*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Er Xi Jinpings magt blevet for stor?

Han har konsolideret magten i en grad, så det kun kan sammenlignes med Mao Zedong og Deng Xiaoping.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Præsident Xi Jinping dominerede i en sådan grad på det kinesiske kommunistpartis kongres i oktober, at den amerikanske præsident, Donald Trump, sammenlignede ham med en konge.

Nogle Kina-iagttagere kan imidlertid ikke lade være med at spekulere på, om Xi Jinping har spændt buen for højt.

Xi Jinping erobrede scenen – bogstaveligt såvel som i overført betydning – på Kinas Kommunistiske Partis 19. kongres, som sluttede for halvanden uge siden. Han har konsolideret magten i en grad, så de seneste forgængeres kollektive ledelsesstil næsten er blevet udslettet, ligesom det har indlemmet ham i et kinesisk panteon, som kun har talt Mao Zedong og Deng Xiaoping.

”Xi Jinping-tænkningen” prises nu som rettesnoren for en ”ny æra” i Kina.

En uofficiel rapport fra konsulentfirmaet Pamir Consulting, der har hovedsæde i Virginia i USA, giver et rids af Xi Jinpings magtkoncentration.

Siden han tiltrådte for fem år siden som generalsekretær for kommunistpartiet og senere som landets præsident, har hans korruptionsbekæmpelseskampagne ført til, at 1,53 millioner partimedlemmer er blevet kaldt til orden, og at der er blevet rejst tiltale mod 278.000, bl.a. 440 ministerielle embedsmænd eller embedsmænd fra provinsen og 43 centralkomitémedlemmer, svarende til ca. 11,4 pct. af komitéen.

For fem år siden talte Kina om sine ambitioner om at blive en regional magtfaktor, men Xi Jinping skildrer nu et Kina, der kan danne ramme om en ny verdensorden. Donald Trumps USA frembyder et kildent problem. Foreløbig har Xi Jinping valgt at gengælde præsident Trumps hyldest.

Han har også foretaget udrensninger i det kinesiske forsvar. Ifølge Pamir Consultings rapport er 13.000 officerer blevet sat fra bestillingen, og mindst 50 generaler er blevet fængslet for korruption. I stedet for de afsatte generaler har Xi Jinping indsat ny øverstbefalende for hhv. forsvarskommandoen, hæren, søværnet og flyvevåbnet i Kinas væbnede styrker, Folkets Befrielseshær.

Medlemmer af denne omstrukturerede styrke ser nu ud til at kontrollere næsten 20 pct. af partiets reorganiserede centralkomité.

Xi Jinping hersker også suverænt i fraktionskrigen i kommunistpartiets top. Af politbureauets 25 medlemmer er de 17 hans allierede, skønnes det i rapporten fra Pamir Consulting.

Hans fraktion tegner sig for fire af de syv medlemmer af politbureauets stående udvalg.

For første gang i adskillige årtier har ledelsen ikke sendt noget signal om, hvem der skal efterfølge Xi Jinping, når hans anden femårsperiode som partisekretær udløber. Forklaringen kunne være, at han måske lader hånt om den grænse på 10 år, der har været gældende for tidligere kinesiske ledere.

Det er, som om præsident Trump ser en åndsfælle i Xi Jinping. Han ringede for at ønske den kinesiske præsident til lykke og lovpriste i et tweet Xi Jinpings »fantastiske opstigning«. »Nogle kalder ham måske konge af Kina,« sagde den amerikanske præsident under et tv-interview.

Hvad kunne der gå galt for en politisk leder, der har så vidtstrakte beføjelser? Mange fremtrædende iagttagere hævder, at Xi Jinpings indflydelse nu er så omfattende, at det fører en slags sårbarhed med sig.

Han har så stor magt over Kinas økonomiske politik og udenrigspolitik, at han vil få skylden for tilbagegang af enhver art.

Vigtigere er måske, at hans suveræne position kan skabe bekymring hos ældre kinesere, der husker den fortræd, som blev resultatet af Maos personlighedskult.

»Bag al virakken hersker en trykkende uro blandt nogle af Kinas ældre ledere, der husker enmandsstyrets lunefuldhed og barske realiteter,« forklarer Kurt Campbell, som forestod det amerikanske udenrigsministeriums Asien-politik under Obama-styret, og som var i Beijing som iagttager under den netop afsluttede kongres.

Mon andre fremtrædende kinesiske embedsmænd tør stille sig tvivlende over for Xi Jinping? Iagttagere noterede sig den næsten apatiske holdning, som Jiang Zemin og Zhu Rongji, hhv. tidligere præsident og premierminister, udviste under Xi Jinpings lange tale. Den 100 år gamle Li Rui deltog ikke i kongressen.

Han, der nyder stor respekt, var sekretær for Mao. Han mødte modgang under Kulturrevolutionen og var efter Mao-tiden med til at skabe rammerne for kollektiv ledelse.

At Xi Jinping nærer frygt for kritik, blev der måske antydet en mulighed af i et nyligt internt partidokument, som ifølge kinesiske kilder advarer mod kritik af partiledelsen, kommunistisk historie, traditionel kinesisk kultur og folkehelte.

Det betyder indirekte et forbud mod kritik af Xi Jinping selv.

Xi Jinpings ambitioner rækker ikke blot til indenrigspolitisk eller personlig magt. På kongressen skitserede han en dagsorden for Kinas vækst frem mod 2050 til et »moderniseret stærkt land«, der kan dominere teknologi, finansvæsen og sikkerhed.

For fem år siden talte Kina om sine ambitioner om at blive en regional magtfaktor, men Xi Jinping skildrer nu et Kina, der kan danne ramme om en ny verdensorden.

Donald Trumps USA frembyder et kildent problem. Foreløbig har Xi Jinping valgt at gengælde præsident Trumps hyldest.

Kina er ved at forberede den amerikanske præsidents besøg i Kina i denne måned, som var det et kongeligt besøg; omtrent som Saudi-Arabien tog imod Donald Trump i maj.

Der er linet op til en storstilet velkomstceremoni, måske fulgt af en officiel fællesfotografering af Xi Jinpings og Donald Trumps børnebørn. (Det siges, at svigersønnen Jared Kushner og datteren Ivanka Trump ledsager den amerikanske præsident sammen med deres børn).

Forventningerne til topmødet mellem Donald Trump og Xi Jinping vil være gensidige forpligtelser i henseende til Nordkorea og handel.

Kinesiske strateger har hævdet, at det er klogt at fremtræde mindre stærk, end man rent faktisk er, og så overraske modstanderne. Den fremgangsmåde er ikke længere en mulighed for en monarkistisk Xi Jinping.

Han bliver nødt til at tage sig i agt for den svaghed, der er uløseligt forbundet med hans utrolige opvisning af styrke.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Danske brune feminister skal have mere mod

Naser Khader
For mig at se, er lakmusprøven om man er en ægte brun feminist, at man tør udfordre de kvindeundertrykkende passager i Koranen.

Blog: En milepæl for regeringens uforståelige klimalogik

Christel Schaldemose
Udfasning af kulkraft inden 2030 er i bund og grund et godt mål. Men det er ikke regeringens eget.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her