*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Er en ny kold krig på vej?

Danmark, Nato og USA har opstillet militær i Polen og i Baltikum. Idéen er at vise, at vi tager vores fælles forpligtigelse efter art. 5 i Nato-pagten alvorligt.

Hans-Henrik Holm er professor og afdelingsforstander ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

For nogle dage siden mødte jeg en russisk professorkollega i Aarhus. Han var her for at forelæse og udbygge kontakter. »Hvorfor vil Rusland angribe os?« spurgte jeg, og som svar gav han sig til at grine højt.

Idéen om, at Rusland skulle angribe Nato var, sagde han, en god vittighed blandt eksperter i Rusland. Rusland hverken kan eller vil sætte sin egen sikkerhed på spil ved at angribe. Rusland er ikke en supermagt, men blot et land med mange atomvåben. Og de kan ikke bruges til andet end at sikre sig en vis status i forhold til USA.

Men, spørger jeg, Rusland har angrebet Georgien, annekteret Krim-halvøen og pustet til ilden i Østukraine. Det er da ikke noget at grine af. Det har skabt uro i lande som Polen og Baltikum. Blandt andet i Estland er der russisksindede befolkningsgrupper, der kunne danne baggrund for russiske forsøg på at skabe politisk uro.

Derfor har Danmark, Nato og USA opstillet militær i Polen og i Baltikum. Idéen er at vise, at vi tager vores fælles forpligtigelse efter art. 5 i Nato-pagten alvorligt. Her lover staterne hinanden, at et angreb på én stat vil blive betragtet som et angreb på alle. Hovedpinen for småstater som de baltiske, men også Danmark er at få en så fast sikkerhedsgaranti som muligt fra stormagterne og specielt fra USA. Under Den Kolde Krig stationerede USA atomminer langs grænsen til DDR, lavede en base på Grønland og ville opstille flere hundrede mellemdistancemissiler i Europa.

Sikkerhedsgarantier er set ud fra en historisk betragtning noget usikkert noget. Georgien troede f.eks., at det var beskyttet af en amerikansk sikkerhedsgaranti. Men det viste sig ikke at være tilfældet. Med Trump i USA er sikkerhedsgarantierne blevet voldsomt svækket. Ikke alene har han kritiseret Nato for ikke at gøre nok, men han har også lagt voldsomt pres på Tyskland for at ”betale, hvad det koster”. Europa skal selv betale for sin sikkerhed.

Rusland, hævdes det, er imod demokrati, og derfor ses truslen fra Rusland nu som en hackertrussel mod Vestens frie valg.

USA’s nye ledelse er i færd med at underminere selve den liberale orden, som USA har høstet store fordele af hidtil. I det seneste nummer af tidsskriftet Foreign Affairs argumenterer John Ikenberry for, at Trumps USA har opgivet sit ansvar for international sikkerhed. Ironisk nok mindskes den fælles sikkerhed og forudsigelighed ved den beslutning.

Tilbage til min russiske kollega, der så Natos stationering af tropper ved Ruslands grænser som en militær optrapning. Set fra Vestens side er det defensivt og afskrækkende. Det er ikke truende.

Logikken minder om Den Kolde Krig, hvor kommunikationen mellem øst og vest blev brugt til at styrke opfattelsen af, at den anden part var aggressiv. Den tyske internationale politikforsker Dieter Senghaas formulerede dengang tesen om autistisk supermagtskommunikation. Hver part tolkede al kommunikation som en bekræftelse på, at den anden part var den aggressive. Ligesom for autister stod de to magter med et selvbekræftende tolkningsbillede, der skabte sin egen virkelighed. Dengang var det forstærket af, at USSR og USA havde modsatte og gensidigt udelukkende ideologier.

Nu er den vestlige tolkningsramme, at Rusland reelt er et diktatur, mens vi kæmper for demokrati. Rusland, hævdes det, er imod demokrati og derfor ses truslen fra Rusland nu som en hackertrussel mod Vestens frie valg. I Frankrig, i USA, i det kommende valg i Storbritannien blander Rusland sig i valgene gennem ”dirty tricks”. I det netop overståede franske valg var Marine Le Pen den russiske darling. Hun ville ud af Nato og EU og skabe et nationalistisk backlash, som russerne kunne bruge i en del- og hersk-politik.

Rusland truer den demokratiske proces, hævdes det i Vesten. I modsætning hertil ser Rusland Vestens støtte til oppositionspolitikere i Rusland og vestlig finansiering af menneskerettighedsorganisationer i Rusland som utidig indblanding.

Min russiske kollega er nu taget tilbage til Moskva, men det ville være sundt for alle parter, hvis truslen om en ny kold krig ikke bliver en selvbekræftende udvikling.

Hans-Henrik Holm er Jean Monnetprofessor og afdelingschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu

Fra arkivet: Efter bomberne i 2005 var der selvransagelse i Londonistan

Premierminister Tony Blair kæmper for at mane Storbritanniens ry som fristed for islamiske ekstremister i jorden. Men var landet for længe for gæstfrit over for prædikanter af had? Og hvad bør man gøre nu? Terrorbomberne i London 7. juli har styrtet Storbritannien ud i selvransagelse.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Revolutionen er aflyst

Mikael Jalving
Engang var socialisme noget med at forandre verden, i dag er den blevet indvendig og personlig. Følelser, kropslig varme og økomærket karma. Måske er det dens sidste chance.
Annonce
Annonce
Viden
Varer med skadelig kemi bliver på hylderne, selvom de er forbudt
Selv efter et forbud langt om længe er vedtaget i EU, bliver varer med skadelige stoffer ikke fjernet fra hylderne med det samme. Og industrikemikalier får normalt lov at stå, til de er udsolgte. 
Se flere
Rådmand skrotter højhus ved Dokk1
Teknisk rådmand Kristian Würtz (S) vil ikke have et højhus ved Europaplads. Skuffet bygherre føler sig kørt rundt i manegen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her