*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Vælgerne ønsker den rigtige vare – ikke kopien

Klare meldinger på værdi- og identitetspolitikken er det, som vælgerne vil have.

Karin Riis-Jørgensen er senior advisor i Kreab og fhv. medlem af EuropaParlamentet (V).

I dag afvikler Holland parlamentsvalg. Meningsmålingerne – hvis vi ellers kan stole på disse – viser stort nederlag til de liberale og socialdemokratiske regeringspartier og fremgang til højrepopulisten Geert Wilders. Iøjnefaldende er den store tilslutning til det grønne proeuropæiske venstreparti GroenLinks (GL) og til det socialliberale og ligeledes proeuropæiske D66. Igen er vælgerne tiltrukket af klare meldinger på værdi- og identitetspolitikken. De ønsker den rigtige vare og ikke kopien.

Tydelige politiske markeringer på værdi- og identitetsspørgsmål giver tilsyneladende også bonus i den franske valgkamp, hvor de to modpoler Marine Le Pen og Emmanuel Macron ser ud til at skulle slås mod hinanden i anden valgrunde. I Tyskland henter klar tale fra SPD’s kanslerkandidat, Martin Schulz, stemmer fra det højrepopulistiske parti AfD.

JP mener: Europa venter på Holland

Klare markeringer på vores fælles europæiske værdi- og identitetspolitik er også efterspurgt. Det lever EU-Kommissionen faktisk op til i den netop fremlagte hvidbog om Europas fremtid. Hvidbogen opstiller fem scenarier for det fremtidige samarbejde:

Kun det indre marked.

Gøre mindre mere effektivt.

Fortsætte som nu.

EU i flere hastigheder.

At gøre langt mere sammen.

Altså yderligere integration.

Med den særlige til- knytning til Europol, som regeringen dygtigt har forhandlet på plads, er vi endnu længere fra EU’s kerne.

Ved fremlæggelsen af hvidbogen erkendte en ydmyg og skarp Jean-Claude Juncker, at EU’s institutioner har haft en dårlig vane med at love mere, end man har kunnet holde. »Det nytter ikke noget, at vi lover folk solen og månen, når vi kun kan tilbyde et teleskop.«

Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien har allerede meldt ud, at de ønsker at realisere de tanker om et EU i flere hastigheder, som i årtier har været debatteret blandt EU-politikere, men også afvist af frygt for intern splittelse. Jeg husker meget ivrige og åbenhjertige meningsudvekslinger, når nogle af os luftede idéen om et EU i flere hastigheder. Det blev hældt ned af brættet meget hurtigt. Meget forståeligt, da Danmark var og er bange for, at vi ender i periferien af EU. Men noget paradoksalt, da Danmark allerede har flest undtagelser fra det fælles samarbejde. Med den særlige tilknytning til Europol, som regeringen dygtigt har forhandlet på plads, er vi endnu længere fra EU’s kerne. Som statsministeren meget rammende siger, at med alle Danmarks egne EU-forbehold er det meget svært at »stå og stampe i jorden« over, at andre måske vil bevæge sig hurtigere frem.

Virkeligheden banker på

Nu banker virkeligheden på. Hvordan vil Danmark forholde sig til det EU, som tegner sig i fremtiden? En eurozone med bankunion og indskydergaranti? Større harmonisering af medlemslandenes skatteregler? En fælles forsvarspolitik? En fælles asylpolitik? Nu, hvor briterne har sat sig selv uden for indflydelse, hvem er så vores nye allierede i forsøget på at sikre, at landene uden for kernen ikke bliver sejlet agterud?

Tyskland har hidtil set sig som garant for hensynet til alle medlemslande og derfor været en af vores tætteste allierede. Men Merkel taler nu om, at målet ikke længere kan være at gøre alt i fællesskab. Hvor vil DF lægge sig? De drømmer om at følge UK ud af EU og opnå samme skilsmisseaftale som UK, som ingen i sagens natur kender i dag. Danskerne hopper ikke på denne vogn. Den seneste meningsmåling viser, at 69 pct. siger nej til at følge i briternes fodspor.

Heldigvis har EU gennem årene udviklet sig som en familie, der forsøger at opfylde de enkelte familiemedlemmers ønsker til menuen for familiemiddagen. Selv den kræsne lille niece får sin livret, om end måske kun en lille portion. Så EU-lederne vil naturligvis forsøge at finde løsninger, som alle kan se sig selv i, men samtidig sikre kernen af samarbejdet. Den kompromisvillighed er alt andet end den arrogance, som et ledende medlem af regeringen mener, at EU-samarbejdet er præget af. Lad os håbe, at den holder ved også under trykket fra de store udfordringer, verden møder os europæere med.

Karin Riis-Jørgensen er tidligere medlem af Europa-Parlamentet (V) og senior advisor hos Kreab.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: DR Detektor vildleder

Morten Uhrskov Jensen
De må være klar over, hvor dårligt de ikke-vestlige efterkommere klarer sig.

Blog: Skønheden og uhyret

Mikael Jalving
Makronen skal redde os fra Le Pen, sådan som Clinton skulle redde os fra Trump.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her