*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Gammel stalinist eller forfulgt uskyldighed?

Grækenlands udenrigsminister er tidligere kommunist på strammerfløjen, men kan åbenbart ikke lide at blive mindet om det.

Udenrigsminister Nikos Kotzias, der her taler i FN, er en gammel maoist uddannet i Tyskland under studenteroprøret og et tidligere toneangivende medlem af centralkomiteen for Grækenlands kommunistiske parti. Arkivfoto: Craig Ruttle/AP

Michael Kuttner, Berlin-korrespondent på Jyllands-Posten.

BERLIN — Det er længe siden, Grækenland rigtigt har været i overskrifterne. Ja, Europarådet fordømmer landet for håndteringen af asylsøgere, og forleden indstillede EU det særlige opsyn med Athen omkring økonomien.

Grækernes langt fra optimale, organisatoriske evner er imidlertid ingen hemmelighed.

Hvad angår det økonomiske, er resten af unionen vel efterhånden så udmattet, at man tager et minimalt overskud i finansloven som et fremskridt, uden at glæde sig for meget.

Under radaren verserer imidlertid en anden, eksplosiv sag. Den drejer sig om landets udenrigsminister Nikos Kotzias og et velanskrevet tidsskrift, The Athens Review of Books.

Kotzias er gammel maoist uddannet i Tyskland under studenteroprøret; senere var han medlem af centralkomiteen for Grækenlands kommunistiske parti. Han blev kaldt de græske kommunisters Mikhail Suslov. Sidstnævnte var en af de mægtigste i det sovjetiske moderorgan.

Han var også flittig. Han bidrog til et kommunistisk propagandaskrift, redigeret af den tidligere nazist Manfred Buhr, der endte som DDR-lederen Erich Honeckers hoffilosof og havde en nebengesjæft som stikker for det hemmelige politi.

I 1981 udgav han en bog, der forsvarede Polens diktator Wojciech Jaruzelski. Da den polske antikommunist Czeslaw Milosz modtog nobelprisen i litteratur året før, tolkede Kotzias det som en »imperialistisk bestræbelse for at fremme kontrarevolutionen«; Milosz kaldte han »en ukendt flygtning«.

På bl.a. denne baggrund hed det i et læserbrev i The Athens Review 2010, at Kotzias engang havde været »den mest ekstreme, fanatiske, grusomme og ubønhørlige kommunist i vor generation, en rigtig gauleiter for stalinismen«.

Med Grækenland er der mindst tre EU-lande, hvor retsstaten knirker.

Det var jo hårde ord, men man kan hævde, at han ikke selv havde været for blødsøden i sin tid. Kotzias er åbenbart en sart herre, for han anlagde injuriesag mod tidsskriftet.

Den nåede helt til højesteret. Her skiftede et medlem pludselig mening tilsyneladende uden begrundelse. Først var hun på bladets side, derefter støttede hun Kotzias hold.

Det var, efter at han var blevet udenrigsminister og således et indflydelsesrigt medlem af regeringen. Der behøver ikke at være en sammenhæng, men bl.a. Georges Dertilis, professor emeritus ved universitetet i Athen, mener, at årsagen kunne være frygt for »regeringens vrede«, som han skriver i bl.a. Frankfurter Allgemeine Zeitung.

For at skære det ud i pap: De græske domstole, der ellers har stolte traditioner, er måske ikke længere uafhængige. Hvorfor skulle den ene dommer ellers have ændret standpunkt uden at forklare sig?

Der er mindst en anden sag af lignende kaliber. Andreas Georgiou, tidligere leder af det græske statistiske kontor, er idømt to års betinget fængsel, fordi han afslørede skiftende regeringers svindel med økonomiske indberetninger til EU.

Georgiou optrådte æreskrænkende, hed det. Selv om manden havde ret.

For The Athens Review of Books kan det betyde ruinen. Bladet er dømt til at betale Kotzias 22.000 euro (165.000 kr.), bladets bankkonto er indefrosset, og salgsindtægter beslaglægges.

Nu er det ingen skam at vende ryggen til det yderste venstre. I Danmark kommer sågar nogle af de mest markante stemmer på den yderste højrefløj fra den kant. Men Kotzias tyndhudethed pynter ikke. Den minder om reflekserne hos Polen og Ungarns nationalkonservative regimer.

Med Grækenland er der mindst tre EU-lande, hvor retsstaten knirker.

De tre eksempler lader formode, at urent trav ikke kan henføres til en bestemt, politisk retning.

Den græske regeringschef Alexis Tsipras blev valgt som venstreorienteret revolutionær, men har det sidste par år blidt som et lam fulgt de fleste af EU’s krav. Hans koalitionspartner er det ekstremt populistiske Anel, hvis leder, forsvarsminister Panos Kammenos, plejer omgang med en dømt narkosmugler.

Kammenos har ladet forstå, at Grækenlands problemer skyldes en international sammensværgelse.

Det græske parlament har i øvrigt netop forfremmet tre af de fem højesteretsdommere fra sagen mod The Athens Review of Books. Professor Dertilis mener, de blev belønnet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her