*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Kim Jong-un har bevist nordkoreanske atomvåben og påvist amerikansk afmagt

Der er grænser for, hvor meget pres Kina bilateralt vil lægge på Nordkorea, og det ved Kim Jong-un udmærket.

Kristian Søby er seniorforsker ved Institut for Militære Studier, Københavns Universitet.
”Rocket man” – raketmanden – er Donald Trumps øgenavn til Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Og det er ikke ment som et kompliment, men det bør det være for Kim Jong-un. Han er raketmanden. Det er under hans ledelse, at nordkoreanske raketter og atomvåben endelig er blevet udviklet til et stadie, hvor de fundamentalt sikrer regimets overlevelse og Nordkoreas selvbestemmelse.

Det er blevet gjort klart hen over sommeren. Nordkoreas atomprøvesprængninger, missiltest og trusler om at skyde på alt – fra amerikanske baser i Stillehavet, Seoul, Japan, San Francisco og senest amerikanske militærfly i internationalt luftrum – viser evne og indikerer vilje.

Og hvis nogen skulle være i tvivl om Kim Jong-uns vilje, kan de overveje, om ikke en statsleder, der efter sigende henretter sin forsvarsminister med antiluftskyts og sandsynligvis står bag mordet på sin egen halvbror, vil være villig til faktisk at bruge sine atomvåben.

Donald Trump kan derfor kalde Kim Jong-un lige, hvad han har lyst til, og true med bål og brand, indtil han bliver blå i hovedet. Det vil kun tydeligere understrege USA’s – og det internationale samfunds – afmagt. Den nordkoreanske raketmands atombevæbnede missiler afskrækker amerikansk militærhandling.

For Kim Jong-un er nuklear afskrækkelse imidlertid forudsætningen for, at den økonomiske åbning kan ske på nordkoreanske præmisser.

Et forsøg på at ramme den nordkoreanske ledelse såvel som det nordkoreanske atom- eller missilprogram risikerer at forvandle Seoul til en tifoldig koreansk udgave af Hiroshima. Det er en risiko, der forekommer usandsynlig, at Donald Trump vil tage på sig.

Selv om der er markant, endda overraskende, enighed i FN’s sikkerhedsråd om at stramme sanktionerne mod Nordkorea, kommer de heller ikke til at underminere Kim Jong-uns ledelse. Donald Trump kan råbe og skrige alt det, han vil af den kinesiske ledelse.

Det eneste, der er værre end et atombevæbnet Nordkorea set fra Beijing, er et Nordkorea i sammenbrud. Det sætter grænser for, hvad Kina vil være med til i FN, og det sætter grænser for, hvor meget pres Kina bilateralt vil lægge på Nordkorea. Det ved Kim Jong-un udmærket.

Derfor er et tillykke på sin plads. ”Raketmanden” Kim Jong-un har vundet.

Hvad kommer det til at betyde? I hvert fald tre ting. For det første, hvis Nordkorea mener, at det har fået signaleret til verden, at dets atomvåben virker og bevist amerikansk afmagt, kan vi på kort sigt forvente en afdæmpning af de nordkoreanske trusler og markeringer.

For det andet vil nordkoreanske atomvåben, der kan nå amerikanske storbyer, betyde, at USA og især Japan samt Sydkorea må gentænke, hvordan de vil balancere et nukleart Nordkorea. Sydkoreanske politikere snakker om at genintroducere taktiske amerikanske atomvåben på den koreanske halvø, både Japan og Sydkorea vil utvivlsomt investere yderligere i missilforsvarsteknologi, og begge lande vil i hvert fald overveje at udvikle egen nuklear kapacitet.

Resultatet bliver et forstærket og kompliceret våbenkapløb centeret om den koreanske halvø. Forhandlinger og afrustning ligger altså ikke lige rundt om hjørnet.

For det tredje påpeger flere Nordkorea-kendere, at Kim Jong-uns langsigtede plan handler om gradvist at åbne og styrke nordkoreansk økonomi. Den plan har lange udsigter i skyggen af atommissiler og med skrappe FN-sanktioner, mistroiske naboer og et USA, der har tabt ansigt. For Kim Jong-un er nuklear afskrækkelse imidlertid forudsætningen for, at den økonomiske åbning kan ske på nordkoreanske præmisser.

Nu har Nordkorea sine atomvåben. På lang sigt er integration af Nordkorea i verdensøkonomien med alt, hvad det indebærer – fra en middelklasse, der gerne vil på Facebook og se sydkoreansk fjernsyn på fladskærm til større nordkoreansk international økonomisk afhængighed – det eneste realistiske bud på at skabe afspænding på den koreanske halvø. Det bliver desværre ikke foreløbigt.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her