*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Obamas isolationisme gjorde verden mere farlig

I en overskuelig fremtid kan Europas sikkerhed ikke sikres uden et engageret USA.

Per Stig Møller er fhv. udenrigsminister og folketingsmedlem (K).

I går var USA’s nationaldag – dagen, da det i 1776 brød med Storbritannien og det gamle Europa.

I sin farveltale den 17. september 1796 advarede USA’s første præsident, George Washington, landet både mod at risikere USA’s »fred og rigdom« ved at rode sig ind i Europas affærer og mod at indgå permanente alliancer. Han kunne såmænd også have sagt: »America First«. Det udtryk har nu aldrig forarget mig, for jeg er aldrig gået til valg på sloganet ”Sverige først”.

I 1823 fremsatte præsident James Monroe sin doktrin, ifølge hvilken Europa skulle holde sig fra Nord- og Sydamerika og USA holde sig ude af Europa. USA’s udenrigspolitik bestod i at få Storbritannien, Frankrig og Spanien gennet ud, så det kunne skabe et forenet Nordamerika. Det lykkedes i en sådan grad, at USA efterhånden så sig selv som et nyt Rom og arvtager til det britiske imperium.

Vi må erkende, at uanset hvad vi måtte mene om den ene eller anden amerikanske præsident, så har amerikanerne valgt ham.

I sin roman ”Empire” (1987) lader Gore Vidal præsident Theodore Roosevelt i 1902 sige, at USA’s mission er »at lede, hvor England engang ledte, men på verdensniveau.«

Der var hermed skabt to forskellige linjer i amerikansk udenrigspolitik. Den ene koncentrerer sig om den vestlige halvkugle og holder USA ude af Europas evindelige konflikter. Den anden vil lede verden og støtte sine demokratiske allierede, hvilket blev stærkest udtrykt i John F. Kennedys tiltrædelsestale den 20. januar 1961 med løftet om, at USA »vil støtte enhver ven og gå imod enhver fjende for at sikre frihedens overlevelse og succes.«

Præsident Donald Trump synes at knytte an til den isolationistiske tradition. Under Første Verdenskrig ville præsident Woodrow Wilson og under Anden Verdenskrig præsident Franklin D. Roosevelt i begyndelsen holde USA ude af den europæiske krig, og kun tysk dumhed trak dem begge ind i Europa, hvorfra USA skyndte sig ud efter sejren.

Imidlertid trak Stalins jerntæppe USA tilbage til Europa, hvor Ronald Reagan den 12. juni 1987 i Berlin leverede sin berømte opfordring til Gorbatjov om at rive ”den mur ned”. Reagans aktivistiske tilgang blev videreført af præsidenterne George H.W. Bush, Bill Clinton og George W. Bush, der engagerede USA i krige i Kuwait, Serbien, Afghanistan og Irak for at skabe en bedre verden.

Derefter genoptog præsident Barack Obama isolationismen og trak USA tilbage fra verden, hvorved han gav talebanerne mulighed for at komme tilbage i Afghanistan, sunniekstremisterne og de gamle baathister mulighed for at skabe et IS i Syrien og Irak og lukkede Rusland og Iran ind i Syrien.

Desuden droppede han George W. Bushs bestræbelser på at skabe en tostatsløsning mellem Israel og Palæstina og indgik en atomaftale med Iran, der foruroligede Saudi-Arabien så meget, at det nu selv forsøger at rulle Iran ud af den arabiske halvø, for USA tør det ikke stole på. Woodrow Wilsons aktivisme skulle gøre ”verden sikker for demokratiet”. Obamas isolationisme gjorde den mere farlig.

Donald Trumps isolationistiske tendenser har skabt tvivl om USA’s pålidelighed i Nato og dermed opmuntret Putins revanchisme. Dette har til gengæld fået europæerne til at vågne op. Med kansler Merkel og præsident Macron i spidsen vil vi sikkert se en forsvarspolitisk dimension udvikle sig i EU, for vi europæere må se i øjnene, at verden ikke bliver mere tryg med et isolationistisk USA.

Vi må erkende, at uanset hvad vi måtte mene om den ene eller anden amerikanske præsident, så har amerikanerne valgt ham, og ham skal vi påvirke, så han ikke isolerer USA fra Europa.

Det bliver nemlig ikke i nogen overskuelig fremtid, at Europas sikkerhed kan sikres uden et engageret USA. Vi må knytte båndene mellem USA og Europa så tæt, at USA ikke har nogen egeninteresse i at følge Washingtons opfordring til at bryde med Europa. Den 4. juli fejrer amerikanerne dette brud, men enhver brud behøver en brudgom!

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Mennesket er større end ideer

Mikael Jalving
Hvad er egentlig et godt menneske? Svaret finder du hverken på Facebook eller Google.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her