralske problemstillinger omkring menneskejagten og likvideringen af Osama bin Laden. Selvom filmen endnu ikke har haft premiere i USA eller herhjemme, har den allerede været med til at skabe debat i USA.

Filmen viser, hvordan Osama bin Laden blev fanget og dræbt. Den fortælles af hovedpersonen ”Maya,” en karakter der er baseret på en af de virkelige CIA-agenter, som opsporede Al Qaida-lederen. Det er Mayas instinkter, som gør at efterforskningen centreres omkring kureren, Abu Ahmed al-Kuwaiti, hvilket ender med at føre agenterne til deres mål.

Men sejren er bittersød. I filmens sidste scene, ses Maya ombord på et fragtfly på luftbasen Bagram. Hun har lige identificeret bin Ladens lig. Et besætningsmedlem spørger hende, hvor hun vil hen. Men hun kan ikke svare, for hun ved det ikke – og netop den usikkerhed kan overføres til resten af USA. For hvad var det præcist, at landet fik ud af at dræbe bin Laden? Og hvad skal der ske nu?

Debatten i filmen går på brugen af tortur for at få fat på oplysninger, der kunne føre USA på sporet af al-Kuwaiti og bin Laden. Filmen viser, at Maya måske aldrig havde løst opgaven, hvis ikke der var gjort brug af ”særlige forhørsteknikker”. Filmen er ikke tilhænger af tortur – hvilket understreges af grufulde og troværdige scener – i stedet forsøger den at tegne et billede af, hvordan tortur blev brugt i efterretningsarbejdet. Kunne Maya have fundet ud af det på anden vis? Det lader filmen stå hen i det uvisse.

Visse kritikere mener, at filmen er forkert af to årsager. For det første mener de, at tortur ikke virker efter hensigten, og for det andet, at USA kunne have fundet bin Laden uden brug af tortur. Men ved at sige, at tortur ikke har den ønskede effekt, fjerner man fuldstændig fokus fra debatten omkring anvendelsen af tortur under forhør. Det er ikke hensigtsmæssigt. Om USA havde andre metoder til rådighed end tortur, er svært at sige. Men for at folk lettere kan forstå kritikken af og baggrunden for ”Zero Dark Thirty”, bad jeg folk fra den amerikanske efterretningstjeneste om at komme med en uddybning.

En uge efter angrebet på bin Laden den 2. maj, skrev den daværende chef for CIA, Leon Panetta, til senator John McCain, der er en af filmens største kritikere, og som har haft tortur tæt inde på livet. I brevet står der bl.a., at der var fanger, som kom med nyttige informationer om kurerens rolle, der var blevet underkastet særlige forhørsteknikker. Om teknikkerne var de rigtige og mest effektive metode til at skaffe disse oplysninger, er ifølge Panetta diskutabelt, og det kan heller ikke slås fast med sikkerhed. Oplysningerne om Obama var ifølge den tidligere CIA-chef en del af mange efterretninger, som førte til bin Laden, og derfor er det usikkert, hvilken rolle forhørene spillede.

Og hvad så med efterretningerne om den mystiske al-Kuwaiti. Ifølge efterretningsfolkene var der flere fanger, som gav oplysninger om ham. De fleste af dem var dog ikke blevet anholdt af CIA, men af andre udenlandske efterretningstjenester. Derfor kan CIA heller ikke med sikkerhed sige, om de blev tortureret eller ej.

I 2003 blev Khalid Sheik Mohammed anholdt og taget i jernhårdt forhør. Han endte med at give en masse vigtige oplysninger om al-Kuwaiti. Modstandere af tortur mener, at Khalid Sheik Mohammed løj og kun forsøgte at snakke torturbødlerne efter munden, hvilket blot beviser, at tortur ikke virker efter hensigten. For at få Khalid Sheik Mohammed til at tale, blev den omdiskuterede teknik, "waterboarding", anvendt 183 gange. Men at Mohammed selv under tvang skjulte kurerens rolle, var ifølge terroreksperter netop det, som overbeviste CIA om kurerens vigtighed.

Alligevel ville CIA ifølge efterretningsfolkene have haft stort fokus på al-Kuwaiti, fordi det lykkedes dem at få fat på al-Kuwaitis virkelige navn – uden forhør og uden tortur. Men mere vil de ikke sige om det.

Moralen er – i hvert fald for mit vedkommende – at vi bør forkaste tortur, fordi det er forkert, og ikke fordi det ikke virker efter hensigten. Måske kunne opgaven være løst anderledes – måske ikke. Præsident Obamas beslutning om at indføre forbud mod tortur, er det rigtige at gøre. Men vi må også forstå, at den beslutning kan få konsekvenser: Færre informationer kan betyde liv og død i kampen mod terror. Deri ligger det moralske dilemma.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
International Debat
Tophistorier
Annonce
Annonce
Blogs
E-Avis

Morgenavisen Jyllands-Posten online – tilgængelig fra kl. 23:00 aftenen før udgivelsesdato.Premium

Kommentarer
Annonce
Analyser
Knausgård i krig med svenskerne
Analyse: Svenskerne har et forhold til litteratur, som ellers kun ses i totalitære stater, skriver forfatteren Karl Ove Knausgård i et essay, der har vakt voldsom debat.