*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Merkel har brug for solide medspillere i EU

Med SPD’s katastrofevalg og uden for en kommende regering bliver det sværere for Merkel at gå over i historien som politikeren, der bragte Europa tilbage på rette vej.

Poul Skytte Christoffersen er tidligere dansk EU-ambassadør og nuværende bestyrelsesformand i Tænketanken Europa.
”EU med vind i sejlene” var overskriften på kommissionsformand Junckers årlige statusrapport i september – og med rette. Den økonomiske vækst i EU er stigende og ligger på godt 2 pct., tæt på det maksimale, der kan forventes. Arbejdsløsheden falder – også i Italien og i Grækenland om end mere langsomt. Samtidig er EU ved at få styr på sin ydre grænse. Antallet af migranter ser i år ud til at lande på omkring en kvart million, svarende til ”normal”-situationen, som vi kendte den efter Jugoslavien-krisens ophør, og indtil det gik galt i 2014-15.

De gode tider skal bruges til at bringe EU-samarbejdet videre for lande, der deler EU’s grundlæggende værdier. Polen og Ungarn er stadig smertensbørn. EU har brug for praktiske løsninger på konkrete problemer, og ikke på traktatændringer eller institutionelle fantasier. Og målsætningen bør være et samlet EU – ikke Europa i to hastigheder eller i koncentriske cirkler. Der kan blive brug for differentiering af praktiske grunde. Når EU-landene (minus Danmark) nu går i gang med et øget forsvarssamarbejde, giver det mening, at landene grupperer sig ved udvikling og fælles anvendelse af forsvarsmateriale på basis af geografisk nærhed og industriel kapacitet, men under en fælles hat. Euro-landene vil forstærke samarbejdet om bankunion og finanspolitik, men de kommer næppe til at udgøre kernen på andre samarbejdsområder. Men gode tider kan hurtigt vende, hvis chancen ikke gribes. Krisesituationer kan fremtvinge improviserede redningsaktioner, som tilfældet har været med euro- og flygtningekrisen i de senere år, men det er i de gode tider, at disse skal forvandles til holdbare og langsigtede løsninger.

Foreløbig vil det tage flere måneder at blive enige om et fælles program blandt de sandsynlige regeringspartier.

Valgene i Holland, Østrig og Frankrig markerede et stop for euroskepticismens fremmarch. Også dette kan sættes over styr, hvis det mislykkes for en præsident Macron at skabe en holdbar og jobskabende vækst i Frankrig i samarbejde med Tyskland og det øvrige EU. Ellers vender Le Pen-familien (formodentlig niecen) stærkt tilbage. Alternativ for Tysklands (AfD) entre i Forbundsdagen ved søndagens valg med mere end 13 pct. af stemmerne viser, at euroskepticisme og populisme langtfra er lagt i graven.

Valget endte heller ikke med den komfortable valgsejr for kansler Merkel, som mange havde håbet på for at gøre hende til en stærk europæisk spiller. Med socialdemokraternes katastrofevalg og uden for en kommende regering bliver det sværere for Merkel at gå ned i historien som politikeren, der bragte Europa tilbage på den rette vej som Helmut Kohl i sin tid.

Foreløbig vil det tage flere måneder at blive enige om et fælles program blandt de sandsynlige regeringspartier: hendes eget CDU, det bayerske CSU (som i Europa-spørgsmål er mere skeptisk), det liberale FDP og De Grønne. Og dette vil ske i en periode, hvor væsentlige Europa-politiske spørgsmål står på spil, bl.a. brexit.

Tyskland vil også denne gang få en proeuropæisk regering, men med indbyrdes divergerende meninger om, hvordan Europa skal udvikles. Omkring euroen vil FDP være endnu hårdere end finansminister Schaüble (og CSU vil skubbe i samme retning), og også på mange andre områder er der risiko for interne kampe. Men underkend ikke Merkels taktiske evner. Under forhandlingerne om regeringsprogrammet, der traditionelt i Tyskland er meget detaljeret, vil Merkel kunne bruge truslen om at søge tilbage til en bred koalition med socialdemokraterne eller med at udskrive nyvalg til at presse sine egne prioriteter – herunder Europa – igennem.

I kanslerstolen vil hun i den nye situation formodentlig i mange tilfælde spille mere åbent ud i forhold til sine europæiske partnere og håbe på, at forhandlingsspillet vil ende i et resultat i hendes retning. Hun har imidlertid behov for solide medspillere i kredsen af medlemslande, herunder Danmark. Man kan kun beklage, at vi med vores forbeholdsklods om benet ofte ikke vil være i stand til at bidrage.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Socialunion, nej tak!

Morten Løkkegaard
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak!
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere
Fra ingen til 126 anmeldelser om løsnede hjulbolte
Siden årsskiftet har 126 bilejere anmeldt løsnede hjulbolte til Østjyllands Politi, som har svært ved at gøre noget ved problemet. Autoværksteder i Aarhus melder om et stigende salg af låsebolte. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her