*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Det er slut med Tyskland som en dydig outsider

Som i mange andre lande får den nationalistiske højrefløj markant indflydelse i tysk politik.

Valget til Forbundsdagen resulterede i nye udfordringer for kansler Angela Merkel, bl.a. det indvandrings-, EU- og Nato-kritiske parti Alternative für Deutschland (AfD), som klarede sig bedre end nogen sinde og fik 12,6 pct. af stemmerne. Arkivfoto: Michael Sohn/AP

Måske har vi at gøre med en sund portion realisme: Det viser sig, at Tyskland slet ikke er så usædvanligt, når det kommer til stykket.

Det er rigtigt, at de tyske vælgere lige har givet regeringspartiet CDU flertal igen. Det er rigtigt, at Angela Merkel får kanslerposten for fjerde gang, hvilket er bemærkelsesværdigt. Tyskland undslap imidlertid ikke helt den populistiske bølge, der er skyllet ind over Vesten.

Det er vanskeligt at sætte valgresultatet på en enkel formel, men her er et forsøg.

Angela Merkels kristelig-demokratiske centrum-højre-parti CDU klarede sig dårligere end før og værre end ventet. Centrum-venstre-partiet Socialdemokraterne (SPD) gik samme vej som centrum-venstre i resten af Europa og klarede sig langt værre end før og langt værre end ventet.

Mindre partier som det liberale FDP, De Grønne og den yderste venstrefløj klarede sig bedre end før. Og det indvandrings-, EU- og Nato-kritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) klarede sig bedre end nogen sinde og fik 12,6 pct. af stemmerne.

De førende politiske skikkelser i Europas rigeste land bliver nu tvunget til på en måde, der har langt mere presserende karakter, at fokusere på at lægge en dæmper på den indvandrings- og EU-kritiske stemning i deres eget land i stedet for blot at fordømme noget tilsvarende i andre.

Summa summarum: Ligesom i Holland, Østrig, Frankrig, Polen – og, det kan vi lige så godt se i øjnene, USA, Storbritannien, Ungarn, Sverige, Finland, Italien og snart sagt alle andre steder – får den nationalistiske højrefløj markant indflydelse i tysk politik.

Det kommer tydeligst til udtryk i selve Tyskland, fordi snesevis af nye politikere på den yderste højrefløj kommer ind i Forbundsdagen. Det er en gruppe uden særlig veneration for normerne i det tyske politiske system med dettes tradition for kollegialitet og kompromiser, så tysk politik bliver måske mindre harmonisk.

Debat: Merkel har brug for solide medspillere i EU

En netbaseret sammensværgelseskampagne med tråde til AfD har allerede luftet spørgsmålet om eventuel valgsvindel, og en fremtrædende AfD-politiker har udtalt, at hans parti nu vil gå efter Angela Merkel konstant.

Det er tillige en gruppe, der står mest samlet om ét spørgsmål – afvisningen af Angela Merkels humanitære beslutning om at give et stort antal flygtninge mulighed for indrejse til Tyskland – så derfor kan man godt regne med, at fokus bliver øget på det spørgsmål og på det hysteri, der ledsager det.

Endelig er det en gruppe, der modtog åbenlys og aktiv russisk støtte på de sociale medier, så derfor kan man også godt regne med en mere omfattende og tydeligere russisk tilstedeværelse på nettet og endnu flere prorussiske røster i Tyskland.

Det vil også komme til udtryk uden for Tysklands grænser. Angela Merkel vil skulle holde sammen på en mere genstridig koalition, der formentlig kommer til at omfatte FDP og De Grønne. Det kan gøre det vanskeligere for Tyskland at få gennemført de reformer, der er nødvendige for at give EU mere sammenhængskraft både med hensyn til økonomi og udenrigspolitik.

Det ventede samarbejde mellem Angela Merkel og den franske præsident, Emmanuel Macron, bliver akkurat en smule mere ustabilt. Og selv om Angela Merkel vil stå urokkeligt fast på sin modstand mod Ruslands krig i Ukraine, kan man forestille sig, at det vil blive vanskeligere at forfægte denne holdning.

Der er imidlertid også noget positivt ved valgresultatet. Tyskland er ikke længere nogen dydig outsider – og det er måske meget godt. Det, der var Tysklands voksende følelse af moralsk overlegenhed – i henseende til Frankrig, Polen og andre naboer med markante nationalistiske politikere og i henseende til USA med dette lands dysfunktionelle præsident – vil hurtigt aftage.

I stedet for at være en fordomsfri outsider bliver Tyskland en del af en gruppe lande, der slås med de samme problemer. De førende politiske skikkelser i Europas rigeste land bliver tvunget til på en måde, der har langt mere presserende karakter, at fokusere på at lægge en dæmper på den indvandrings- og EU-kritiske stemning i deres eget land i stedet for blot at fordømme noget tilsvarende i andre.

Det er vigtigt, fordi tysk politik – hvad angår flygtninge, økonomi og mere til – selv er kilde til en del af denne stemning, eller sådan opfatter mange det i hvert fald. Sluttelig vil Tyskland blive tvunget til at forholde sig til disse spørgsmål på hjemmefronten.

Så ja, Angela Merkel beholder sit job, men det er blevet vanskeligere.

© The Washington Post

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her