*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Politisk lammelse præger USA’s udenrigspolitik

Præsident Donald Trump har det åbenbart fint med de mange ledige stillinger i Udenrigsministeriet.

Senator McCain sagde forleden, at det var »fuldstændigt uacceptabelt«, at Trump-styret ikke offentligt har gjort rede for, hvordan det vil gennemføre sin Afghanistan-strategi. Arkivfoto: J. Scott Applewhite/AP

Præsident Donald Trumps tirader om USA’s udenrigspolitik er blevet mødt med stærk kritik, men en række fremtrædende republikanere gør sig bekymringer om et knap så synligt problem – et svækket styre, der har været længe om at udvikle og gennemføre en strategi.

Ifølge kritikere har Trump-styret ikke fremlagt en klar, systematisk plan for at nå resultater på vigtige punkter – eksempelvis med hensyn til Afghanistan, Iran, Syrien, Irak og Rusland. Selv i de tilfælde, hvor der tilsyneladende foreligger en sammenhængende strategi, eksempelvis med hensyn til Nordkorea, svækker præsidenten den ofte med en byge af tweets eller personlige verbale udfald.

Eftersom en lang række vigtige politiske poster ikke er blevet besat i Udenrigsministeriet, er hele det apparat, som formodes at danne ramme for udformning og gennemførelse af en politik, noget af en »tom skal«, anfører garvede politikere.

EU-politikere har givet udtryk for frustration over, hvor vanskeligt det er at finde personer i Trump-styret, som de kan samarbejde med om politik på områder, hvor der er fælles interesser – eksempelvis med hensyn til at sætte Iran stolen for døren.

EU-politikere har givet udtryk for frustration over, hvor vanskeligt det er at finde personer i Trump-styret, som de kan samarbejde med om politik på områder, hvor der er fælles interesser – eksempelvis med hensyn til at sætte Iran stolen for døren.

Ejendommeligt nok har præsident Trump det åbenbart fint med de mange ledige stillinger – han forstår tydeligvis ikke, at de lægger hindringer i vejen for, at der kan arbejdes effektivt. »Der er mange af de udnævnelser og ansættelser, der normalt foretages, som jeg ikke regner med at foretage – de er simpelt hen ikke nødvendige,« lyder det fra Trump i et interview, der netop er offentliggjort i magasinet Forbes.

Den mest udtalte kritik fra republikansk side er kommet fra senatsmedlemmerne John McCain og Bob Corker. De er formand for hhv. Forsvarsudvalget og Udenrigsudvalget.

McCain sagde forleden, at det var »fuldstændigt uacceptabelt«, at Trump-styret ikke offentligt har gjort rede for, hvordan det vil gennemføre sin Afghanistan-strategi. Corker trak overskrifter med sin advarsel 8/10 om, at Trump »havde kurs mod Tredje Verdenskrig«. I samme ombæring kritiserede han, at Trump-styret snarere lignede et »realityshow« end en styrende instans.

»De indledende øvelser er gjort, men der er ikke fulgt op med fuldt udviklede strategier og en fuldt udviklet politik,« siger Stephen Hadley, der var national sikkerhedsrådgiver for præsident George W. Bush.

»Vi står over for et helt anderledes styre, og den normale overgangsperiode på seks-otte måneder kommer i dette tilfælde formentlig til at vare 12-14 måneder. Så lang tid vil det tage at få centrale udnævnelser på plads og at få hele apparatet til at fungere, som det skal,« forklarede han.

Trump-styret foretog en detaljeret analyse af Afghanistan-politikken, og Trump fremlagde konklusionerne i en tale 21/8. Heri blev velkendte tanker fremhævet: pres på Pakistan, effektivisering af styret i Afghanistan, mindre stigning i antallet af soldater og fokus på at nå en politisk løsning.

Spørgsmålet er, hvordan disse mål skal nås. 3/10 sagde McCain: »I den halvanden måned, der er gået, siden præsidenten holdt sin tale, har dette udvalg (Forsvarsudvalget, red.) og Kongressen som sådan stadig ikke kendskab til mange af de vigtige detaljer i denne strategi.«

Iran-strategien er ramt af en tilsvarende mangel på klar besked. Lige siden præsident Trump tiltrådte, har Trump-styret talt om at imødegå iransk indflydelse i Mellemøsten. Men ét anliggende, der i øjeblikket ikke udgør noget problem, har overskygget alt andet – atomaftalen, som Iran overholder, men som Trump vil trække sig fra.

»Ironisk nok er det sådan med dette styre, at det, hvad Iran-politikken angår, gør præcis det samme som det foregående styre, blot med modsat fortegn. Trump-styret sætter atomaftalen med Iran i centrum, men nu som noget negativt og ikke noget positivt, i stedet for at fokusere på at begrænse iransk indflydelse i regionen,« siger en fremtrædende republikansk medarbejder i Senatet.

Trump-styrets briefing til pressen i den forgangne uge om en styrket indsats over for den libanesiske Hizbollah-milits blev man ikke meget klogere af. Briefingen omfattede to stykker papir, der meget vel kunne være blevet udarbejdet på basis af Wikipedia, et kort over kendte Hizbollah-aktioner og to nylige tilfælde af sigtelse mod Hizbollah-medlemmer, der var bosiddende i USA og rejste ud af landet, men »ikke frembød nogen umiddelbar trussel« mod USA.

Indsatsen mod Hizbollah blev senere uddybet en smule med et tilbud om dusører på 7 mio. og 5 mio. dollars for oplysninger om to Hizbollah-medlemmer.

Den politiske lammelse har været mest iøjnespringende i henseende til Syrien, hvor en brutal borgerkrig affødte megen kritik af et »svagt« Obama-styre. Efter ni måneder har Trump endnu ikke lagt sig fast på en plan for Syrien eller Irak – især hvad angår det vigtige spørgsmål om, hvorvidt en lille gruppe amerikanske soldater skal blive dér.

»Strategien med hensyn til Syrien eller Irak er i venteposition,« siger føromtalte medarbejder.

En fremtrædende repræsentant for Trump-styret afviser mange af kritikpunkterne og pointerer, at den fortrolige version af Afghanistan-strategien rummer alle de detaljer, som kritikerne efterlyser, og at en bred Iran-strategi kan være på trapperne. Vedkommende erkender dog, at konsensus om Syrien »ikke er nået«.

Måske er det sådan, at præsident Trumps fornærmelser og krænkelser afleder vor opmærksomhed fra et mere grundlæggende udenrigspolitisk problem: Med hensyn til visse afgørende forhold leder man forgæves, når det gælder faktiske handlingsplaner.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

© The Washington Post

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her