*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Fra ”flugten til Amerika til ”noget for noget”

Forsøget på at regulere antallet af flygtninge og migranter til Europa må have et længere perspektiv.

Flere end 5.000 mennesker omkom i 2016 på Middelhavet i forsøget på at komme til Europa. Arkivfoto: Emilio Morenatti/AP

Historien viser, at mennesker flytter sig, når overlevelsesbetingelserne ændrer sig. Sådan har det været, siden de første folkevandringer begyndte for 65-70.000 år siden, og sådan var det også, da europæerne begyndte at udvandre i begyndelsen af 1800-tallet.

Over de næste 150 år forlod omkring 50 millioner eller cirka 12 pct. af befolkningen Europa og var som nutidig migration mod Europa motiveret af fattigdom og politisk usikkerhed og tiltrukket af muligheden for et bedre liv.

Forskning viser, at massemigration fra Europa var en væsentlig faktor i de nye europæiske nationers udvikling. Migranterne sendte penge hjem, og de, der vendte tilbage, medbragte en del af de demokratiske værdier, vi bygger vores nutidige samfund på.

Fattigdom og social utilfredshed

Fra Kristian Hvidts ”Flugten til Amerika” (1975) ved vi, at fattigdom og social utilfredshed lå bag danskeres migration til Amerika, at unge mænd i Nordslesvig tog afsted for at undgå at blive tvangsrekrutteret til den tyske hær, at tidlige migranter finansierede senere migranters rejse, og at mange rejser involverede det, vi i dag ville betegne som menneskesmuglere.

Masseudvandringen fortsatte, indtil USA indførte restriktioner i 1924, men holdt aldrig op, fordi sociale netværk altid fungerer som en modvægt til statslige forsøg på migrationsregulering.

Siden 1950’erne har indvandring overgået udvandring i Europa. Men bevægelsen har ikke været konstant. Arbejdsmigration fra det sydlige til nordlige Europa holdt op, da de sydeuropæiske landes fattigdom og diktaturer blev afløst af udvikling og demokrati. Før den økonomiske krise ramte Europa i 2008 holdt indvandring fra ikkeeuropæiske lande ikke trit med behovet på arbejdsmarkedet.

Et bedre liv et andet sted

Krigen i Syrien, konflikter andre steder i vores nærområder og en blanding af fattigdom og usikkerhed i dele af Afrika har siden 2012 resulteret i, at flere flygtninge og migranter igen søger mod Europa. Øget grænsekontrol har nedbragt antallet, men har samtidig presset mange til at benytte sig af alternative og farligere ruter.

Flere end 5.000 mennesker omkom i 2016 på Middelhavet i forsøg på at komme i sikkerhed. Trods øget risiko presses mennesker nu som tidligere af muligheden for et bedre liv et andet sted.

Siden juni 2015, hvor EU afløste den mere udviklingsorienterede tilgang med en ny dagsorden for migration, har EU først indgået aftalen med Tyrkiet i marts 2016, og partnerskabsprogrammet vedtaget i juni samme år har i stigende grad lagt vægt på skræddersyede aftaler indgået med transit- og afsenderlande.

God købmandslogik

Aftalerne søger gennem en kombination af finansielle og politiske instrumenter at få tredjelande til at fungere som EU’s ydre grænsepoliti og påtage sig flygtningehåndteringen. Udviklingsbistand målrettes i stigende omfang migrations- og flygtningeproducerende lande og gøres betinget af villighed til at tage afviste asylsøgere tilbage.

”Noget for noget” kalder vi genindførelsen af konditionalitetsprincippet i dansk udviklingsbistand, og det lyder jo som god købmandslogik. Men vi ved ikke, om det virker, og vi har ikke i tilstrækkeligt omfang overvejet de mere langsigtede virkninger af en politik, der på kort sigt kan levere populære løsninger.

Den øgede grænsekontrol langs EU’s ydre grænser, genindførelsen af intern grænsekontrol flere steder i Europa samt aftalen med Tyrkiet har uden tvivl nedbragt antallet af flygtninge til Europa via Grækenland. Men politikken har høje menneskelige omkostninger og kan få utilsigtede konsekvenser.

Utilsigtede konsekvenser

Den umiddelbare menneskelige konsekvens er, at mennesker på flugt risikerer at omkomme undervejs eller, hvis de overlever, at blive sendt tilbage til usikre lande, at blive fastholdt i udsigtsløse flygtningecentre og blive frataget muligheden for at bidrage positivt til både deres egen, deres hjemlandes og vores udvikling.

Men ”noget for noget”-aftalerne kan få andre utilsigtede konsekvenser. For eksempel giver udliciteringen af grænsekontrol til lande som Tyrkiet, Libyen, Egypten og Marokko disse lande en ny og stærkere forhandlingsposition. Vi så under Gaddafi-tiden, hvordan tilstedeværelsen af et stort antal potentielle migranter gav Libyen en god forhandlingsposition i forhold til at sætte sig ud over Europas udenrigspolitiske dagsordener, for eksempel med hensyn til menneskerettigheder.

Velkommen løsning på kort sigt

Aftaler med tredjelande om fælles migrationsregulering kan være en velkommen løsning til at bremse migrationspresset på kort sigt. Men vi ved ikke nok om de mere langsigtede konsekvenser af at indgå aftaler med regimer, der under andre betingelser burde tiltrække vores kritik.

Meget tyder på, at det ville være en god idé at overveje, i hvilken grad kortsigtet europæisk migrationspolitik er med til undergrave vores udenrigspolitiske forhandlingsposition på længere sigt. Et historisk blik ville derudover vise, at ingen migrationsbevægelser er permanente, at udvikling og migration ofte er positivt forbundet, men at reguleringsbestræbelser er nødt til at have et længere tidsperspektiv.

Seniorforsker ved Diis Ninna Nyberg Sørensen forsker i international migration med aktuelt fokus på grænsekontrol og sammenhængen mellem udvikling og migration.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Flygtningekrise

Blog: Kvoteflygtninge er Danmarks moralske ansvar

Josephine Fock
Vi skader Danmarks mulighed for at varetage vores politiske og økonomiske interesser ude i verden, hvis Danmark løber fra vores ansvar i FN og nægter at hjælpe verdens mest udsatte flygtninge.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her