*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

»Hvad uafhængige kilder angår, er der ikke noget, der er uafhængigt i denne verden«

Den russiske præsident Vladimir Putin betragter amerikanske mediers påstande om uafhængighed som fup, og i et tv-interview for nylig, hvor han blev spurgt ind til russiske »digitale fingeraftryk« på hackingen af Demokraternes kampagnestab, eksploderede han og antydede, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA måske havde fundet på det hele.

Rusland er et usædvanligt land, der ledes af den tidligere efterretningsofficer præsident Vladimir Putin, der betragter verden gennem nogle meget specielle briller, skriver David Ignatius. Foto: Dmitry Lovetsky/AP

På en café ikke langt fra Lubjankapladsen, hvor den tidligere sovjetiske efterretningstjeneste KGB havde hovedkvarter, forsøger Andrej Soldatov, der beskæftiger sig med undersøgende journalistik, at kaste lys over det russiske efterretningsvæsens dunkle verden. Det er nu omdrejningspunkt i en politimæssig efterforskning fra amerikansk side af hackerangrebet mod det amerikanske præsidentvalg i fjor.

Ofte er det sådan, hævder Andrej Soldatov, at væsentlige begivenheder i dagens Rusland ikke er et produkt af en bred strategi, men snarere »taktiske træk«, der afspejler de personlige interesser hos præsident Vladimir Putin og hans magtfulde »præsidentstyre«.

Efter Andrej Soldatovs opfattelse er Putin-faktoren overordentligt vigtig, når det gælder om at forstå, hvad der er op og ned i hackingefterforskningen. Putin nærer personligt dyb modvilje mod den amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton, og det russiske efterretningsvæsen indhentede oplysninger om hende fra sensommeren 2015 at regne. Det, der måske intensiverede det russiske tiltag, kan have været offentliggørelsen i april 2016 af de såkaldte Panama-papirer, som afslørede hemmelige bankkonti, der tilhørte nogle af Putins nære venner og samarbejdspartnere.

»Det var et personligt angreb. Man kan ikke skrive om Putins familie eller personlige venner,« siger Andrej Soldatov.

Han gisner om, at den russiske præsident »ville gøre noget ved det; give nogen en lærestreg«.

Putin stemplede Panama-papirerne som et bevidst forsøg fra USA’s side på at skabe problemer for ham.

»Embedsmænd og statslige organer i USA står bag alt dette. De er vant til at have monopol på den internationale scene og vil ikke acceptere at skulle give plads til nogen anden. (…) Der bliver gjort forsøg på at svække os indefra, gøre os mere føjelige og få os til at makke ret,« hævdede han i april 2016.

På daværende tidspunkt afviste det amerikanske udenrigsministeriums talsmand, Mark Toner, at USA »på nogen måde var indblandet i selve afsløringen af disse dokumenter«. Han bekræftede dog, at den amerikanske styrelse for international udvikling (USAID) havde støttet konsortiet for undersøgelse af organiseret kriminalitet og korruption (OCCRP), som er en af de medieplatforme, der har medvirket ved efterforskningen af Panama-papirerne. Det var bevis nok for russerne.

For Putin, der er tidligere officer i KGB, er der intet, der er tilfældigt i efterretningsverdenen. For 14 dage siden afviste han kontant Megyn Kelly fra den amerikanske tvstation NBC i forbindelse med et internationalt økonomisk forum i Sankt Petersborg (Spief):

»Hvad uafhængige kilder angår, er der ikke noget, der er uafhængigt i denne verden.«

Da hun blev ved med at bore i russiske »digitale fingeraftryk« på hackingen af Demokraternes kampagnestab, eksploderede Putin:

»Hvilke fingeraftryk eller hovaftryk eller hornaftryk?«

Dagen forinden havde Putin sagt, at »patriotisk indstillede« russiske private hackere måske havde været indblandet i sagen. Men i Sankt Petersborg benægtede han og antydede, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA måske havde fundet på det hele:

»IP-adresser kan ganske enkelt forfalskes. (…) Der er den slags it-specialister i verden nu om dage, og de kan fikse alt muligt og så give alle og enhver skylden.«

Andrej Soldatov hævder, at den russiske efterretningstjeneste gør brug af private hackere, lidt i lighed med at CIA og den nationale sikkerhedstjeneste, NSA, benytter private leverandører til at udvikle offensive cybervåben og nuldagssårbarheder.

»Selv om den russiske sikkerheds- og efterretningstjeneste har cyberkrigspotentiale, kommer de fleste af de aktuelle angreb via andre kanaler,« skrev han i fjor på sit website, Agentura.ru.

I så henseende omtalte han et russisk teknologifirma, der angiveligt blev bedt om at være med til at arrangere følsomme overbelastningsangreb (DoS-angreb, red.).

Sandheden om, hvad der skete under valgkampen i 2016, vil det tage måneder at afdække, og det vrimler med vildledende oplysninger, som Putin, den amerikanske præsident, Donald Trump, og en umættelig presse giver næring til. Andrej Soldatov gør eksempelvis opmærksom på, at der i den noksom bekendte rapport, som den tidligere britiske efterretningsofficer Christopher Steele udarbejdede, var detaljer, som ikke kan efterprøves, og en vis uklarhed med hensyn til fakta.

I januar skrev Andrej Soldatov imidlertid i den britiske avis The Guardian, at rapporten også er »et godt spejlbillede af, hvordan tingene tackles i Rusland – forvirringen på beslutningstagerniveau og outsourcing af aktiviteter i voksende omfang«.

Set med russiske øjne er al information potentiel misinformation, og fortrolige oplysninger kommer ikke til offentlighedens kendskab. Som Putin sagde til Megyn Kelly i forrige uge, er en version, der ikke er hemmeligstemplet, værdiløs (henvisning til, at Megyn Kelly havde læst en ikkehemmeligstemplet version af amerikanske efterretningstjenesters rapporter om, at Rusland blandede sig i den amerikanske valgkamp, red.).

Russerne betragter amerikanske mediers påstande om uafhængighed som fup, og efter deres egen opfattelse arbejder deres egne propagandaforetagender på lige vilkår med globale medievirksomheder.

Sputnik havde f.eks. sin egen stand på det økonomiske forum i Sankt Petersborg. Direktøren for USA’s nationale efterretningstjeneste betegnede i en rapport fra den 6. januar Sputnik som et led i »Ruslands statsdrevne propagandamaskineri«, men i præsentationsmaterialet fra den russiske mediekoncern beskrives den som en mediekoncern, der bringer 2.000 nyhedsartikler eller -indslag om dagen på russisk, arabisk, kinesisk, spansk og engelsk.

Det gælder om at holde tungen lige i munden, i takt med at efterforskningen af sagen om russisk hacking skrider frem: Rusland er ikke noget dæmonisk, altdominerende land. Det er et højtudviklet land, der bliver mere og mere moderne. Men det er tillige et usædvanligt land, der ledes af en tidligere efterretningsofficer, der betragter verden gennem nogle meget specielle briller.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Glemmer vi frisindet?

Eva Kjer Hansen
Frisindet skal udleves, ikke bare hyldes i skåltaler.

Blog: Ud & se med Zenia Stampe

Mikael Jalving
Blindhed ved højlys dag.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her