*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Folketinget bør sige nej til Ceta

Demonstranter demonstrerede i februar ved EU-Parlamentet i Strasbourg mod frihandelsaftalen Ceta. Også i Danmark har der været demonstrationer ved Udenrigs ministeriet og Christiansborg, hvor demonstranter prøvede at råbe Folketinget op. Foto: Jean-Francois Badias/AP

I begyndelsen af juni skal Folketinget tage stilling til, om den såkaldte frihandelsaftale Ceta (Comprehensive Economic and Trade Agreement) skal ratificeres – det skal den efter min mening ikke. Folketinget bør sige nej. Og det er der flere grunde til.

Ceta er ikke til fordel for den danske befolkning. Ceta giver store fordele for de store multinationale koncerner, som vil kunne forhindre ny lovgivning. Hvis Folketinget vil forbyde et giftigt stof i fødevarer eller forbyde bestemte stoffer i legetøj, kan et firma, der producerer noget på området, protestere. Firmaet kan lægge sag an og forhindre vedtagelsen eller få erstatning for tabt fortjeneste.

Men den danske stat kan ikke lægge sag an mod firmaet, fordi de vil fortsætte med at bruge et giftigt stof.

Faktisk har firmaet krav på at høre om forslaget, inden det kommer frem i Folketinget. Med ordlyden i Ceta forpligter Danmark sig til at spørge virksomhederne på forhånd. Det forekommer besynderligt, at nogen har interesse i sådan noget. Hvis Folketinget siger ja til Ceta, siger det også ja til at få mindre indflydelse på dansk lovgivning. Med disse linjer er det sagt højt og tydeligt, og folketingsmedlemmerne kan altså ikke komme om nogle år og sige, at det vidste de ikke.

Jeg kan forstå, at politikerne har svært ved at overskue aftalen med dens 1.500 sider. Det er svært stof og meget teknisk. Men de indvendinger, jeg har nævnt her, har været nævnt i medierne og på høringer og konferencer mange gange.

Folketinget kan nå at sige nej til Ceta. Og det skal ikke komme bagefter og sige, at det ikke var blevet advaret.

Dertil kommer andre uheldige virkninger af Ceta. Hvis en kommune privatiserer et vandværk og finder ud af, at der fuskes med f.eks. rensningen, kan kommunen ikke bare gøre vandværket kommunalt igen. Rent formelt kan kommunen godt, men så bliver den erstatningsansvarlig. Firmaet kan kræve kompensation for tabt indtjening.

I praksis sker det ofte i Danmark og andre lande, at vandforsyningen skifter frem og tilbage fra offentlig til privat, og det er naturligt. Det kan der være mange grunde til, og der er ikke grund til at lægge gift ud for den slags ændringer, men det gør Ceta.

Og Ceta kan ikke laves om. Danmark kan ikke melde sig ud af Ceta, hvis aftalen først er vedtaget af EU og de enkelte medlemslande. Som et absolut minimum bør Folketinget derfor skrive ind i aftalen, at den kan siges op og genforhandles.

Også det såkaldte forsigtighedsprincip er i fare. EU’s forhandlere har glemt at nævne det i aftalen. Onde tunger vil hævde, at det er med vilje, fordi 90 pct. af de henvendelser, som EU fik, mens der blev forhandlet, var fra erhvervslivets lobbyister.

Forsigtighedsprincippet er en beskyttelse af forbrugerne. En afskaffelse er en fordel for virksomhederne, som derefter kan gøre, hvad de vil.

På samme måde har vi i Danmark et fornuftigt princip om, at apoteker kan anvise kopimedicin i stedet for det originale produkt. Hvis et andet land vil indføre samme princip, kan producenten af den originale medicin kræve erstatning for tabt fortjeneste. Nogen vil måske være ligeglad med, hvad der sker i andre lande, men hvis de andre har gode forslag til os med hensyn til miljø og forbrugerbeskyttelse, kan vi være forhindrede i at blive inspireret, medmindre vi vil betale ekstra for det.

Det er et sygt princip i Ceta, at nogen kan kræve kompensation for regler, som beskytter mennesker og miljø. Man skulle næsten tro, at det kun handler om at få flest mulig penge. Hvad med livskvaliteten?

De fleste danskere er lønmodtagere og er beskyttet af en række ILO-konventioner. Vi bør kun indgå handelsaftaler med lande, der lever op til ILO, men det gør vores modpart i Ceta – Canada – ikke. Vi kan se frem til unfair konkurrence.

Løbet er ikke kørt. Folketinget kan nå at sige nej til Ceta. Og det skal ikke komme bagefter og sige, at det ikke var blevet advaret. En række organisationer som Det Økologiske Råd, Forbrugerrådet, Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace og Afrika Kontakt siger nej.

Sammen arrangerede de en stor demonstration ved Udenrigsministeriet og Christiansborg i marts, hvor demonstranterne prøvede at råbe Folketinget op.

Jeg håber, at et flertal af medlemmerne er så vakse, at de stemmer imod Ceta.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Ceta er meget mere end frihandel
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory | Nanna L. Clifforth, Noah Friends of the Earth Denmark
Jens Boe Andersen (JBA) fra Dansk Metal og Peter Thagesen (PT) fra Dansk Industri skriver i JP 28/3 i indlægget ”Ja til frihandel”, at Ceta vil bidrage til beskæftigelsen.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er Fyn for fin?

Finn Slumstrup
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser?

Blog: Tak til de danske skatteydere

Mikael Jalving
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her