*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
International debat 13.12.2012 kl. 03:00

Kina ønsker at udbygge det strategiske partnerskab med Danmark

Flere end 2.700 journalister dækkede for nylig den 18. partikongres i Beijing, heraf 1.200 fra udenlandske medier, heriblandt Danmark.

Så det er let at finde ud af, hvad der skete på kongressen. Man drøftede det seneste ti års arbejde og resultater og formulerede en politik i pagt med tiden og som svar på befolkningens ønsker, og valgte en ny ledelse til det kinesiske kommunistparti.

Et højdepunkter var formuleringen af ambitionen om at gøre bygningen af et moderat velstående samfund færdig og i 2020 fordoble Kinas BNP og indkomst pr. indbygger.

På baggrund af en skrantende verdensøkonomi forsøger regeringer rundt omkring i verden at fremme økonomisk vækst og skabe nye arbejdspladser. Det er dog usædvanligt, at et ledende parti forpligter sig så klart til at fordoble BNP og indtægt pr. indbygger.

Denne forpligtelse understøttes af videnskaben, og den bunder i partiets og det kinesiske folks tro på Kinas udvikling gennem de seneste 63 år og i særlig grad de seneste 30 år med reform og åbning.

Kina følger socialismen med kinesiske træk, som adskiller sig markant fra Vesten. Fakta viser, at denne vej bedst passer til Kinas situation. Partiet har ført det kinesiske folk til en succesfuld udvikling, og derfor har det folkets opbakning. Vi er indstillet på at bygge videre på vores hidtidige resultater og følge vores egen vej.

Vi er helt klar over, at det kinesiske folks genrejsning ud over folkets hårde arbejde og partiets lederskab ikke kan ske uden en fortsættelse og uddybning af reformer og åbning af Kina.

Kina er et stort land med en lang historie og oplever i dag en hurtig udvikling og forandring. Det gør Kina til en omfattende bog, som man næppe kan læse færdig og som samtidig kan indeholde kapitler, som giver rum for forbedring.

Kina står over for store udfordringer såsom en skæv balance mellem udviklingen på landet og i byerne og en underudviklet industristruktur. Vi forstår udmærket, at løsningen findes i yderligere reformer og åbning over en bred front. Og et Kina med en åben, balanceret og bæredygtig udvikling vil være en afgørende drivkraft i verdensøkonomien.

Danske venner, som kender kinesisk historie, bør vide, at det kinesiske folk har været gennem uhørte lidelser, især i den nyere historie, og vores folk har længe stræbt efter fred, stabilitet og en sund økonomisk udvikling. Kina har aldrig og vil aldrig stræbe efter overherredømme, men vil fortsat arbejde for gensidig forståelse med andre lande og fremme et pragmatisk og venligtsindet samarbejde på baggrund af lighed og gensidigt udbytte, sådan at alle vinder.

Danmark er det eneste nordiske land, som Kina har etableret et omfattende strategisk partnerskab med. Efter min mening kan Kina efter partikongressen skabe et bredere perspektiv for udvikling af de dansk-kinesiske relationer. Bæredygtig udvikling er et fremtrædende aspekt.

I dagens verden kan intet land opretholde en vækstmodel, som tærer på ressourcer og skader miljøet. Den 18. partikongres slår for første gang til lyd for etablering af et ”smukt Kina”, som afspejler den store betydning, som Kina tillægger økologisk fremgang. Danmark har længe været førende inden for miljøbeskyttelse og grøn vækst, og har opnået strålende resultater.

Det har givet Danmark et verdensomspændende ry. Vi ser frem til fortsat udveksling og samarbejde med Danmark på dette felt, og jeg tror, at dansk teknologi, ekspertise og erfaring vil finde et stort marked i Kina, og Kina kan drage fordel af at samarbejde med Danmark på vej mod en bæredygtig udvikling.

Der har i år været regelmæssige møder på højt niveau mellem Danmark og Kina, og vi har set opmuntrende fremskridt i vores pragmatiske samarbejde. Til næste år er det fem år siden, at det strategiske partnerskab mellem Kina og Danmark blev etableret. Vi er parat til sammen med Danmark at udnytte mulighederne til fulde for at opnå større udvikling.

Li Ruiyu er Kinas ambassadør i Danmark.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
International Debat
Tophistorier
Annonce
Annonce
Blogs
E-Avis

Morgenavisen Jyllands-Posten online – tilgængelig fra kl. 23:00 aftenen før udgivelsesdato.Premium

Kommentarer
Annonce
Erhverv
Jyske kommuner skriger på folk
Væksten risikerer at gå uden om de mange kommuner, der har svært ved at få tilflyttere. Især Jylland er ramt, men statsligt fokus og infrastruktur kan få flere til udkanten, lyder det fra Varde. 
Kultur
En udfordring at få store navne til Orange Scene
Hvorfor skal eksbeatlen Paul McCartney optræde på Roskilde Festival? Hvad laver et popnavn som Pharrell Williams sammen med rockbands som Muse? Hvorfor er der langt færre kvindelige kunstnere? Og hvorfor begynder den store musikfest en dag tidligere? Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, giver svar på tiltale. 
Analyser