*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Har Sydafrika kursen sat mod store problemer?

En hel generation af sydafrikanere ser ANC som et magtparti og ikke et befrielsesparti. Den magt står ANC med stedse voksende sandsynlighed til at miste.

Jacob Zuma ser gerne, at hans efterfølger bliver ekshustruen Nkosazana Dlamini-Zuma, som tidligere har været formand for Den Afrikanske Unions Kommission. Foto: Themba Hadebe/AP

Den fredelige afslutning på apartheid og overgangen til demokrati i Sydafrika var en af det 20. århundredes største triumfer.

Nu en generation senere nærmer det hårdt trængte land og dets regeringsparti, African National Congress (ANC), sig et vendepunkt. Til december skal ANC vælge efterfølgeren for den nuværende partiformand og sydafrikanske præsident, Jacob Zuma.

Som fronterne er trukket op, står partiet på randen af en ubodelig splittelse, og det ser mere og mere ud til, at det mister præsidentposten ved parlamentsvalget i 2019.

Kan Sydafrika mon klare endnu en fredelig overgang – denne gang fra ANC til oppositionen?

Eller har Sydafrika nu kurs mod store problemer?

Situationen tegner ikke lovende.

For 10 år siden var sydafrikansk økonomi stærk.

I perioden 2004-2008, da der var høj vækst på nye markeder, satte høje priser på guld, platin, diamanter og kul, som Sydafrika er storproducent af, og stigningen i de offentlige udgifter, som råvareomsætningen gjorde mulig, Sydafrika i stand til at opvise en vækst på 4,8 pct.

Fra 2009 til 2013, da både rige og fattige lande kæmpede for at komme på fode efter en verdensomspændende lavkonjunktur, faldt væksten til blot 1,9 pct.

Så begyndte det at gå ned ad bakke. Fra 2014 til 2016 faldt væksten til 1,1 pct.

Ikke overraskende voksede antallet af voldelige demonstrationer fra gennemsnitligt 21 pr. år i den gode periode (2004-2008) til gennemsnitligt 164 pr. år i de senere år (2014-2016).

Der er næsten 20 millioner sydafrikanere i alderen 15-35, og kun 6,2 millioner af dem har et arbejde.

Ungdomsarbejdsløsheden er dobbelt så høj som ledigheden blandt voksne, og den er næsten fire gange så høj for sorte unge (40 pct.) som for hvide unge (11 pct.).

Den nuværende regerings løfter om at ville skabe forandring til det bedre virker ikke særligt troværdige.

Den 1. oktober blev et ANC-møde i provinsen Eastern Cape afbrudt af larmende partiaktivister, der smed med stolene.

Jacob Zuma er sluppet helskindet fra næsten 800 tilfælde af anklage om svindel, hvidvask og korruption, fra en domstolskendelse om, at han har overtrådt landets forfatning, fra adskillige mistillidsafstemninger og fra en voldtægtssag.

Den sydafrikanske centralbankdirektør har nu opfordret til, at der foretages en offentlig undersøgelse af forbindelse mellem Jacob Zuma, erhvervsledere og Gupta-familien, som tæller en række indiske forretningsfolk.

Jacob Zuma og hans allierede har med henblik på støtte fra deres tilhængere opgivet den sunde makroøkonomiske politik fra uafhængighedens første år til fordel for en kradsbørstig venstreorienteret populisme, der skyder skylden for en dårligere økonomisk situation over på rivaler på hjemmefronten og på fremmede magter.

Staten beskytter statsejede virksomheder og statsligt dominerede sektorer mod konkurrence ved hjælp af høje afgifter og tilskud. Love og andre foranstaltninger, der beskytter organiseret arbejdskraft, gør det sværere for arbejdsløse at få arbejde.

Staten bekæmper arbejdsløshed ved at bruge penge, som den ikke har, til at ansætte flere medarbejdere i offentlige stillinger. Korruption har affødt vold.

Der har været talrige politisk motiverede mord i Jacob Zumas hjemprovins, KwaZulu-Natal, i de senere måneder. I ANC er der en fraktion, der vil have partiet ind på en mere bæredygtig kurs, og den bereder sig på en konfrontation ved ANC’s partikongres til december.

Jacob Zuma vil forsøge at sikre, at hans efterfølger bliver ekshustruen Nkosazana Dlamini-Zuma, som tidligere har været formand for Den Afrikanske Unions Kommission – formentlig fordi hun kan beskytte ham mod retsforfølgelse, når han ikke længere er præsident efter valget i 2019.

Næstformand i ANC og vicepræsident Cyril Ramaphosa, som for alvor slog sit navn fast som partiets chefforhandler under overgangen fra apartheid til demokrati, frembyder den største udfordring mod denne plan. Hvis Cyril Ramaphosa taber til december, vil han formentlig stille sig i spidsen for en udbrydergruppe fra ANC og kunne tænkes at gå med i en koalition under ledelse af midterpartiet Demokratisk Alliance samt venstreorienterede partier og organisationer, der vil have sat en stopper for Jacob Zumas korruptionsæra.

Spændingerne vokser mærkbart. Den 1. oktober blev et ANC-møde i provinsen Eastern Cape afbrudt af larmende partiaktivister, der smed med stolene.

»Vi er inde i en vanskelig periode i ANC. Kongressen til december skiller sig ud ved at give håb om, (at det er der), hvor vi skal forny ANC og forene ANC,« skal Cyril Ramaphosa have sagt til forsamlingen, da ro og orden var blevet genoprettet.

Partiledere bør huske på, at der er en hel generation af sydafrikanere, for hvem ANC er et magtparti og ikke et befrielsesparti.

Den magt står ANC med stedse voksende sandsynlighed til at miste ved næste parlamentsvalg, uanset udfaldet af styrkeprøven til december på partikongressen.

Det, der sker, vil på godt og ondt afstikke Sydafrikas fremtidskurs.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her