*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Grøn verdensorden med Frankrig i spidsen?

USA’s præsident, Donald Trump, har muligvis gjort planeten og klimaet til det afgørende emne politisk, samtidig med at han har sat USA på bænken og overladt tøjlerne til nye kræfter.

Charlotte Flindt Pedersen er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.

»Enhver nedskæring i klimaindsatserne er en forbrydelse mod menneskeheden.« Det slog Laurent Fabius fast i samtale med journalist Martin Breum på Det Kongelige Bibliotek i København den 31. maj. Den tidligere franske premier- og udenrigsminister Fabius førte forhandlingerne i 2015, der endte i den historiske Paris-aftale. Dagen efter Fabius’ moralske dom annoncerede USA’s præsident, Donald Trump, denne forbrydelses komme.

USA’s erklæring om at træde ud af Paris-aftalen blev et mulighedsvindue for Frankrigs nyslåede præsident Macron, som han ikke var sen til at gribe. Macron har tidligere udfordret den amerikanske præsidents autoritet ved åbenlyst at tage ham ved næsen til et Nato-møde og tale Trump midt imod på de sociale medier, bl.a. ved at opfordre amerikanske klimaforskere til at flytte til Frankrig. Macron har lært af Canadas premierminister, Justin Trudeau, at unge og pæne statsledere, som deler deres handlekraft og gode budskaber på video, vinder masserne på nettet. Ligeledes benyttede Macron også Putins besøg i Frankrig i anledning af 300-året for russisk-franske relationer til at trække tæppet væk under Putin ved en fælles pressekonference ved eksplicit at kommentere russisk indblanding i den franske valgkamp.

Klima er for første gang det vigtigste punkt på dagsordenen.

Dét, at Macron tør udfordre Trumps politik eller Putins løgne og ikke pakker sine holdninger ind i for meget diplomatietikette, viser, at den franske præsident ikke er bange for at tage førertrøjen på. Efter Trumps udmelding opfordrede Macron insisterende resten af verden til at stå sammen for klimaet og »make our planet great again«.

Dermed har Trumps ”forbrydelse mod menneskeheden” ført til, at Macron er trådt ind på verdensscenen som en moderne statsleder med markante holdninger. Han fremmer ligeledes billedet af genkomsten af Frankrig som en stærk og europæisk stat, hvilket kan skabe en ny balance internt i EU og genskabe EU’s profil som førende i soft power.

Det andet er, at klimaet nu for alvor er blevet et politisk tema på alles læber. Paris-aftalen er ikke ambitiøs nok til at standse klimadisruptionen og kræver også, at man løbende øger indsatsen – noget, man glemte lidt i sejrsrusen i 2015. Ved at trække sig ud af dette helt unikke globale projekt har Trump været inde at prikke til følelsen af global samhørighed og genopfrisket oplevelsen af fælles præstationer og mål, som forbindes med COP21.

Både forskere, politikere og virksomheder har kritiseret den amerikanske præsidents afgørelse, og aldrig før har så mange bragt klimaindsatser op som et fælles politisk projekt. Selv de største karbonsyndere Rusland, Kina og Indien har annonceret deres dedikation til klimaaftalen efter USA’s udtrækning – både af økonomiske, sundhedsmæssige og politiske grunde.

Man kan se dette som starten på et paradigmeskift i international politik. Klima er for første gang det vigtigste punkt på dagsordenen. Værdier som menneskerettigheder og demokrati er ikke det eneste område, hvor stater skal vise deres duelighed.

Hvis klimavenlighed og grøn udvikling fremadrettet bliver en dominerende værdi i det internationale samarbejde, er USA som ”det liberale demokratis vogter” ikke længere dominerende – hverken på emne eller som førende aktør. Det skaber rum for helt andre politiske diskussioner, samarbejder og magtbalancer, end dem vi har set i de seneste årtier, hvor demokratiske friheder efter vestlig model har været den moralske pegepind.

Bliver Macrons Frankrig verdens nye moralske pegefinger, vil andre politiske forbindelser udvikles og trives, USA vil miste sin lederposition, og EU vil få en ny sammenrystende anfører internt samt en ny rolle og betydning globalt. Samtidig vil den politiske diskurs blive grønnere, og indsatsen for at forhindre yderligere temperaturstigning vil øges.

Måske har Donald Trump ikke forbrudt sig så meget mod menneskeheden, som Laurent Fabius mener. Han har muligvis gjort planeten og klimaet til det afgørende emne politisk, samtidig med at han har sat USA på bænken og overladt tøjlerne til nye kræfter.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er Fyn for fin?

Finn Slumstrup
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser?

Blog: Tak til de danske skatteydere

Mikael Jalving
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her