*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Stærk dansk indsats kan fremme ligestilling globalt

Ligestilling i Danmark skal være en klar politisk prioritet, hvis vores internationale engagement for at fremme dagsordenen rundtom i verden skal tages seriøst.

Ikke kun i udlandet er lige stillingen presset. F.eks. var der ikke en eneste kvinde til stede ved dette års præsentation af finansloven, påpeger de tre forskere fra Diis. Foto: Riordan Bollivan/Polfoto

Danmark bør gå forrest i det internationale samarbejde for ligestilling og kvinders rettigheder og gør det heldigvis ofte. Særligt i disse år er konflikten intensiveret mellem dem, der mener, at forholdet mellem mænd og kvinder er et familieanliggende, og dem, der ønsker en fundamental forbedring af kvinders rettigheder og muligheder i samfundet. Det er langtfra sikkert, at de sidste går af med sejren, så der er stærkt brug for en dansk indsats for at fremme ligestillingen på globalt plan.

Skal Danmark kunne gøre det, kræver det en markant politisk indsats for at bekæmpe uligheder mellem kønnene herhjemme. Man kan ikke stå med den ideologiske fane højt hævet i kviksand.

Arbejdet med at fremme ligestilling og kvinders rettigheder har opnået markante internationale politiske mål over årene. Særligt fra 1975 var der skred i de internationale debatter, og Beijing-konferencen i 1995 var et højdepunkt, hvor alverdens ledere understregede kvinders politiske, sociale og økonomiske rettigheder på lige fod med mænd.

På trods af tvivlsomme indenrigspolitiske dispositioner fremstår ligestilling og kvinders rettigheder som en af de mest markante prioriteter i Danmarks udviklings- og udenrigspolitik.

Derefter var der en tendens til at tænke, at nu skulle de enkelte lande blot føre alle de gode idéer ud i livet. Det skete imidlertid kun i begrænset omfang, og internationalt var tilslutningen til ligestilling delvist død i en række år.

I 2010 fik FN dog UN Women – en organisation udelukkende dedikeret til ligestillingen – og de nye verdensmål vedtaget i 2015 sætter skarpt fokus på behovet for ligestilling.

Men samtidig er modviljen mod at forbedre kvinders rettigheder vokset. Det gælder ikke mindst Trump-administrationens kvindefjendtlige billeder og politikker, men også lignende trusler mod kvinders og pigers seksuelle sundhed og rettigheder fra religiøse og konservative grupper på tværs af Europa, Asien, Mellemøsten og Afrika.

Det er dog ikke kun i det store udland, at ligestillingsarbejdet presses. Herhjemme er vidensorganisationen Kvinfo under angreb for at være ”statsfeministisk”, og lige betaling for lige arbejde er for mange kvinder fortsat bare en utopi.

Selv om regeringen har kvindelige ministre, er ligestillingen heller ikke her i højsædet. Tænk bare på præsentationen af dette års finanslov, anført af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA). Ikke en eneste kvinde var til stede, da det blev kundgjort, at mændene havde forhandlet sig frem til, at det bl.a. ville blive billigere at eje store og dyre biler.

Man skal ikke gøre sig nogen forestillinger om, at internationale aftaler nemt spredes på tværs af alle verdens lande. De bliver i langt højere grad tilpasset, og lande tager ofte kun de dele til sig, som lige passer med den politik, de fører for tiden.

På den anden side skal man heller ikke være opgivende, for internationale aftaler bidrager ofte til at skabe globale normer, der udstikker forventninger om, hvordan man som land bør gebærde sig. Derfor vil det ofte blive bemærket og måske endda påtalt, hvis et land forbryder sig groft imod de internationale aftaler, man har indgået.

Forskningen viser tydeligt, at international anseelse ikke er uvæsentligt for mange lande. Når nabolande eller ”sammenlignelige” lande er længere fremme i skoene end én selv, vil et land ofte tage initiativer til forbedringer. I mangel på sanktioner udstyres internationale aftaler derfor i stigende grad med indikatorer, der kan vise, hvilke lande der bedst lever op til dem. Mange lande bruger så en masse kræfter på at påvirke disse indikatorer i en for dem fordelagtig retning.

Samtidig skal det understreges, at forandringer af de strukturer, som blokerer for ligestilling, tager lang tid at gennemføre – også i Danmark. Forholdet mellem kvinder og mænd lader sig ikke lige ændre over få år, da der skal ret så radikale opgør med gængse handlemønstre til.

På trods af tvivlsomme indenrigspolitiske dispositioner fremstår ligestilling og kvinders rettigheder som en af de mest markante prioriteter i Danmarks udviklings- og udenrigspolitik.

Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) var tidligere i år initiativtager til et fælles EU-brev, der stærkt kritiserer den amerikanske præsidents beslutning om at fjerne støtten til organisationer, der arbejder for retten til abort. Og sammen med ligestillingsminister Karen Ellemann (V) har hun sat et ambitiøst projekt om dansk kandidatur til FN’s Kvindekommission i søen.

Dette arbejde skal fastholdes. Selv om det tydeligvis går langsomt, er internationale konventioner og aftaler med til at skabe et pres på verdens ledere om, at man skal forholde sig til ligestilling. Men den danske indsats vil klinge hult, hvis ikke den bygger på et stærkt engagement for ligestilling og kvinders muligheder herhjemme.

Lars Engberg-Pedersen, Adam Moe Fejerskov og Signe Cold-Ravnkilde har været en del af Glono-projektet, et netop afsluttet forskningsprogram, der undersøger, hvordan ligestilling konkret bliver brugt i udviklingspolitikken.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Ligestillingen skal sættes helt på plads på arbejdsmarkedet
Søren Heisel, forbundssekretær, 3F | Henrik Marstal, forfatter | Özlem Cekic, sygeplejerske, debattør | Rasmus Horn Langhoff, ligestillingsordfører for Socialdemokratiet | Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten | Trine Torp, ligestillingsordfører for SF | Carolina Maier, ligestillingsordfører for Alternativet
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu

Egnsteater har stor succes med eksport til hovedstaden

Traditionelt set er det Det Kongelige Teater, der tager ud i provinsen og viser dets teaterstykker frem. Det har Fredericia Teater lavet om på. Med dets Disney-musicals har teatret to somre fyldt Det Kongelige Teater i København. Fredag havde de premiere på den tredje, ”Klokkeren fra Notre Dame”.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tak til de danske skatteydere

Mikael Jalving
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her