*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Israels brændende skjorte

Gaza og Vestbredden, som Israel erobrede under krigen i 1967, skaber fortsat højspænding i regionen.

Per Stig Møller er fhv. udenrigsminister og folketingsmedlem (K).
I 1948 blev staten Israel oprettet af FN. Samtidig besluttede FN at oprette staten Palæstina ved siden af, men den beslutning blev aldrig til noget, fordi Jordan straks tog Vestbredden, og Egypten tog Gaza. Begge disse områder erobrede Israel i krigen i 1967. Storisrael var dermed skabt, men de besatte områder blev til en brændende Nessus-skjorte på Israels krop. Derfor trak premierminister Ariel Sharon Israel ud af Gaza i 2005.

Derefter ville han trække Israel ud af Vestbredden. Skete dette gennem en fredsaftale med palæstinenserne, ville de få mere land, for freden ville medvirke til at sikre Israels grænser. Skete det uden en fredsaftale, ville palæstinenserne få mindre land, for i så fald måtte Israel sikre sig bedre mod en arabiske invasion som den i 1973.

Anden del af Sharons plan blev aldrig til noget, for den 6. januar 2006 gled han ind i den bevidstløshed, han aldrig kom ud af, og hans efterfølger Ehud Olmert nåede aldrig at få sine fredsplaner i mål.

Han blev fældet af en korruptionsanklage, og Hamas’ angreb i julen 2008 sikrede fredsmodstanderen Netanyahu sejren over fredsfortaleren Tzipi Livni i det efterfølgende valg. Angrebet viste jo de israelske vælgere, at fred med palæstinenserne var en illusion.

Nu har Netanyahu igen forsikret vælgerne om, at Israel ”for altid” vil fastholde bosættelserne på Vestbredden. Ifølge de nu skrinlagte fredsforhandlinger med palæstinensernes præsident Abbas kunne grænsen mellem Israel og Palæstina ellers blive trukket, så nogle af bosættelserne ville falde inden for Israels nye grænser mod, at Palæstina til gengæld andre steder fik jord, der ellers lå i Israel.

De resterende – og fleste – bosættere skulle så enten trækkes hjem til Israel eller forblive som borgere uden særrettigheder i det nye Palæstina. Dermed ville Israel endelig få trukket den brændende skjorte af, men i mistillid til araberne og i tillid til Israels styrke foretrækker Netanyahu at leve videre med den på.

Hvis løven og lammet fredeligt græssede sammen, kunne det såmænd nok gå, men det gør de ikke, og derfor vil det ikke gå på længere sigt. Det vidste Rabin, Sharon og Peres, og det vidste Israels store foregangsmand Theodor Herzl, hvis tanker Peres delte og i 1998 gengav i sin bog ”The Imaginary Voyage with Theodor Herzl in Israel”.

Heri fastslog Peres og Herzl, at hvis Israel skal forblive en jødisk stat, må det acceptere en tilgrænsende, palæstinensisk stat: »Hvis vi ikke opnår denne fred, vil vi bringe vore børnebørns liv i fare.« Får Israel skabt denne fred, »vil vi (derimod) ikke længere blive truet med udslettelse.«

På kort sigt skal det såmænd nok gå. Palæstinenserne er splittede. En fred indgået med Abbas på Vestbredden vil ikke blive respekteret af Hamas i Gaza, medmindre de arabiske lande tvinger Hamas til at respektere freden. Men araberne er fuldt beskæftigede med at slå hinanden ihjel, og konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien vokser. Imidlertid falder brikkerne før eller siden på plads.

Hvis det til den tid er lykkedes for Iran at dominere Irak og Syrien, står iranske soldater og det libanesiske Hizbollah klos op ad Israel til den ene side, og til den anden kan Iran aktivere Hamas efter behov. I så fald er den tid, hvor de arabiske lande kunne og ville indgå en fredsaftale med Israel, forbi.

Nye, livsfarlige konflikter vil rejse sig, og Vesten vil på den ene eller den anden måde igen blive trukket ind i den mellemøstlige heksekedel.

I bogen ”Udenrigsminister i krig og fred” beskriver jeg, hvor tæt man mellem 2005 og 2009 var på såvel en israelsk-syrisk som en israelsk-palæstinensisk fred. Den blev formentlig forpurret af Hamas og Iran, som slet ikke vil have Israel på landkortet. Det vil de stadigvæk ikke. Derfor kan det vise sig at være en israelsk tragedie, at det nu igen lader freden fare og i stedet foretrækker nye farer, som kun vil vokse.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Stem Enhedslisten ind – og skattely ud

Rune Lund
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr.

Blog: Detektor er venstreorienteret propaganda

Rune Toftegaard Selsing
På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.

Blog: Fem borgerlige pejlemærker for fremtiden København

Jens-Kristian Lütken
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning
Annonce
Annonce
Analyse: Det skal du holde øje med på valgaftenen
Hvilke partier sætter sig på de 31 stole i byrådssalen i Aarhus Kommune i de kommende fire år? Og hvor mange partier skal der til, for at sætte sig på flertallet? Når det spørgsmål er besvaret, begynder spillet om posterne for alvor på Aarhus Rådhus. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her