*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Stor risiko for at Danmark ender på EU’s b-hold

EU-Kommissionens formand arbejder med en byge af forslag, der skal styrke eurosamarbejdet, hvor Danmark ikke er med. Dermed svækkes Danmarks position i EU.

Karin Riis-Jørgensen er senior advisor i Kreab og fhv. medlem af EuropaParlamentet (V).
Formanden for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker holdt sidste onsdag sin årlige "State of the Union"-tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Talen var præget af optimisme og ambitiøse visioner. Med fremgang i alle europæiske økonomier og en opbakning til EU, der igen er stigende i næsten alle lande, er tiden kommet, siger Juncker, til at få skabt et mere sammentømret Europa, der kan stå imod fremtidens kriser. Storbritanniens farvel til EU har heldigvis ikke ledt til den opløsning af EU, som mange af os frygtede.

Mange af forslagene til et stærkere EU vil falde i danskernes smag – stærk bevogtning af EU's ydre grænse, returnering af illegale immigranter til deres hjemlande, styrkelse af det indre marked, ikke mindst det digitale indre marked, oprettelse af et nyt center til beskyttelse mod cyberangreb, turbo på nye frihandelsaftaler med bl.a. Australien og New Zealand – EU skal udfylde tomrummet efter Trumps afvisning af traditionel frihandelspolitik. Juncker er også i sync med danskerne, når han slår fast, at »vi skal ikke blande os i de europæiske borgeres hverdag ved at regulere enhver detalje«.

Har Junckers idéer nogen gang på jord? Svaret findes i Frankrig og Tyskland.

Andre forslag vil derimod få hårene til at rejse sig på mange danskere og politikere; en styrkelse af europæisk forsvarssamarbejde, fordeling af flygtninge blandt de 27 lande og flere lovlige veje til Europa for immigranter. Der er en byge af forslag, der er bundet op på et stærkere eurosamarbejde med bl.a. en fælles finansminister for eurolandene og en særskilt eurobudgetlinje inden for det fælles EUbudget. Samt etablering af en europæisk monetær fond.

Juncker opfordrer alle EU-lande til at blive medlem af bankunionen. Han forudser, at det i stigende grad bliver attraktivt at være med i euroen, og signalerer, at alle bør kunne være med i 2025. Af de otte ikkeeurolande har kun Danmark (og Storbritannien) – hvad Juncker udtrykkeligt nævner – et decideret forbehold.

Har Junckers idéer nogen gang på jord? Svaret findes i Frankrig og Tyskland. Kansler Angela Merkel står til at vinde det kommende tyske valg. Hun og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, støtter en styrkelse af eurosamarbejdet. Den 26. september, kun to dage efter det tyske forbundsdagsvalg, fremlægger Macron sine reformplaner for eurozonen med henblik på at skabe en fælles fransk/tysk roadmap for udviklingen af eurozonen. Eurosamarbejdet vil uden tvivl styrkes markant i de kommende år og dermed udgøre det fremtidige omdrejningspunkt for EU.

Hvor stiller det Danmark? Udenrigsminister Anders Samuelsen ønsker, at Danmark skal være i kernen af EU. Samuelsens kerne er frihed, den frie bevægelighed og frihandel. Disse buzzwords er allerede kerneopgaver for EU i dag. Men da kernen vil udvide sig markant, ender Danmark i sagens natur i periferien på grund af vores forbehold på kerneområderne i det fremtidige EU – forsvaret og euroen. Med Storbritannien, det andet euroforbeholdsland, ude af EU, er der stor risiko for, at Danmark isoleres som et b- eller c-medlem af EU.

Nye folkeafstemninger ligger jo ikke lige for. Danmarks deltagelse i bankunionen er skudt til hjørne til 2019. Vores manglende medlemskab af bankunionen har haft det første offer. Nordeas hovedsæde gik til Helsingfors og ikke København. Mon finansverdenens charmetur til London for at tiltrække finansielle virksomheder vil give pote uden medlemskab af bankunionen?

Danmark må derfor gøre sig interessant på andre områder. Byde ind med initiativer omkring cybersikkerhed, hvor vi nu opruster – hvis centret etableres i Europol, bliver det naturligvis mere vanskeligt – være i front på det indre digitale marked og på konkurrenceområdet, hvor et tæt samarbejde med Margrethe Vestager kunne give pote.

Danmarks fremtidige placering i periferien vil kræve megen energi, opfindsomhed og ressourcer for at gøre os synlige og forhåbentligt gældende – kræfter vi kunne have brugt på at øve reel indflydelse, hvis vi var i kernen af EU. Trist. Det er som med et papirløst ægteskab – det kræver en mængde papir og meget ekstra arbejde og omtanke.

Karin Riis-Jørgensen er en del af JP's internationale debatpanel.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her