*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Søvngængeriet om brexit fortsætter

Det er på høje tid, at parterne bevæger sig.

Poul Skytte Christoffersen er tidligere dansk EU-ambassadør og nuværende bestyrelsesformand i Tænketanken Europa.

Sidste uges brexit-forhandlinger endte uden større fremskridt. Der er nu kun tre omgange tilbage, inden EU’s ledere i oktober gør status over drøftelserne om de egentlige skilsmissespørgsmål – EU-borgeres fortsatte rettigheder i Storbritannien (og vice versa), briternes finansielle forpligtelser og grænseproblemer i Irland.

Kun hvis fremskridtene findes tilstrækkelige, kan man komme videre til drøftelserne om det fremtidige økonomiske og politiske forhold mellem EU og Storbritannien. Det er høje tid, at begge parter – og især briterne – begynder at bevæge sig.

En svækket britisk premierminister, politisk slagsmål for åben tæppe mellem regeringsmedlemmer og skyttegravskrig i parlamentet giver ikke grund til optimisme.

Hvem i Storbritannien har politisk mod til at indgå de kompromiser, som er nødvendige for at skabe fremskridt? Eneste lyspunkt er, at britisk erhvervsliv nu endeligt har fået øje på den katastrofe, der venter, hvis man ender med en ”crash landing”. Aldrig har de talt så pænt om EU-lovgivning og normer som nu.

EU’s arbejderbeskyttelsesregler, miljø og kemikalielovgivning, der tidligere blev lagt for had, betragtes nu som helt naturlige og nødvendige regler. Det accepteres, at EU-Domstolen – som premierminister Theresa May har gjort alt for at dæmonisere – fortsat vil spille en væsentlig rolle i Storbritannien, hvis man fortsat vil eksportere varer og tjenesteydelser til EU – briternes største marked.

Det er erkendt, at EU også i fremtiden vil være bestemmende for væsentlige dele af erhvervslovgivningen, hvad enten man er medlemsland eller ej. EU er – og forbliver – en verdensmagt på normfastsættelsesområdet.

Man kan derfor håbe, at det nuværende søvngængeri mod afgrunden standses i tide. Der kan konstateres visse fremskridt. Briterne har fremlagt fornuftige forslag til løsning af de problemer, som EU-borgere, der bor i Storbritannien, ellers vil stå overfor. De resterende spørgsmål i forhandlingerne forekommer løsbare.

Misteltenen er det finansielle mellemværende. Budgetspørgsmål har siden Margaret Thatcher været genstand for utallige konflikter i EU, som er ude af proportioner med beløbenes størrelse. EU’s samlede budget udgør mindre end 2 pct. af de offentlige udgifter i EU. Det er uansvarligt, hvis forhandlingerne lider skibbrud på grund af uenighed om beløb, som er forsvindende små i forhold til de overordnede økonomiske konsekvenser af en hård skilsmisse.

Briterne må selvfølgelig betale de forpligtigelser, de har indgået som EU-medlem vedrørende støtte til fattige EU-regioner eller udviklingslande, også selv om pengene først kommer til udbetaling senere. Til gengæld strækker EU buen lovligt langt ved at kræve, at Storbritannien skal bidrage til EU’s landbrugspolitik og administration to år efter udtræden.

Begge parter er positive over for en løsning på de irske grænseproblemer. Men det bliver ikke let, især ikke for varer. Told og afgiftskontrol kan ikke undgås, hvis Den Irske Republik og Nordirland i fremtiden ender op i to forskellige toldområder.

Noget af kontrollen kan måske foregå elektronisk, som mellem Norge og Sverige. Men Nordirland befinder sig ikke i det fredelige Norden. Enhver form for grænsekontrol – også den elektroniske – vil være et oplagt terrormål for irske republikanere, og volden risikerer at blusse op igen i Nordirland

Desto senere man kommer i gang med forhandlingerne om det fremtidige forhold mellen Storbritannien og EU, desto mindre kan nås inden udtrædelsestidspunktet, den 29. marts 2019. Der bliver næppe tid til meget andet end etablering af et emnekatalog, men uden megen præcision om indholdet.

Desto vigtigere er, at begge parter hurtigst muligt erkender, at der er behov for en overgangsordning på to-tre år, hvor briterne fortsat følger EU’s regler – inklusive fri bevægelighed for arbejdskraft – medens den langsigtede aftale forhandles på plads.

Ellers ender man i et totalt kaos på begge sider af kanalen – med de største omkostninger for briterne. Men man er endnu langt fra denne erkendelse. Søvngængeriet fortsætter.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Mest læste Brexit
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her