*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

EU kan langtfra ånde lettet op

Trods fremgang i EU skal lederne fortsat holde tungen lige i munden, hvis de vil forhindre nye kriser.

Tegning: Rasmus Sand Høyer
EU

Der er optimisme at spore i Europa. Flygtningekrisen er stilnet voldsomt af siden 2015, det lykkedes Frankrigs Emmanuel Macron at besejre den EU-kritiske og populistiske Marine Le Pen, og meget tyder på, at Angela Merkel bliver genvalgt i Tyskland.

Det har fremmet troen på, at Europa har overlevet endnu en udfordrende periode. Og dog. For der er fortsat mange problemer, som skal overvindes i de næste måneder, og den nuværende tro på fremtiden viser sig måske at være kortlivet.

Europæerne kiggede misundeligt til, da den unge og energiske Emmanuel Macron trådte ind på den politiske scene i Frankrig, for de er sultne efter en ny generation af ledere i deres eget land.

Men det mest bemærkelsesværdige udfald af præsidentvalget i Frankrig tidligere i år var det omfattende nederlag, som de etablerede politiske parter, der har domineret fransk politik i årtier, måtte lide.

De franske vælgere ønskede forandring – uanset hvad deres holdning var til EU – og det løfte skal Emmanuel Macron nu forsøge at indfri med udgangspunkt i en række helt nye ansigter i regeringen. Men hvis det viser sig, at deres uerfarenhed underminerer hans evne til at genoplive Frankrigs økonomi og give arbejdsmarkedet en saltvandsindsprøjtning, vil de nye ansigter miste deres kærkommenhed.

Helt overordnet skal Emmanuel Macron have styr på Frankrigs økonomi, før Tyskland, der forholder sig skeptisk, vil arbejde sammen med ham om en ny økonomisk union, en ny bankunion og andre vigtige reformer i EU.

Den nye præsident har allerede mistet noget af sin popularitet, fordi han har tænkt sig at skære i de sociale udgifter. Og uanset hvor mesterligt man end fremlægger arbejdsmarkedsreformer, så er det tiltag, der får de franske fagforeninger op på barrikaderne – hvilket Emmanuel Macrons forgængere også har måttet sande.

Så er der Italien, som fortsat befinder sig i politisk dødvande. Det næste valg, som formentlig bliver afholdt i første halvdel af 2018, vil sandsynligvis ende med endnu en fragmenteret regering, der får svært ved at gennemføre de nødvendige politiske og økonomiske reformer.

Alternativet er en regering under ledelse af Femstjernebevægelsen, som er åbenlys modstander af EU.

Flygtningeproblemet er fortsat med til at forme Italiens politiske landskab. EU-aftalen med Tyrkiet har dæmmet voldsomt op for strømmen af desperate flygtninge, der krydser Det Ægæiske Hav med kurs mod Grækenland. Til gengæld er antallet af flygtninge, som ankommer til Italien med båd fra Libyen, steget med 20 pct. fra 2015 til 2016.

I første halvdel af 2017 ankom ca. 9.000 flygtninge til Grækenland, 4.000 ankom til Spanien, mens Italien har taget imod 90.000 mennesker. Italiens vrede vokser, fordi både Frankrig og Østrig virker mere interesserede i at sikre deres grænser end i at dele byrden med italienerne.

EU’s flygtningekvoter, der stiller krav om, at alle medlemmer skal tage imod flygtninge for at lette presset på andre medlemslande, bliver ikke håndhævet. Ifølge aftalen skulle Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet have taget imod 11.000 flygtninge. Slovakiet og Tjekkiet har taget imod 28 personer, mens Polen og Ungarn i skrivende stund ikke har taget imod en eneste.

Flygtninge er ikke det eneste, som disse tidligere østlande forholder sig vrangvilligt til. Ungarns Viktor Orban er begyndt at bruge termen ”illiberal demokrat” i kampen for at konsolidere sin politiske magt i landet, og Polens regering arbejder stadig på en lovgivning, som vil gøre det muligt for landets lovgivere at fyre dommere og erstatte dem med politiske håndlangere.

EU har truet med at skære i tilskuddene, når det næste EU-budget vedtages, men indtil videre har man intet troværdigt gjort for at tvinge disse lande til at overholde EU’s regler.

Som om der ikke er bekymringer nok, forsøger Tyrkiets præsident Recep Erdogan at give sig selv Putin-lignende magtbeføjelser, og det skaber spændinger mellem EU og Tyrkiet. Recep Erdogan har fundet ud af, at offentligt fjendskab med EU øger hans popularitet derhjemme, og hvis han bliver genvalgt næste år, vil det uden tvivl skabe flere gnidninger med bl.a. Tyskland.

Dette kan potentielt bringe flygtningeaftalen mellem Tyrkiet og EU i fare. Ifølge aftalen tilbageholdes et stort antal flygtninge i Tyrkiet, som til gengæld modtager finansiering fra EU og får mulighed for at indgå politiske aftaler med EU.

Flygtningeaftalen vil sandsynligvis holde, fordi den fungerer for begge parter. Men hvis ikke den gør, så står EU potentielt over for en ny flygtningekrise, og det vil få den populistiske vrede til at blusse op igen i hele Europa.

Oven i det er der problemerne med Donald Trump, Vladirmir Putins provokationer og de komplicerede brexitforhandlinger. Angela Merkel er fortsat en stabiliserende faktor, og måske lykkes det Emmanuel Macron at gennemføre reformer i Frankrig og EU, men der er ingen tvivl om, at EU’s ledere får hænderne fulde i den nærmeste fremtid.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Måske går det bare ad helvede til

Rune Toftegaard Selsing
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt.

Blog: Grib din fjerboa, kys din kæreste, og vær stolt!

Erik Winther Paisley
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her