*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Stemningen fra Den Kolde Krig er vendt tilbage

Rusland og USA udfordrer hinanden, og præsident Trumps fortid spiller måske en interessant rolle.

Claire Bloom og Richard Burton i filmklassikeren ”Spionen der kom ind fra kulden” fra 1965. Filmen har stadig relevans i dag. Arkivfoto: Allstar Picture Library/Paramount

Michael Kuttner, korrespondent i Berlin for Jyllands-Posten.
BERLIN — Den Kolde Krig er jo overstået, i hvert fald officielt, selv om man undertiden kan have sine tvivl. USA og Rusland udviser i denne tid hinandens diplomater.

Forleden lukkede amerikanerne det russiske konsulat i San Francisco med få dages varsel. Umiddelbart inden steg der røg op fra bygningen. En russisk vicekonsul forklarede, at man måtte brænde fortrolige dokumenter fra visumansøgere, fordi man ikke havde tid nok til at pakke det hele ned.

Det er næsten rørende med Moskvas omsorg for registersikkerhed. Måske var der også andre oplysninger, man ville have af vejen. Man ved det ikke.

Hvad man derimod kan fornemme, er, at stemningen fra Den Kolde Krig er vendt delvist tilbage. Her tænkes ikke blot på skæg og blå briller eller egentlig efterretningsvirksomhed, men også på det, man kunne kalde den psykologiske del af de sager.

Briten John le Carré har brugt det meste af sit liv på at skrive om den slags. Hans gennembrud var ”Spionen der kom ind fra kulden” fra 1963.

Nu har han lige udgivet sin seneste, ”Spioners arv”, der har fået helt usædvanlige seks anmelderstjerner i denne avis.

Der er mere end fem årtier mellem de to romaner. Den første er blevet en klassiker – vanvittig godt filmatiseret et par år efter udgivelsen med Richard Burton og Claire Bloom i hovedrollerne.

Det er næsten rørende med Moskvas omsorg for registersikkerhed.

Den nye er en opfølgning, og selv om anmeldelserne har været mere forbeholdne i amerikanske medier – mærkværdigvis udkommer bogen senere i Storbritannien end i USA og Danmark – er det godt gået.

Le Carré er 85 år. Hvis man selv kunne være så aktiv, dersom man nåede den alder, ville der ikke være grund til at klage.

John le Carré var selv spion i sin ungdom og har stadig gode kontakter i den verden. Forleden mødtes han med en forfatterkollega, Ben Macintyre, der beskriver sande spioners liv, bl.a. har han kortlagt den britiske forræder Kim Philbys karriere i en spændende biografi, ”A Spy Among Friends” fra 2014.

Le Carré og Macintyre havde en snak på et hotel i den britiske provins, og det var en samtale, som siden er blevet offentliggjort i The New York Times. Man kom vidt omkring. John le Carré fik endnu en gang lejlighed til at tale om sin forkvaklede ungdom og svindler af en far – alt sammen skrækkeligt, men en god grobund for det senere arbejde.

Det mest interessante indtraf imidlertid, da de blev spurgt, om russerne virkelig har noget på Donald Trump. Den amerikanske præsident beskyldes for at skjule nære forbindelser til Moskva og i det hele taget opføre sig mærkeligt over for sin russiske modpart, Vladimir Putin.

Macintyre svarede først.

Han fortalte, hvad veteraner fra den britiske efterretningstjeneste MI6 tror, og som de har fortalt ham. Ifølge deres udlægning har russerne samlet »kompromat«, altså kompromitterende materiale, på Trump. Det gør de mod alle, noterer Macintyre, så egentlig er det ikke noget særligt, bortset fra at Trump altså i dag er i Det Hvide Hus.

Derfor, lyder teorien, gik Rusland i gang med at udnytte materialet, som, skal man tro tidligere påstande, bl.a. består af billeder eller film af Trump i selskab med unge kvinder, af hvilke ingen er hans hustru. De fodrede en tidligere MI6-agent med »noget, der er rigtigt, noget, der ikke er rigtigt, og noget, som er påviseligt forkert,« siger Macintyre med henvisning til veteranernes teori.

»Det betyder, at Trump kan stå op og afvise det, samtidig med at han ved, at kernen i det er rigtigt. Og så har han en sten i skoen i resten af sin regeringstid,« siger Macintyre.

Macintyre tilføjer, at »det er vigtigt at huske, at Putin er en KGB-uddannet officer, der tænker på traditionel KGB-vis.« KGB var, som nogle vil huske, navnet på den sovjetiske efterretningstjeneste.

John le Carré siger, at »mentaliteten i Rusland nu absolut ikke, hvad angår Putin, adskiller sig fra den mentalitet, som drev de mest eksotiske sammensværgelser under Den Kolde Krig. Det virkede dengang, det virker i dag.«

Der er ingen, som ved, om teorien er rigtig, ud over Trump og den russiske efterretningstjeneste. Måske er Trump en forfulgt uskyldighed, og alt viser sig at være opspind. Måske overgår virkeligheden ikke fantasien. Lad os se.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Venstre sikrer rimelighed i den fri bevægelighed

Morten Løkkegaard
EU og det indre marked er som helhed en stor gevinst for Danmark, dansk økonomi er til gavn for både vækst og velstand.
Annonce
Annonce
Musik-Aarhus melder klar til Eskelund
Et forslag om at afsætte 10 mio. kr. til at indrette Eskelund som ny koncertplads møder roser fra Northside og en række andre musikaktører. Eskelund indgår i budgetforhandlingerne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her