*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Da en venstrefløjspolitiker spiste hummer – og ikke ville stå ved det

Hykleri er mange ting. I Amerika drejer det sig mest om sex, i Europa er andre ting på spil.

Sahra Wagenknecht er galionsfigur for Die Linke i Tyskland, men hun skulle ikke nyde noget af, at offentligheden så hende spise hummer på en fornem restaurant. Arkivfoto: Michael Kappeler/ picture-alliance/dpa/AP

BERLIN — Tim Murphy var ikke synderlig kendt uden for USA, men indtil for nogle dage siden medlem af Repræsentanternes Hus i Washington. Han var republikaner og så konservativ, at han tidligere på måneden støttede en stramning af abortlovgivningen. Han var en del af den fløj i Kongressen, som grundlæggende er imod svangerskabsafbrydelser.

Nu er Murphy på vej ud. Den 65-årige repræsenterede en kreds i Pennsylvania, der hælder stærkt mod hans parti og hylder familieværdier. Problemet er, at han havde et forhold til en kvinde halvt så gammel som han, og at han, da hun blev gravid, åbenbart opfordrede hende til at få en abort.

Hykleri – eller det punkt, hvor idealer støder sammen med virkeligheden – er vel noget, de færreste kan erklære sig fuldstændigt immune over for. Men amerikanske politikere synes at have en særlig evne i den retning.

Slår man op i internetleksikonet Wikipedia, har man læsning til en god, lang efterårsaften. Første navn på listen er fra 1796. Det er finansminister Alexander Hamilton, der havde en affære, mens begge var gift med andre. Thomas Jefferson, den tredje præsident, skal have fostret børn med sin slave. Der er noteret i alt 76 tilfælde, det sidste er Donald Trumps betragtninger, inden han blev præsident, om, hvordan kvinder skal eller bør behandles. Trump blev valgt alligevel. Måske var det, fordi hans udtalelser om, at man kunne tage for sig af retterne, hvis bare man var rig og kendt, passede meget godt til det rygte, han havde bygget op om sig selv. Man kan sige, at han var sig selv tro.

De fleste amerikanske politikere på forbundsplan, som er blevet afsløret den seneste snes år, har været republikanere. Det kan hænge sammen med, at partiet i stadig højere grad har fremstillet sig som vogter af dyd og moral og tilbeder af ægteskab og kristelige værdier og taget afstand fra folk, der var knap så hellige. Relativt få af de små og store skandaler har været ulovlige. Sidespring er ikke strafbare, homoseksualitet eller opsøgning af prostituerede i reglen heller ikke, medmindre man bor i Saudi-Arabien eller omegn. Men man kan ikke prædike det ene og gøre det andet. Der er grund til at være på vagt, når politikere og prædikanter fører sig frem som etiske, religiøse eller seksuelle dydsmønstre. Det er ligesom med kvalitet på sygehusene. Hvis man har den, behøver man ikke at tale om den. Har man den ikke, er der ofte et behov for at vende og dreje det.

I Europa fylder religionen mindre i det offentlige rum, og sex er øjensynligt kommet for at blive, som (amerikaneren) Groucho Marx sagde. I Danmark kan oplysninger om personlige præferencer, hvad angår køn, udløse positive artikler i formiddagspressen. I Frankrig synes elskerinder at høre med til enhver ordentlig politikers privatliv, i hvert fald de mandliges.

Her drejer sammenstød mellem idealer og virkelighed sig i reglen om andre ting. De danskere, der skældte mest ud på tyskerne efter Besættelsen, var folk, der ikke havde løftet en finger fra 9. april 1940 til 4. maj 1945. Frihedskæmpere, som havde sat livet på spil, var blandt de første til at række hånden ud mod det nye Tyskland. Det er som med sygehusene. Har man orden i tingene, behøver man ikke at bevise noget.

Et mere nutidigt sammenstød har Mette Frederiksen leveret, inden hun blev Socialdemokratiets formand. I 2012 skældte hun som socialordfører ud på forældre, der sendte deres børn i privatskole.

»Det nytter simpelt hen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen. Alle har et ansvar for, at folkeskolen fungerer,« skrev Frederiksen.

Måske skulle politikere spise hummer, hvis de havde lyst til det, og indrømme deres affærer. Spørgsmålet er, om det ville skade dem så meget.

Fem år senere sendte hun sin datter i privatskole. Yderligere to år efter fik Frederiksens søn fornøjelsen af samme institution. Det var der sikkert gode grunde til, men hyklerisk virkede det. I øvrigt var det ikke en ny foreteelse. Et ugeblad spurgte for årtier siden en række venstrefløjspolitikere, der havde talt varmt for folkeskolen, hvor deres egne børn blev undervist. De fleste gik i privatskole.

Der er folk, som er mere bevidste om, hvad der tjener dem i offentligheden. Sahra Wagenknecht er galionsfigur for Die Linke i Tyskland. Det er et søsterparti til Enhedslisten, og Wagenknecht befinder sig selv i denne bevægelse på yderste venstrefløj. For 10 år siden var hun medlem af Europa-Parlamentet og deltog i en middag med partifæller på en fornem restaurant i Strasbourg. Man spiste hummer. En kollega tog med selskabets godkendelse billeder til eget brug. Næste dag bad Wagenknechts assistent om at låne kameraet, angiveligt for at fotografere en bekendt. Da kameraet kom tilbage, var Wagenknecht og hummerne slettet. Wagenknecht bekræftede siden, at hun selv havde fjernet dem, fordi hun, som Spiegel Online dengang skrev, »ikke syntes om dem«.

Måske skulle politikere blot spise hummere, hvis de havde lyst til det, og indrømme deres affærer. Spørgsmålet er, om det ville skade så meget, hvis det kom ud. En homoseksuel amtsborgmester i det konservative Bayern bekræftede rygter om, at han havde haft samvær på rådhuset med tilkaldte, unge mænd. Han fortalte faktisk mere, end rygterne havde rummet, og forblev i embedet, hvor han var afholdt.

Forudsætningen er, at man ikke forinden har tordnet mod luksusrestauranter og hummerspisning eller har erklæret troskab i ægteskabet som kernen i ens livssyn.

Hykleri forekommer i øvrigt ikke kun i den vestlige verden. Osama bin Laden havde åbenbart bunker af pornografisk materiale, da han blev dræbt af amerikanske styrker i Pakistan i 2011. Under Taleban-styret i Afghanistan berettedes, at nogle af de mest hårdhændede, gejstlige tyranner underholdt sig med nøgenvideoer efter en hård arbejdsdag. DDR-lederen Erich Honecker havde en svaghed for bløde pornofilm i sin villa nær Wandlitz uden for Berlin, har hans altmuligmand fortalt. DDR-borgere måtte ikke se den slags. Men det var diktaturer. I demokratier burde man være mere fornuftig.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Et nyt Europa er på vej
Lars Hovbakke Sørensen, adjunkt, ph.d., Professionshøjskolen Absalon
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.

Blog: Stem Enhedslisten ind – og skattely ud

Rune Lund
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr.

Blog: Detektor er venstreorienteret propaganda

Rune Toftegaard Selsing
På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her