*

International debat

Merkel skal balancere mellem flygtninge og ny højrefløj

Det indvandrerkritiske national-konservative parti Alternative für Deutschland (AfD) er blevet en overraskende ny faktor i tysk politik, som vil udfordre de konservative.

Et centralt spørgsmål i Tyskland er, om Angela Merkels kristendemo kratiske parti CDU sammen med søsterpartiet CSU kan tilbageerobre de 10 pct. vælgere, som Alternative für Deutschland tilsyneladende er i færd med at snuppe på den tyske højrefløj. Arkivfoto: Michael Probst/AP

Der er et solidt grundlag for, at Tysklands økonomiske styrke kan komme Danmark endnu mere til gavn i de kommende år. Tyskland har klaret sig virkelig godt igennem finanskrisen og hører til de allermest stabile økonomier i Europa. Alle nøgletal peger i retning af, at Tyskland også fremover vil have en solid økonomisk udvikling, og Danmark har gode kompetencer på en række for Tyskland vigtige politiske satsningsområder.

Som Danmarks vigtigste handelspartner og Europas største økonomi er Tyskland et meget væsentligt marked for dansk erhvervsliv, og de tyske ambitioner om en omstilling til grøn energi er et eksempel på, at danske kompetencer svarer til tyske satsningsområder.

Det altdominerende emne

Flygtningekrisen er fortsat det altdominerende emne i tysk politik og ser ud til at blive det i hele 2016. Tyskland modtog i 2015 mere end en million flygtninge, hvilket er en massiv udfordring ikke bare for forbundsregeringen, men også for delstaterne og kommunerne, som er under stort pres, hvad angår den praktiske håndtering af situationen.

Det centrale spørgsmål er, om CDU sammen med søsterpartiet CSU kan tilbageerobre de 10 pct. vælgere, som AfD tilsyneladende er i færd med at snuppe på den tyske højrefløj

Europapolitisk har kansleren ønsket at positionere Tyskland som et foregangsland og forsøgt at opnå større solidaritet og fælles løsninger i fordelingen af flygtningene. På trods af sine ihærdige bestræbelser har kansleren i denne sag måttet erkende, at der ikke er fælles fodslag blandt europæiske partnere om hendes linje. Dette vil blive svært at ændre i løbet af 2016.

Kansler Merkel arbejder for at begrænse flygtningestrømmen til EU og Tyskland og fastholder samtidig sin meget humanitære tilgang til flygtningekrisen. Kritikken fra CDU’s bayerske søsterparti, CSU, er stærk og må antages at fortsætte og endda vokse, så længe flygtningestrømmen fortsætter næsten uændret. CSU’s bud på en øvre grænse for Tyskland er på 200.000 flygtninge om året.

I løbet af efteråret har forbundsregeringen foretaget væsentlige stramninger af flygtninge- og asylpolitikken for at begrænse flygtningestrømmen samt gennem EU presset på for aftalen med Tyrkiet. Hidtil uden de ønskede resultater. Med de seneste ugers tal vil Tyskland også i år modtage over en million flygtninge. I den tyske befolkning og i den politiske debat er der bekymring for, at forbundsregeringens initiativer ikke er tilstrækkelige til at løfte opgaven.

Overraskende ny faktor

Som følge af situationen er det indvandrerkritiske national-konservative parti Alternative für Deutschland (AfD) blevet en overraskende ny faktor i tysk politik. AfD har på kort tid opnået ca. 10 pct. i meningsmålingerne og dermed gjort op med den årelange stabile indenrigspolitiske balance mellem de etablerede partier. Merkels personlige popularitet har i 10 år været stabil og meget høj, men på det seneste er den faktisk svundet.

Én af kanslerens store indenrigspolitiske udfordringer bliver at dække den flanke mod højre af, som AfD i disse måneder tilsyneladende drager stor fordel af. Det centrale spørgsmål er, om kanslerens kristendemokratiske parti CDU sammen med søsterpartiet CSU kan tilbageerobre de 10 pct. vælgere, som AfD tilsyneladende er i færd med at snuppe på den tyske højrefløj.

Dette vil skulle ske i et år, hvor det er usikkert, hvor mange flygtninge der kommer til Europa, og hvilke begrænsninger regeringens politik sikrer i tilstrømningen af flygtninge.

Flygtningedebatten bevæger sig i øjeblikket ind i en ny fase, hvor der efter lang tids holdningspræget debat nu også fokuseres på handlinger og løsninger. Integrationen af de mange flygtninge bliver her utvivlsomt en stor opgave at løfte selv for en politisk stærk, økonomisk solid og velorganiseret nation som Tyskland.

Ambassadørens krystalkugle

I den kommende tid vil en række af Danmarks ambassadører give deres bud på, hvad vi kan vente os af 2016. De vil se tilbage og frem og identificere tendenser og udviklinger, som vi skal være opmærksomme på i det kommende år.

På det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område ses der klare og positive tendenser til, at Tyskland i stigende grad er parat til at påtage sig et større ansvar. Forbundsdagen godkendte for nylig det p.t. mest omfattende tyske militære engagement, som bl.a. sender tyske lufttanknings- og Tornado-fly på vingerne i Syrien. Et bidrag, der skal hjælpe med rekognoscering og måludpegning for den internationale koalitions kampfly.

Beslutningen, som blev truffet i solidaritet med Frankrig efter terrorangrebene i Paris, var ligeledes en mulighed for Merkel til at vise, at Tyskland er en troværdig, handlekraftig partner, der tager sin del af ansvaret i kampen mod den internationale terrorisme – også på traditionelt ømtålelige områder som den ”hårde” sikkerhedspolitik.

Denne tendens afspejles ligeledes i de tyske indsatser i Afghanistan, Nordirak og Mali. Merkel har sammen med Frankrigs præsident desuden påtaget sig lederskabet for håndteringen af konflikten mellem Rusland og Ukraine, og det var som bekendt også Merkel og finansminister Schäuble, der sidste år pressede på og sikrede en aftale med Grækenland, da eurokrisen kogte.

Den rette balance

I Berlin forsøger man at finde den rette balance mellem diplomatiske løsninger og bidrag med militære midler, når de udenrigspolitiske realiteter kræver det. Tysklands udenrigspolitiske tilpasning skyldes ikke alene ønsket om at blive set som en seriøs og troværdig partner, men er også et udtryk for nødvendigheden af at kunne trække på solidariteten fra landets europæiske partnere i andre sammenhænge.

Tyskland har i lyset af udviklingen i Frankrig og Storbritannien i de senere år fået tildelt en europæisk lederrolle. Uanset denne nye rolle hverken kan eller vil Tyskland svinge taktstokken i Europa alene, men altid arbejde for fælles løsninger i EU- og Nato-regi.

I det nye år venter en række krævende indenrigs- såvel som udenrigspolitiske udfordringer. Både Tyskland og Danmark har behov for et stærkt Europa særligt i en tid, da en række fundamentale udfordringer pludselig tester sammenhængskraften i det europæiske samarbejde. Udover flygtningekrisen vil de EU-kritiske strømninger i en række europæiske lande fortsat udgøre en væsentlig problemstilling for fremtidens Europa.

Et særligt spørgsmål knytter sig til Storbritanniens fremtidige rolle. Dertil kommer, at den finansielle krise i Grækenland ikke er overstået, og EU vil fremover skulle holde et vågent øje med udviklingen i Athen.

Også på de indenrigspolitiske linjer går Tyskland en vigtig tid i møde. De kommende delstatsvalg i Baden-Württemberg, Rheinland-Pfalz, og Sachsen-Anhalt vil give en indikation på, i hvilken retning de politiske vinde blæser forud for valget til Forbundsdagen i 2017.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Det er udansk, hvis vi giver køb på almen dannelse i gymnasiet

Angela Brink
Regeringen lægger op til en forfladigelse af gymnasiernes undervisning i religion og oldtidskundskab. Det er skadeligt, fordi netop oldtidskundskab og religion er med til at cementere elevernes forståelse af, hvad der har skabt dansk og vestlig livsanskuelse i nutiden.

Blog: Parkurser til forældre nytter

Michael Gylling Nielsen
Forebyggelse af konflikter hos par nytter. Det viser resultaterne fra en seksårig indsats, der offentliggøres i dag.

Blog: Jeg er mere liberal end Lars Løkke

Victor Boysen
Venstre vil have mere skat og mindre ytringsfrihed. Har de smidt deres politiske kompas til storskrald? Jeg er efterhånden mere liberal end Løkke selv.
Kommentarer
Annonce
Sådan bliver din cykelferie en succes
Hvilken cykel er bedst, og hvad skal jeg egentlig pakke ned i tasken? Få her rådene til, hvordan du forbereder dig på din cykelferie. 
Se flere
Ekspert: Fransk forbud mod arbejdsmails uden for kontortid er ikke vejen frem
Selvom det er »fristende« at lovgive imod mails fra chefen i fritiden, så er det andre tiltag, der skal til for at komme arbejdsrelateret stress til livs, vurderer ekspert. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her