*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Kommentator: »At hævde, at Trump er den første præsident, der kritiseres voldsomt, tyder på historieløshed eller hukommelsestab«

Donald Trump og hans forsvarere har travlt med at nedsable pressen. Er han en forfulgt uskyldighed?

Omtalen af Donald Trump har været tre gange større end hos tidligere præsidenter, viser et studie. Arkivfoto: Richard Drew/AP

Michael Kuttner, korrespondent på Jyllands-Posten.

BERLIN — Donald Trump er nok i stand til at forsvare sig mod dette og hint, skulle man tro. Den amerikanske præsident holder sig ikke tilbage med at sige, hvad han mener, og da han er så åbenhjertig, kan man se, at han undertiden skifter opfattelse, hurtigere end det tager at synge nationalhymnen ”The Star-Spangled Banner”.

Ikke desto mindre er der i den seneste tid stemmer, også i Europa, som mener at skulle komme præsidenten til undsætning, eller i det mindste fastslå, at han behandles uretfærdigt og urimeligt. Alene i Danmark har der været adskillige kommentarer på tryk og i tv.

De stempler navnlig toneangivende amerikanske medier som utroværdige og nærmest venstreorienterede. Noget af det værste, forstår man, er The New York Times. Som en slags akademisk fernis for kritikken anføres bl.a. et studie fra Harvard-universitetet. Læser man teksten herfra, er der ikke meget at komme efter (den er nem at finde: shorensteincenter.org/news-coverage-donald-trumps-first-100-days/).

Der er fem punkter; kun to af dem kan med god vilje tolkes som en løftet pegefinger. De nævner, at Trump i de første 100 dage som præsident har fået »skånselsløs« dækning, og at det meste var negativt.

Et andet punkt, nemlig at 80 pct. af røsterne i mediedækningen var republikanere, nævnes i reglen ikke af hans forsvarere.

Omtalen af Trump har også været tre gange større end hos tidligere præsidenter, hedder det. Er det virkelig så overraskende? Eller kritisabelt?

Mest mystisk er imidlertid påstanden om, at Trump grundlæggende bedømmes skrappere eller mere urimeligt end hans forgængere. Man behøver ikke at være professor i amerikanske forhold for at vide, at de fleste præsidenter i nyere tid har været igennem mediernes vridemaskine.

Man behøver ikke at være professor i amerikanske forhold for at vide, at de fleste præsidenter i nyere tid har været igennem mediernes vridemaskine.

Nr. 42, Bill Clinton, havde ikke alene Monica Lewinsky-affæren at kæmpe med, men også Whitewater-sagen (ikke at forveksle med Watergate under nr. 37, Richard Nixon); Whitewater handlede om mislykkede investeringer i byggegrunde.

Dertil kom alt det løse, f.eks. da Clinton lammede en del af flytrafikken over Los Angeles, fordi han blev klippet i sit præsidentfly pålandingsbanen af en frisør for 200 dollars; maskinen blev herefter i folkemunde omdøbt til Hair Force One.

Alt blev rapporteret flittigt i medierne, bl.a. The New York Times. Nogle af sagerne blev på republikansk foranledning endevendt af en særlig anklager, uden at der kom meget ud af det, bortset fra at det holdt Clinton-administrationen – og medierne – beskæftiget.

Den store og fremragende biografi om Winston Churchills sidste 25 år af William Manchester og Paul Reid (”The Last Lion”, New York, 2012) redegør for et andet eksempel. Den 32. præsident, Franklin D. Roosevelt, søgte i 1941 at få den såkaldte lend-lease-lov gennem Kongressen. Den skulle skaffe militært materiel til bl.a. Storbritannien, der stod med ryggen mod muren i Anden Verdenskrig.

Chicago Tribune kaldte den »en lov til ødelæggelse af den amerikanske republik«, hedder det. 40 sider længere henne fortælles, at avisen »fortsatte med at skrive ledere mod Roosevelt og lend-lease«.

En del af de kritiske skriverier mod præsidenter skyldes formentlig, at man i første omgang havde omtalt dem meget positivt. Det drejer sig især om Irak-krigen under nr. 43, George W. Bush, og indledningen til Clintons første valgkamp. Bagefter, lader det til, ønskede man at dele sol og vind lige.

Man kan også diskutere, om medierne generelt er for negative, og sikkert er det, at også The New York Times, som andre aviser, en gang imellem slår nogle skæverter. Men at hævde, at Trump er omtrent den første præsident, der kritiseres voldsomt, tyder på historieløshed eller hukommelsestab.

Netop George W. Bush, der ikke kan kaldes venstreorienteret eller særlig liberal, kom for nogle måneder siden med et forsvar for medierne, som Trump har kaldt »folkets fjende«. En uafhængig presse er afgørende for demokratiet, og nedsabling af den hjemme gør det vanskeligt for De Forenede Stater at prædike demokrati ude, sagde Bush i et tv-interview.

»Jeg mener, at medierne er uundværlige for demokratiet. Vi har brug for uafhængige medier for at holde folk som mig ansvarlige,« erklærede han. Hvad mon Trump og hans forsvarere har at sige til det?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Fem borgerlige pejlemærker for fremtiden København

Jens-Kristian Lütken
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning

Blog: Venstre skærer i velfærden og lyver om det

Christian Rabjerg Madsen
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden.

Blog: Det er bedre med slap penis

Lars Boje Mathiesen
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her