*

International debat 14.12.2012 kl. 03:00

Mens vi venter på den næste finanskrise

De såkaldte skyggebanker spillede en afgørende rolle for finanskrisen i 2008. De har nu rejst sig og dominerer igen det globale kreditsystem uden påkrævet regulering. Hvis ikke der snart sker noget, kan en ny finanskrise ramme.

Uden for den traditionelle banksektor ligger den såkaldte skyggebanksektor: En verden af forskellige fonde, markeder, instrumenter og institutioner, der ikke reguleres som banker, men som er centrale aktører i kreditskabelsen i den globale økonomi. Denne skyggebanksektor spillede en central rolle i den finansielle krise i 2008. Selvom krisen førte til et fald i omfanget af disse aktiviteter, er skyggebanksektoren nu tilbage i fuld vigør og vil formodentlig spille en central rolle også i den næste finansielle krise.

I september 2008 befandt det amerikanske finansielle system sig på randen af kollaps. De markeder, hvor finansielle institutioner lånte penge til hinanden, frøs pludselig til. Ingen ville låne penge til andre af frygt for ikke at kunne få dem igen til den aftalte tid og i den aftalte mængde. De risikerede nemlig dermed ikke at kunne leve op til deres egne forpligtigelser.

Tilliden forsvandt fuldstændig. Den umiddelbare årsag til, at disse pengemarkeder frøs til, var, at investeringsbanken Lehman Brothers gik i betalingsstandsning.

I september 2008 befandt det amerikanske finansielle system sig på randen af kollaps. De markeder, hvor finansielle institutioner lånte penge til hinanden, frøs pludselig til.

Men hvordan kunne Lehmans konkurs ramme markederne så hårdt, og hvad fik en så stor investeringsbank til at kollapse? En vigtig del af svaret skal findes i den underskov af hedgefonde, finansielle instrumenter og finansielle enheder, der har fået betegnelsen skyggebanksystemet.

De forskere og institutioner, der undersøger emnet, arbejder med forskellige definitioner af, hvad en skyggebank er. Groft sagt defineres en skyggebank som enhver form for finansiel enhed eller marked, som udfører aktiviteter, der ligner bankers, men som i sin juridiske konstruktion ikke er en bank.

Skyggebankerne inkluderer såkaldte Special Investment Vehicles (SIV), men også mere etablerede institutioner som f.eks. investeringsfonde, hedge fonde og statsstøttede finansielle institutioner som f.eks. de amerikanske realkreditgiganter, Fannie Mae and Freddie Mac. Modsat den ”officielle” del af banksystemet er skyggebanksystemet kun i ringe grad eller slet ikke underlagt regulering og samtidig har det ikke direkte adgang til den officielle banksektor.

Før og under finanskrisen fremførte mange forskere, at skyggebankerne faktisk medvirkede til at forbedre den finansielle stabilitet ved at øge risikospredningen og skabe en mere effektiv allokering af kredit til borgere og virksomheder. Efter krisen mener flere imidlertid, at netop de uregulerede finansielle markeder og institutioner spillede en central rolle som årsag til finanskrisen.

Op til den finansielle krise i 2008 var størrelsen af skyggebanksystemet vokset voldsomt. Den internationale organisation, Financial Stability Board, der koordinerer og overvåger udviklingen i finanssektoren på globalt plan, anslår i en rapport fra november 2012, at skyggebankerne ekspanderede fra samlet set at håndtere 26 billioner dollars i 2002 til 62 billioner dollars i 2007. På globalt plan svarer det til, at skyggebanksektoren var halvt så stor som den officielle banksektor.

I USA havde skyggebankerne i alt 27 billioner dollars i aktiver i 2007, umiddelbart før krisen. Det svarer til over det dobbelte af USA’s bruttonationalprodukt det år. Med krisen skete der et fald i systemets aktiver til 12 billioner dollars i 2010, selvom faldet på globalt plan var meget mindre.

Dette fald skete både, fordi værdien af aktiverne skrumpede voldsomt, men også fordi det viste sig, at store dele af skyggebanksystemet var så tæt knyttet til den officielle banksektor, at bankerne blev direkte ramt af de tab, som skyggebankerne fik. Selv om skyggebankerne altså ikke var genstand for regulering sådan som resten af banksystemet, så var og er skygge-

bankerne på ingen måde isoleret fra det officielle banksystem, nærmest tværtimod.

Denne forbindelse mellem det officielle banksystem og skyggebanksystemet har Financial Stability Board også forsøgt at vurdere og kom frem til, at graden af den gensidige forbindelse i de fleste af de undersøgte lande var høj, og at den ikke var faldet med krisen.

I analyser af den rolle, skyggebankerne spillede som medvirkende årsag til finanskrisen, har fokus med rette været på, at de ikke var reguleret, og at de derfor uhindret kunne øge udbuddet af kredit, eksempelvis i realkreditsektoren i USA. Om end dette er en vigtig pointe, må man ikke undervurdere den rolle, som systemet spillede ved ikke blot at formidle kredit, men ved at skabe et mægtigt korthus af gæld bygget på gæld.

Det gjorde det muligt at omdanne fremtidige forventede indtægter til salgbare finansielle produkter - som igen kunne danne grundlag for nye produkter. Sådanne gældspyramider er i deres natur skrøbelige, fordi selv små ændringer i den forventede udvikling af de pengestrømme, der understøtter pyramiden, vil blive mange gange forstærket, præcis som det skete i 2008.

Allerede i 2010, få år efter Lehmans kollaps, var skyggebankssystemet på globalt plan over sit 2007 niveau på 62 billioner dollars, hvilket svarer til en tredjedel af verdens finansielle system. USA og Storbritannien tegnede sig for hhv. 46 pct. og 13 pct. af det globale skyggebanksystem. Japan og Holland følger efter med 8 procent hver.

I dag er USA’s andel faldet til 35 procent, men EU’s og Storbritanniens andel er til gengæld vokset. Skyggebankerne er imidlertid ikke kun et problem for OECD-landene. En nylig undersøgelse fra Verdensbanken viser, at for en lang række udviklingsøkonomier fra Central- og Østeuropa samt fra Asien (inkl. Kina) er skyggebankernes rolle i kreditskabelse et voksende fænomen, og de kan stå for op til 40 pct. af den samlede kreditformidling i disse lande.

Regulatorer i USA, Storbritannien og Europa forsøger nu at kortlægge de processer og strukturer, der tilsammen udgør skyggebanksystemet. Det er et første skridt på mod vej mod en mere effektiv ramme for regulering af banksystemet som helhed.

Det er knyttet til arbejdet med ændringer af retningslinjerne for bankregulering, men i lyset af, at skyggebanksystemet stadig er stort, i vidt omfang ureguleret og tæt forbundet med det officielle banksystem, så skal der handles hurtigt, hvis endnu en finanskrise skal udgås.

Anastasia Nesvetailova underviser på City University i London og er knyttet til Dansk Institut for Internationale Studier som gæsteforsker med ekspertise i den globale økonomi.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP Deadlines
TILMELD DIG JP DEADLINES-NYHEDSBREVE
International Debat
Tophistorier
International debat

Jyllands-Posten er Danmarks internationale avis. Det ses også på debatsiderne, hvor der fem dage om ugen er afsat en side til debat og analyse om internationale forhold. Den internationale debat er vigtig for Jyllands-Posten, for den bidrager til at skabe indsigt, sammenhæng og forståelse af verden omkring os.

Siden bliver til i samarbejde med tre førende, internationale medier, Washington Post, Foreign Policy og Bloomberg. Siden redigeres af udlandsredaktør Flemming Rose.

Annonce
International
E-Avis

Morgenavisen Jyllands-Posten online – tilgængelig fra kl. 23:00 aftenen før udgivelsesdato.Premium

Annonce
Analyser
Aktuelle temaer
  • Premium
    FÅ DET FULDE OVERBLIK
    TEMA

    Krisen i Irak

    En borgerkrig hærger i Irak, hvor ultraradikale islamister har indtaget store områder for at skabe et muslimsk kalifat.

    Islamisk Stat

    Radikale ekstremister kæmper for et islamisk kalifat og har med drab og terror sendt hundredtusinder på flugt.

    Krisen i Syrien

    Følg Jyllands-Postens dækning af den højspændte situation i Syrien.

  • Premium
    FÅ DET FULDE OVERBLIK
    TEMA

    Terror mod Charlie Hebdo

    Hele JP's dækning af det blodige terrorangreb mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris.

    Terror i København

    Hele JP's dækning af terrorangrebet i København den 14.-15. februar 2015.

    Udkant

    Flytningen fra land til by er taget til de seneste år. JP undersøger, om Danmark er ved at knække over.

  • Premium
    FÅ DET FULDE OVERBLIK
    TEMA

    Håndbold-VM 2015

    Følg herrelandsholdets kamp for medaljer. Interviews med spillerne, oversigt over grupperne og seneste nyt.

    Murens fald

    For 25 år siden brød kommunismen sammen i Østeuropa, og Den Kolde Krig sluttede.

    Integration i stampe

    Vi undersøger, hvorfor integrationen af indvandrere og efterkommere på flere områder står i stampe.

  • Premium
    FÅ DET FULDE OVERBLIK
    TEMA

    Svensk valg

    Den 22. marts er der igen valg i Sverige. Følg valgkamp og afgørelse og bliv klogere på naboerne mod nordøst.

    Kampen om Ukraine

    Jyllands-Posten følger udviklingen i Ukraine, der balancerer på randen af borgerkrig.

    Første Verdenskrig

    100 år efter udbruddet af Første Verdenskrig sætter vi fokus på krigen og dens konsekvenser for Danmark, Europa og verden.

  • Premium
    FÅ DET FULDE OVERBLIK
    TEMA

    50 år for Kennedys død

    22. november er det 50 år siden, John F. Kennedy blev myrdet i Dallas i Texas. Vi ser tilbage og følger markeringen.

    Skattesagen

    Blev statsministerparrets skattesag behandlet korrekt? Følg skattesagskommissionens arbejde.

    Stormen på Dybbøl

    150 år efter stormen på Dybbøl sætter vi fokus på krigen i 1864 og dens konsekvenser for Danmark.