*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Derfor lukker mange tyskere af for debat

En del tyskere fra efterkrigsgenerationen er ikke meget for at møde ubehageligheder med åben pande. Men tiderne er ved at ændre sig.

Hertuginden af Cambridge, Catherine, prins Williams kone, klapper, da Martin Roth holder sin tale, efter at Victoria and Albert Museum i London var blevet kåret som årets museum i 2016. Arkivfoto: Matt Dunham/AP

BERLIN — Man behøver ikke at være flov, hvis man aldrig har hørt om Martin Roth. Han var ikke forfatter eller skuespiller, og han stod aldrig bag en rigtig stor skandale. Men Roth, der døde for godt en uge siden i Berlin, var en af krumtapperne i det internationale kultur- og museumsliv. Han var også en meget typisk tysker af sin tid og uddannelsesmæssige baggrund.

Roth var født i 1955, 10 år efter krigen, hvilket fik ham til at sige, når han blev spurgt, at han aldrig havde været stolt over at være tysk. Selv om han alene på grund af sin alder ikke kunne holdes det mindste ansvarlig for Adolf Hitler, Holocaust eller Det Tredje Rige, fulgte en slags skam ham hele livet. Den er der mange i hans generation, der har haft.

For nogle kørte det helt af sporet, de søgte mod terrorgrupper som Rote Armee Fraktion eller smadrede andres ejendom. Roth valgte at skrive en magisterafhandling om kulturhistoriske museer i nazitiden og erhvervede sin doktorgrad med et lignende tema.

Roth gik ikke og undskyldte sig selv hele tiden. Han var temmelig stridbar, men også ualmindelig dygtig. Efter Tysklands genforening tog han til Dresden for at blive direktør for et såkaldt hygiejnemuseum, siden overtog han samtlige af byens kunstsamlinger, der hører til nogle af Europas største og vigtigste.

Kan man forestille sig en tysker, eller amerikaner, blive hyret som direktør for Nationalmuseet, eller Louvre?

I 2011 blev han chef for Victoria and Albert Museum i London. V&A er en kulturhistorisk supertanker, og i løbet af fire år fik han pustet så meget liv i den gamle skude, at den blev kåret til årets museum i Storbritannien.

Det siger selvfølgelig en del om briternes verdenssyn, at de ville have en tysker til at lede en sådan institution. Siden er en anden tysker sat i spidsen for British Museum. Kan man forestille sig en tysker, eller amerikaner, blive hyret som direktør for Nationalmuseet, eller Louvre?

Roth værdsatte denne åbenhed. Måske var det derfor, at brexitfolkeafstemningen, der endte med et lille flertal for Storbritanniens udtræden af EU, tog så hårdt på ham. Nogle uger senere meddelte han, at han ville forlade V&A og de britiske øer. Brexit, hvilket for ham bundede i en stadig mere nationalistisk og fremmedfjendtlig linje i Storbritannien og andetsteds, nødvendiggjorde, at man tog kampen op, mente han. Man kunne jo have forestillet sig, at netop V&A, med ansatte og objekter fra hele verden, ville være et udmærket sted at begynde.

Roth foretrak at flytte tilbage til Tyskland for at blande sig mere politisk. Og da Pegida-demonstrationerne imod især muslimske indvandrere begyndte i Dresden, foreslog han, at man lukkede byens museer i protest.

Det er en typisk refleks for mange tyskere. Det gælder om at holde ting, man betragter som ubehagelige, ude i stedet for at tage en åben debat for at se, hvem der har de bedste argumenter.

Det er ikke nødvendigvis hovskisnovski. Det bunder som så meget i Tyskland i historien. Weimar-rerepublikken, der søgte at styre landet i mellemkrigsårene, var demokratisk, men kaotisk. Den blev – ved frie valg – afløst af Hitlers regime, som bragte 12 års ulykke over verden og jøderne nær udslettelse.

Derfor lukker mange af. Derfor har mange, især i begyndelsen, nægtet enhver dialog med Pegida. Derfor har magasinet Der Spiegel fjernet bogen ”Finis Germania”, udgivet af et højreorienteret forlag og med et angiveligt antisemitisk indhold, fra sin bestsellerliste; værket eller makværket, som nogle kalder det, var salgsmæssigt så højt oppe, at det skulle have været med, men bladet ville ikke udsprede kendskabet til det. »Vi har i dette tilfælde et særligt ansvar,« forklarede redaktionsledelsen.

Tidligere ville en sådan holdning være blevet godkendt uden diskussion. I dag som følge af internet, globalisering og Muhammed-krise er det ikke længere sådan. Desuden bliver afstanden til Det Tredje Rige – heldigvis – stadig større. Selv DDR, der først blev nedlagt i 1990, står for mange noget uskarpt.

Medier tager sager som ”Finis Germania” op. Den tyske kulturminister siger i et ellers hædrende mindeord om Martin Roth, at det i Pegida-tider er særlig vigtigt, at museer er åbne. Roth var et storslået, kulturelt fyrtårn, og hans tidlige død på grund af sygdom er sørgelig. Men hans politiske tilgang hørte til en tid, som til dels er ved at forsvinde. Formentlig for det gode.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her