*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

EU’s troværdighed er på spil i Polen

Den polske befolknings opbakning til EU bør bruges til at presse den polske regering på en række områder, hvor demokratiet er under pres.

Jaroslaw Kaczyński (i midten) har en stærk position i Polen som formand for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS). Arkivfoto: AP

Det er umiddelbart ikke til at se på bybilledet i Warszawa, at Polen er styret af en bagstræberisk og paranoid ungkarl. Jaroslaw Kaczyński har ikke nogen videre formel magt, men alle er enige om, at han er den reelle magthaver i Polen. De mange smarte caféer med økologiske og lokale produkter fortæller en anden historie om dét Polen, der på mange områder er på vej tilbage ad fortidens autoritære sti.

Den autoritære strømning har været en del af det politiske liv i Polen siden kommunismens fald i 1989. Forskellen er blot, at nu er den strømning kommet til magten, og politikerne vil ikke lade magten glide dem af hænde, sådan som det skete sidst, da partiet Lov og Retfærdighed (PiS) var ved magten fra 2005-07. Erfaringerne fra dengang har lært Kaczyński, at hvis man vil beholde magten, kræver det et opgør med de institutioner, der begrænser magthaverne. Først og fremmest domstole og medier. En strategi han er helt åben om. Han foragter ganske enkelt den liberale samfundsmodel og er ikke bange for at forklare det i utvetydige vendinger.

Ved hjælp af velfærdspolitiske kioskbaskere som sænkelse af pensionsalderen og forhøjelse af børnepenge har PiS fat i store dele af vælgerhavet.

Vi kan ikke lade vores fællesskab erodere af medlemslande, der ikke deler vores grundværdier. Det må den polske regering forstå.

Dertil kommer det, polske iagttagere betegner som ”platonisk islamofobi”. I et land, hvor der praktisk taget bor tæt på nul muslimer, formår regeringspartiet dygtigt at stampe frygt for terror og islamisering af samfundet op af den polske muld. Det svarer stort set til at spille på frygten for jordskælv i Danmark. Det er politisk plattenslageri, men det virker.

Det interessante er, at en stor del af PiS-vælgerne er positive over for EU. Ikke overraskende eftersom Polen er blandt de mest begejstrede medlemmer af Unionen.

Det irriterende faktum har tvunget PiS til at skrue ned for charmen, når det gælder EU-modstanden, hvorfor PiS ikke lufter synspunkter om en ”polexitafstemning”. Netop den polske befolknings opbakning, og ikke mindst tillid til EU, bør bruges til at presse den polske regering på de områder, hvor demokratiet er under pres. Det gælder især i forhold til domstolenes uafhængighed, pressefriheden og efterårets lokalvalg, hvor politiske analytikere taler helt åbent om frygten for valgsvindel.

EU’s troværdighed er på spil, hvis Polens regering får lov til at løbe i mål med de autoritære stramninger. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker brugte forleden en stor del af sin tale om Unionens tilstand til at komme med en slet skjult hentydning til Polen. Det var et vigtigt signal, men det skal følges op med handling, således at det ikke bare bliver en tale, de polske magthavere kan springe op og falde ned på.

Polakkernes opbakning til EU skyldes på den ene side de mange EU-midler, som tilflyder landet og som meget synligt har løftet den ramponerede infrastruktur. Eksempelvis har Polen i dag markant bedre og hurtigere tog, end vi har i Danmark. På den anden side er opbakning til EU også en erkendelse af, at EU er med til at holde de polske beslutningstagere på dydens smalle sti i forhold til demokrati og retsstat.

Den tillid må vi ikke svigte ved at undlade at gribe ind over for Polen. Polen har selv valgt at blive en del af et forpligtende fællesskab, hvor retsstaten og pressefrihed er centrale fælles værdier.

Vi kan ikke lade vores fællesskab erodere af medlemslande, der ikke deler vores grundværdier. Det må den polske regering forstå, om ikke andet så fordi den polske befolkning, i så høj grad som det er tilfældet, ønsker andet og mere end blot samhandel og tilskud fra EU. Den ønsker i lige så høj grad fællesskabet med det Europa, som kommunismen afskar dem fra igennem mere end fire årtier.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her