*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Kinas indflydelse breder sig i hele verden

Kina kommer med et tilbud om gode aftaler til lande, der har behov for dem.

Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, blev som den ene af blot to afrikanske ledere inviteret med til det topmøde, som præsident Xi Jinping holdt i Beijing i forsommeren med ”Ét bælte, én vej”-initiativet som omdrejningspunkt, og Kenya kan godt regne med at blive en betydelig modtager af kinesiske investeringer. Arkivfoto: Etienne Oliveau/AP

Et land kan varetage sine interesser på den internationale scene på mange måder. Nogle griber til militære midler. Andre til undergravende virksomhed eller aggressiv adfærd. I Asien, Afrika, Latinamerika og endog i Europa griber Kina til at investere for at få opfyldt sine ønsker hos lande, der har et umiddelbart behov.

De mest oplagte eksempler finder vi i Asien. Forholdet mellem Pakistan og USA er blevet stærkt forringet i de senere år. Det er der mange årsager til, og det tættere forhold mellem præsident Donald Trump og den indiske premierminister, Narendra Modi, har givet den pakistanske regering og det pakistanske forsvar en god grund til at investere langt mere i et godt forhold til Kina.

Omvendt er Kinas investeringer i Pakistan taget til. Infrastrukturprojektet ”Kinesisk-pakistansk økonomisk korridor” til 55 mia. dollars (godt og vel 340 mia. kr.), som indgår i det kinesiske initiativ ”Ét bælte, én vej”, skaber vækst og hårdt tiltrængte arbejdspladser i Pakistan.

Til gengæld udvider Kina havnebyen Gwadar, som vil give Kina en stærkere tilstedeværelse i Det Indiske Ocean.

Kronik: Kina vil ikke overtage USA’s lederrolle

Den filippinske præsident, Rodrigo Duterte, bryder sig ikke om kritik fra USA og Europa, og Kina har lovet at bistå ham med at udvikle den mangelfulde infrastruktur i Filippinerne. Kina har hidtil ikke levet specielt meget op til sit løfte, men det alene har fået den filippinske præsident til ikke at fare for hårdt frem over for Kinas ekspansive krav i Det Sydkinesiske Hav.

Han har også støttet en mere prokinesisk holdning i Asean-gruppen, der består af 10 lande i Sydøstasien.

Den malaysiske premierminister, Najib Razak, har ligeledes båret ved til Aseans hældning mod Kina og ladet være med at blande sig i rivaliserende krav i Det Sydkinesiske Hav, fordi hans land også har brug for investeringer i veje, broer og ikke mindst jernbaner – og fordi premierminister Najib Razak og hans styre mangler penge som følge af skandalen vedrørende misbrug af midler fra den statsejede malaysiske fond 1MDB.

Kinas velspækkede tegnebog har længe været med til at købe indflydelse i Afrika, hvor præsident Xi Jinping har givet tilsagn om milliardinvesteringer i de kommende år.

Kina er Sydafrikas største samhandelspartner, og de to lande indgik handelsaftaler til en værdi af 6,5 mia. dollars i 2015. Den sydafrikanske regering har gengældt Kinas vilje til at investere ved at nægte Tibets Dalai Lama, der er persona non grata i Kina, indrejse i Sydafrika ved tre lejligheder siden 2009.

Kina taler også med større styrke i Afrika i kraft af Star Times, som er et statsstøttet, om end privatejet kinesisk medie- og telekommunikationsselskab, der formidler kinesiske programmer – og Kinas syn på verden – via datterselskaber i 30 afrikanske lande til afrikanske hjem.

Sydafrika har været en del af Briks-landegruppen siden 2010 og har givet Kina en port til det mellemstatslige organ SADC, som giver adgang til råvarer, der holder Kinas vækst oppe og fremmer landets politiske indflydelse i regionen.

Kina er Sydafrikas største samhandelspartner, og de to lande indgik handelsaftaler til en værdi af 6,5 mia. dollars i 2015. Den sydafrikanske regering har gengældt Kinas vilje til at investere ved at nægte Tibets Dalai Lama, der er persona non grata i Kina, indrejse i Sydafrika ved tre lejligheder siden 2009, om end det benægtes af sydafrikanske embedsmænd.

Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, blev som den ene af blot to afrikanske ledere inviteret med til det topmøde, der blev holdt i Beijing i forsommeren med ”Ét bælte, én vej”-initiativet som omdrejningspunkt, og Kenya kan godt regne med at blive en betydelig modtager af kinesiske infrastrukturinvesteringer som et led i søvejsdelen af initiativet.

Kina har allerede opført en højhastighedsjernbaneforbindelse mellem Nairobi og Mombasa, og den kenyanske regering har kvitteret ved at støtte Kinas territoriale krav i Det Sydkinesiske Hav og Kinas forsøg på at overtale Den Internationale Valutafond til at indlemme den kinesiske valuta i den kurv af valutaer, som de særlige trækningsrettigheder (SDR) er defineret ved.

Kina har også brugt en hel del tid og penge på at få indflydelse i Latinamerika. Kina er blevet det største eksportmarked for Brasilien, Chile, Cuba, Peru og Uruguay. Men her er det ikke længere kun et spørgsmål om, at Kina køber varer. De samme lande samt Bolivia importerer nu mere fra Kina end fra noget andet land.

Panama er også blevet en del af historien, delvist som følge af at Kinas investeringer i udvidelsen af Panamakanalen har gjort det muligt for store kinesiske fragtskibe at nå Atlanterhavet og USA’s østkyst. Tidligere på året meddelte Panama, at landet ikke længere ville anerkende Taiwan. Det gav Kina endnu en diplomatisk sejr.

Kina har tilmed udstrakt denne strategi til Europa, hvor politiske ledere stadig optræder, som om verden nærer håb om at følge deres eksempel. Den seneste kinesiske investering blev foretaget i Grækenland, der er økonomisk trængt og træt af påtvungne spareforanstaltninger og hård kritik fra EU. Grækenland er blevet mål for kinesiske investeringer i kraft af ”Ét bælte, én vej”-projektet.

Et statsejet kinesisk firma driver nu den kommercielle havn i Piræus, som er den travleste havn i Middelhavet. Tidligere på året sagde Grækenland fra over for en EU-beslutning til FN’s Menneskerettighedsråd med kritik af Xi Jinpings indgreb over for systemkritikere i Kina og støttede sammen med Ungarn Kina i sidstnævntes krav på områder i Det Sydkinesiske Hav ved Den Faste Voldgiftsret i Haag.

»Europæerne opfører sig over for Grækenland som middelalderlige blodsugere, hvorimod kineserne sender penge,« sagde en højtstående græsk embedsmand for nylig. USA, EU og andre internationale aktører, der kunne tænkes at lade hårdt tiltrængte investeringer være betinget af indenrigspolitiske handlinger, kan lære noget her.

Donald Trump praler med USA’s styrke, men han har gjort det klart, at han ikke er interesseret i at udskrive store checks.

Kast så et blik på Kina set ud fra modtagerens synspunkt. Kina kommer med et tilbud om gode aftaler til lande, der har behov for dem – og Kina forlanger ikke, at man er risikovillig og bringer ofre til gengæld.

Det eneste spørgsmål med hensyn til denne strategis fremtid er, hvor den lykkes næste gang.

© Eurasia Group

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Stem Enhedslisten ind – og skattely ud

Rune Lund
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr.

Blog: Detektor er venstreorienteret propaganda

Rune Toftegaard Selsing
På en god dag er DRs Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.

Blog: Fem borgerlige pejlemærker for fremtiden København

Jens-Kristian Lütken
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning
Annonce
Annonce
Analyse: Det skal du holde øje med på valgaftenen
Hvilke partier sætter sig på de 31 stole i byrådssalen i Aarhus Kommune i de kommende fire år? Og hvor mange partier skal der til, for at sætte sig på flertallet? Når det spørgsmål er besvaret, begynder spillet om posterne for alvor på Aarhus Rådhus. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her