*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Flere danske soldater skal sendes på en tvivlsom opgave i Afghanistan

43 danske soldater har måttet lade livet i Afghanistan, og over 200 er vendt hjem med livsvarige skader på sjæl og legeme. Hvornår og med hvilke begrundelser skal Danmark risikere unge menneskers liv og fremtid i krige, der ikke er trusler mod Danmark?

Hans-Henrik Holm er professor og afdelingsforstander ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Den danske regering har i realiteten besluttet, at der skal flere danske soldater til Afghanistan. I dag er der knap 100, og regeringen vil sende yderligere knap 50 af sted. Baggrunden er ikke, at den hidtidige indsats har båret frugt med sit hovedmål at stabilisere Afghanistan og bekæmpe Taliban. Tværtimod er argumentet, at det ikke har været en succes.

Men hovedårsagen er dog den enkle, at Trump-regeringen har bedt Danmark om at sende flere soldater. Trump har totalt skiftet holdning til Afghanistan. Efter i lang tid at have slået på at det var spild af penge og liv, har han nu argumenteret for, at USA skal gøre mere for at vinde kampen mod terror, IS og Taliban.

De danske soldater skal varetage bevogtningsopgaver og transportere rådgivere rundt i Kabul. En stribe af voldsomme angreb på centrale steder i Kabul betyder, at selv der er der ikke længere sikkerhed. En restaurant for udlændinge, et hotel, biler, politistationer, selv præsidentpaladset er blevet angrebet med mange dødsfald til følge.

Hvorfor er det en god idé at sætte flere danske liv på spil? 43 danske soldater har måttet lade livet i Afghanistan, og over 200 er vendt hjem med livsvarige skader på sjæl og legeme.

Hvornår og med hvilke begrundelser skal Danmark risikere unge menneskers liv og fremtid i krige, der ikke er trusler mod Danmark? Ironisk nok er det Tony Blair, der står for formuleringen af fem interventionskriterier, der nu delvist er anvendt bl.a. af FN.

For det første skal vi være sikre i vores sag. Krig er ikke altid det bedste instrument. For det andet skal alle andre muligheder være afprøvet, før vi griber til militær magt. For det tredje skal vi vide, om det er en opgave, som militæret kan løse. For det fjerde skal vi være indstillet på, at et engagement kan være endog meget langvarigt. For det femte skal vi sikre, at der er centrale nationale interesser på spil.

Den aktuelle beslutning om flere danske soldater i Afghanistan bør holdes op mod disse kriterier. Udviklingen gennem 16 års krig viser, at problemerne ikke kan løses med militær magt. Vi løser ikke terrorproblemet. Vi kan måske holde det vaklende regime ved magten, men det fundamentale problem løses ikke. Den afghanske stat er en løs struktur lagt oven på en række lokale krigsherrer. Den voldsomme udenlandske tilstedeværelse af både militære og civile skævvrider landet og forhindrer en nationalt baseret udvikling. Utallige rapporter har i de senere år påvist det i detaljer. Strategien har derfor i de senere år været, at udenlandske tropper skulle trækkes langsomt ud. Ikke fordi opgaven var løst, men fordi det er en forudsætning for, at landet selv finder sin egen udviklingsvej. Alternativet er permanent tilstedeværelse i Afghanistan.

Hertil kommer, at det er vanskeligt at se, at vi effektivt bekæmper terror ved fortsat militær tilstedeværelse. Er der centrale nationale interesser på spil for Danmark? Skal vi følge USA, uanset hvad de gør? Har vi fælles interesser med Trump-administrationen? Den uforudsigelighed og amatørisme, som er Trump-regeringens kendemærke, er ikke en pålidelig baggrund for at sætte danske soldater på livsfarlige opgaver. Danmark har allerede ydet langt mere end de fleste andre små Nato-allierede og burde kunne sige fra over for USA.

USA har på miljøområdet, på handelsområdet, på forholdet til FN og på bistandsområdet trukket sig tilbage og sat America First.

Trump har lagt internationalt aftalebaseret samarbejde enten på is eller direkte lagt det for had. Hvis Danmark skal beskytte sine interesser i en international retsorden, i de sikkerhedspolitiske udfordringer i nærområdet, i behovet for en forstærket indsats i Arktis, så er det på høje tid, at vi trækker os helt ud af Afghanistan. USA’s nye strategi vil ikke have mere succes end de foregående – snarere tværtimod. Den danske regering har endnu tid til at tænke sig godt om.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Forsvaret risikerer at blive det nye Skat
Erik Buhl, borgmester Varde Kommune (V)
Alle grene af den offentlige sektor er bedst tjent med, at der også lokalt er handlefrihed og ansvar – man skal passe på med, at det ikke går tabt i forsvaret.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Lars Hedegaard 75 år

Morten Uhrskov Jensen
En kriger fylder rundt.

Blog: Lars Løkkes lange omvej til tilgivelse

Olav Skaaning Andersen
Der er fremgang at spore, men statsministeren slider stadig med sin troværdighed
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her