*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Lad os så få fred i Europa

Det ville være rart, om vi kunne få et godt naboforhold til Rusland.

Når Putin gør så meget opmærksom på sig selv og Rusland (hvor han har reel stor opbakning), skyldes det, at Europa og Vesten ikke på nogen måde hjalp med til at støtte de progressive kræfter efter Sovjetunionens opløsning. Gorbatjov var og er, han lever heldigvis stadig, en fredsfyrste om nogen sammen med sit amerikanske modstykke Reagan. Hvis man ikke spænder for meget ben for D. Trump, kan fredsprocessen genstartes. Men problemet er et Europa, krigenes kontinent.

Hvem tror længere på krig mellem Frankrig og Tyskland? Kun tosser. Og England og USA har altid reddet os europæere, så måske skulle vi lære selv at finde ud af det. Og russerne, hvad med dem, de er anderledes, så de skal ikke hjælpes ind i det gode selskab. Derfor provokerer Putin, med rette. Han (russerne) er meget nærgående ved alle grænser, fordi han ikke har andre muligheder, men er ærekær som alle andre på vegne af et stolt folk, så antydninger er vel mere end nok. Hvorfor ikke invitere ham/dem ind i varmen? Hvad er det, vi er så bange for?

Vi hjalp jo ikke til med noget som helst dengang, der ikke var økonomi til at sikre destruktion af flere tusinde atombomber. Vi har aldrig vist synderlig interesse for vore østlige naboer ud over Ivan den Store og ham den Grusomme.

Hvorfor hindrer de ekskluderende og “bedrevidende” elitære stadig en normalisering til normal tankegang og tilgang til vore naboer i øst? Hvorfor skal vi være bange for dem? Hvilken interesse skulle de have i at besætte vore lande, som om de ikke har problemer selv? De truer med a-våben, men ingen normalttænkende vil bruge bomben.

Otium til de sure, gamle mænd

At sende russiske turister til Ægypten og Tyrkiet er vel heller ikke på ønskesedlen lige nu efter de tragedier, vi har oplevet for russere især i Ægypten. Så russerne må nøjes med at rejse til Krim og Israel. Og på Krim er de solhungrende russere, de har jo også brug for sol, meget velkomne. Ved sidste folkeafstemning på Krim viste der sig overvældende russisk tilslutning.

Måske ikke så sært, fordi russerne fra gammel tid foruden store flådebaser tiltrak stor lokal beskæftigelse. De enklaver i Østukraine, som er overvejende russisksindede, lad dem dog forblive i et Rusland, hvor de føler sig trygge.

Man kan ikke påtvinge andre demokrati som vi kender det, det skal nok komme af sig selv ved fred og forståelse. Lad nu de sure, gamle mænd herhjemme og i Europa få et velfortjent otium, og lad så friske kræfter, som Trump også præsenterer, komme til. Det ville dog være rart, om vi kunne få et godt naboforhold til Rusland, som har meget at tilbyde, tror jeg på.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Måske går det bare ad helvede til

Rune Toftegaard Selsing
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt.

Blog: Grib din fjerboa, kys din kæreste, og vær stolt!

Erik Winther Paisley
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her