*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Unge er historisk engagerede i at ændre verden

Unge mennesker verden over har bl.a. taget initiativ til at få ryddet op på strandene, når de er blevet forurenet med plastic. Arkivfoto: Jennifer Lavers via AP

Generation Z, curling-, Youtube- eller selfiegenerationen. Nutidens historisk store antal af unge har fået tildelt mange navne. Ud over at der aldrig har været flere unge på kloden, karakteriserer en længere række kendetegn og omstændigheder den store og sammensatte gruppe.

1,8 milliarder mennesker er i dag mellem 15 og 29 år, og næsten 87 pct. af dem bor i udviklingslande. Unge udgør på globalt plan en fjerdedel af verdens befolkning.

De er vokset op i en tid med store udfordringer: Klimaforandringerne påvirker store dele af kloden, terrorangreb rydder ofte avisernes forsider, og den globale ulighed har aldrig været større. Men de unges hverdag rummer også nye muligheder, og på mange parametre er de vokset op i en verden, der nu ser bedre ud end nogensinde:

Den ekstreme fattigdom er over halveret på globalt plan siden 1990, ni ud af ti børn starter i dag i skole, og bedre adgang til lægehjælp og sundhedsydelser betyder, at mennesker globalt set lever længere og bedre. Samtidig revolutionerer de teknologiske fremskridt fortsat den måde, vi kommunikerer, arbejder og lever på på alle kontinenter.

Det er dem, der er unge nu, der kommer til at leve med konsekvenserne af klimaforandringerne og de andre problemer, som kloden står overfor i denne tid. Flere undersøgelser peger på, at det netop forklarer, hvorfor den unge generation er mere engageret i at rykke verden i en bedre retning end nogensinde. De er over hele kloden i fuld gang med at udnytte de mange nye muligheder for at skabe skalerbare, innovative løsninger.

Ifølge Deloittes årlige og omfattende undersøgelse af millennials født efter 1980 ser unge det som deres pligt at ændre verden. Men de gør det på andre måder end deres forældre og generationerne før dem. Langt størstedelen mener f.eks., at de især har indflydelse til at ændre ting i samfundet igennem deres arbejde. Derfor stiller de også store krav til, at virksomheder tager ansvar.

Youth Development Index (YDI) måler også på den store gruppe af unge hvert år. Her er fokus på deres forhold i 183 lande set ud fra blandt andet uddannelse, sundhed og arbejde. Den omfattende undersøgelse viser med andre ord unges forudsætninger for at gøre en forskel.

Samlet set ligger højindkomstlande med fungerende demokratier i top med Danmark på en andenplads.

De 10 lavest rangerende lande på YDI-listen ligger i Afrika syd for Sahara. Landene syd for Sahara har dermed det laveste udgangspunkt, men har samtidig også udvist den største udvikling i indekset fra 2010-2015 med Kenya, Sydafrika og Niger som højdespringerne.

Den unge generation deltager i mindre grad i formelle politiske processer og institutioner. Det er en tendens, der foregår på alle breddegrader. Men det betyder langtfra, at nutidens unge er ligeglade. Faktisk viser YDI-undersøgelsen, at unge er mere interesserede i både politiske og civile emner end nogensinde.

Det viser sig blandt andet i talrige kampagner, protester, bevidste forbrugsmønstre og digitale fællesskaber over hele kloden.

Det er fortsat piger i udviklingslande, der er dårligst stillet på alle parametre ifølge Youth Development Index. Men det arbejder mange på at ændre.

Sejal Hathi startede nonprofit-organisationen Girls Helping Girls i en alder af 15 år. Fire år senere grundlagde hun også en såkaldt ”girltank”, der har som mål at styrke unge kvinders indflydelse over hele verden. Siden har de to organisationer mobiliseret over 30.000 unge kvinder i over 100 lande, der selv har startet innovative og sociale initiativer.

På Bali var de to søstre Melati og Isabel Wijsen bekymrede over de store mængder plastic, der lå og flød på øens smukke strande. Så i en alder af bare 10 og 12 år startede de underskriftsindsamlinger og engagerede folk til at samle affald. De to pigers ihærdige indsats, der også tæller en sultestrejke, har fået Balis guvernør til at forbyde plasticposer på Bali fra 2018.

Søstrenes organisation, Bye Bye Plastic Bags, har i dag spredt sig til 15 andre lande. Her arbejder andre børn og unge på at komme problemerne med plastic i verdenshavene til livs.

Der findes et væld af inspirerende eksempler på unge, der gør en forskel enten i deres lokale område eller på internationalt plan. Flere både globale og nationale tiltag arbejder på at styrke unges stærke drivkraft for at forandre verden.

Det globale innovationslaboratorium Unleash har netop samlet 1.000 unge fra alle breddegrader en uge i Danmark. Her udviklede de sammen nye, konkrete løsninger på at nå FN’s Verdensmål, der har deadline i 2030.

Så længe unge får mulighederne, ser fremtiden lysere ud for kloden: ”Generation verdensmål” er allerede i fuld gang med at ændre verden.

Thomas Ravn-Pedersen er direktør, og Karoline Rahbek er Head of Communication for Verdens Bedste Nyheder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Stem Enhedslisten ind – og skattely ud

Rune Lund
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr.

Blog: Detektor er venstreorienteret propaganda

Rune Toftegaard Selsing
På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.

Blog: Fem borgerlige pejlemærker for fremtiden København

Jens-Kristian Lütken
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning
Annonce
Annonce
Analyse: Det skal du holde øje med på valgaftenen
Hvilke partier sætter sig på de 31 stole i byrådssalen i Aarhus Kommune i de kommende fire år? Og hvor mange partier skal der til, for at sætte sig på flertallet? Når det spørgsmål er besvaret, begynder spillet om posterne for alvor på Aarhus Rådhus. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her