*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Hvad nu, hvis de 759 traktater forsvandt?

Et markant mindretal i Storbritannien vil nu have sat en stopper for forhandlingerne med EU om brexit og i stedet tage ”en kold tyrker”.

Tænk på det som et usynligt edderkoppespind, som i det stille forbinder mennesker og steder. Eller måske det snarere er et usynligt vejnet eller et usynligt elnet: Et system, der gør handel nemmere, der gør det muligt at hoppe på et fly i ét land og ankomme til et andet, at købe og sælge reservedele på tværs af landegrænserne, at høste fordel af internationale forsikringsaftaler og aftalte valutakurser.

Der findes ingen metafor, der fuldt og helt sammenfatter de regler, love, voldgiftsbestemmelser, gensidigt respekterede standarder og andre aftaler, som udgør det internationale handelssystem i det 21. århundrede. Det er noget helt for sig selv.

Bevægelighed over lange afstande for varer og mennesker fandt tidligere normalt sted inden for imperier – Romerriget, Det Britiske Imperium – eller beroede på en underforstået trussel om magtanvendelse.

Det vil næsten med sikkerhed vise sig, at Storbritannien sparede penge på at være en del af EU, fordi stordriftsfordele gjorde regulering langt billigere. Det vil næsten med sikkerhed vise sig, at Storbritannien var stærkere – og havde større suverænitet – da landet var en del af en stor organisation med international indflydelse.

Sådan foregår det stadig de steder, hvor der ikke findes juridiske rammer for handel. I begyndelsen af 1990’erne traf jeg en ung ”forretningsmand” i Ukraine, der fortalte mig, at han kun handlede med slægtninge. Hans familiemedlemmer, der var spredt ud over adskillige byer, handlede og drev byttehandel med hinanden, fordi de ikke havde tillid til andre.

Han opererede i et retsløst rum – en verden, som de fleste af os ikke kan huske. Men det er ikke det eneste: De fleste af os er blevet så vante til det modsatte, til en verden med gensidigt aftalte og fredeligt håndhævede internationale regler, at vi ikke længere skønner på det.

Mange af os er begyndt at affærdige reglerne som »bureaukrati«, de mennesker, der udarbejdede dem, som »unødvendige eksperter«, den regelbaserede orden som en skadelig konstruktion.

Hvad nu, hvis det hele forsvandt? Det er ikke et teoretisk spørgsmål. I Storbritannien kunne en eller anden udgave af den kaotiske tilstand blive en realitet i marts 2019, om ikke før. For få dage siden løb de komplicerede forhandlinger om ”skilsmissen” mellem Storbritannien og EU ind i endnu en lang række af forudsigelige vanskeligheder.

Et mindretal, men vel at mærke et markant mindretal, i Storbritannien vil nu have sat en stopper for forhandlingerne for i stedet at tage ”en kold tyrker” i form af en udtræden af EU, der indebærer et øjeblikkeligt farvel til fire årtiers EU-ret, der er etableret i fællesskab, men uden overgangsaftaler, der kan udfylde hullerne.

Jeg beder mine britiske venner – og deres børn, hvis tilværelse ville blive stærkt påvirket – om undskyldning, men jeg er begyndt at tro, at en brat britisk udtræden af EU uden overgang ville tjene et nyttigt formål for alle andre. Hvis man ikke værdsætter den lovregulerede, velfungerende, forhandlingsbaserede verden, vi lever i, skulle man prøve at bo uden for den.

Blandt det, der kunne ske, hvis der ikke bliver gjort noget for at tage højde for det, er: Al flytrafik mellem Storbritannien og EU kunne ophøre, for hvis Storbritannien udtræder af aftalen om det frie luftfartsmarked, som Storbritannien tilsluttede sig som EU-medlem, vil luftfartsselskaberne ikke kunne lande der.

Lastbiler med reservedele eller frugt og grønsager ville holde i lange køer i havnene, fordi toldekspeditionen i Storbritannien og EU ikke var parat til at anvende det nye toldsystem, der nu ville komme på tale, når frihandelsaftalerne ophørte.

Storbritanniens otte atomkraftværker ville langsomt løbe tør for brændsel og reservedele, fordi Storbritannien ikke længere ville være medlem af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og ikke kunne købe nukleart udstyr uden for dets rammer. Britiske banker, der hører til verdens mest internationale, ville pludselig miste retten til at betjene kunder i EU.

Yderligere negative virkninger kunne være mangelsituationer, eftersom samhandelen stilner af; prisstigninger, især på fødevarer, fordi importen hører op; og manglende sygesikring for EU-borgere i Storbritannien og briter i EU.

Mindst 759 traktater skal genforhandles ifølge den britiske avis Financial Times. Det gælder bl.a. snesevis af handelsaftaler med lande uden for EU, lige fra Canada til Chile, samt aftaler, der regulerer så forskelligartede områder som fangstrettigheder og monopollovgivning. Hvert enkelt område kræver advokater i hobetal, møder, tid og forhandlinger.

Uanset hvad der sker, får Storbritannien ganske utvivlsomt brug for talrige nye bureaukrater, mennesker, der skal arbejde på de nye aftaler og ordninger, og mennesker, der skal fuldbyrde og håndhæve dem.

Det vil næsten med sikkerhed vise sig, at Storbritannien sparede penge på at være en del af EU, fordi stordriftsfordele gjorde regulering langt billigere. Det vil næsten med sikkerhed vise sig, at Storbritannien var stærkere – og havde større suverænitet – da landet var en del af en stor organisation med international indflydelse.

Mange af de andre, der tager del i disse 759 aftaler, vil forsøge at udnytte et isoleret land med langt færre allierede. De britiske forbrugere, britisk arbejdskraft og britiske iværksættere kommer til at betale prisen.

Der findes masser af mennesker, der ikke tror på eller venter dette scenario.

Den tidligere konservative minister John Redwood har med stor selvsikkerhed tweetet om, hvor nemt det bliver at drive handel uden for EU. Andre har talt ham efter munden, og måske har de ret. Men hvis de ikke har – da vil synet af Storbritanniens pludselige forvisning til en verden, hvor man er bedre stillet ved at handle med slægtninge, blive et nyttigt incitament for alle andre.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her