*

 

International debat

Abortforbud koster hvert år tusindvis af kvindeliv

Hun blev gravid, da hun var ni år, fødte som ti-årig og var blevet misbrugt, siden hun var spæd.

En meningsmåling foretaget af en avis i El Salvador viste for nylig, at 74 pct. af befolkningen er for abort, hvis kvindens liv er i fare. I dag har landet en yderst restriktiv lovgivning imod abort. Arkivfoto: Esteban Felix/AP

I december sidste år fremsatte den spanske regering et lovforslag, der skulle begrænse spanske pigers og kvinders adgang til abort. Abort skulle kun være tilladt i tilfælde af voldtægt, eller hvis kvinden var i livsfare og kunne fremvise to uafhængige lægeerklæringer, der samstemmende bekræftede hendes tilstand. Læger risikerede fængsel for at overtræde loven.

Lovforslaget fik menneskerettigheds-, sundheds- og kvindeorganisationer til at gå på gaden, og en protest mod forslaget blev underskrevet af 176 forskellige organisationer og 130.000 enkeltpersoner. Det fik den spanske regering til i begyndelsen af oktober at trække forslaget tilbage, og justitsministeren, der var hovedarkitekten bag, gik af.

Det spanske lovforslag vidner om en bekymrende tendens, hvor konservative og religiøse kræfter forsøger at indføre eller fastholde delvise eller totale abortforbud. I lande som El Salvador, Nicaragua, Irland og Malta sætter abortforbuddene kvinders helbred og liv i fare, og på verdensplan mister tusindvis af piger og kvinder hvert år livet på grund af totale abortforbud.

I flere af landene, f.eks. El Salvador og Nicaragua, er der ikke tale om juridisk arvegods fra en svunden tid, men om abortforbud, der er indført for mindre end 20 år siden.

Ifølge WHO dør hvert år på verdensplan 47.000 kvinder på grund af usikre aborter.

Maria blev dømt for overlagt mord på sit ufødte barn og idømt 40 års fængsel.

Abortforbuddene rammer allerhårdest kvinder og piger fra de fattigste lag, da de velhavende har mulighed for at rejse ud af landet og få foretaget en lovlig og sikker abort i et naboland. I Irland, hvor abort kun er tilladt, hvis kvindens liv er i overhængende fare, rejser omkring 4000 kvinder hvert år til England for at få foretaget en abort.

Blandt dem er helt unge kvinder, der er blevet voldtaget eller udsat for incest, og kvinder, som efter fosterskanningen ved, at de bærer på et handicappet barn, som sandsynligvis ikke overlever fødslen. De kvinder, der ikke har råd til at rejse, tyer til usikre metoder ved for eksempel at købe abortpiller på nettet.

Asylsøgere i Irland har slet ikke mulighed for at forlade landet, og nogle får foretaget illegale og risikable aborter under uhygiejniske forhold.

Ud fra et menneskerettighedsperspektiv er noget af det mest krænkende for piger og kvinder den kriminalisering, som visse abortforbud indeholder. Det er særligt her, Amnesty lægger sit fokus. Ingen kvinde, der får en abort, eller læger, der udfører eller medvirker til den, skal retsforfølges. Og staten bør tilbyde abort, hvis kvindens liv er i fare, eller hvis graviditeten er et resultat af voldtægt.

Et af de lande, hvor vi ser de tragiske konsekvenser af kriminaliseringen af abort, er El Salvador. Her er abortlovgivningen så restriktiv, at selv ikke kvinder, hvis liv er i fare på grund af graviditetskomplikationer, kan få tilladelse til at få deres graviditet afbrudt, hvis den risikerer at skade deres foster. Fosterets liv vægtes til hver en tid højere end kvindens – og forbuddet gælder endog, hvis lægerne vurderer, at fosteret ikke er levedygtigt efter fødslen.

El Salvador har en høj rate af voldtægter og seksuel vold, men kvinder, der er blevet voldtaget, tvinges til at fuldføre en evt. graviditet og føde deres overgrebsmands barn.

I forbindelse med Amnestys kvindekampagne My Body My Rights besøgte vores researchere i august måned El Salvador for at dokumentere konsekvenserne af det totale abortforbud.

Her mødte de en læge, der fortalte: »Vi havde en niårig pige herinde. Hun fødte som 10-årig. Hun var blevet misbrugt, siden hun var spæd. Hun blev gravid, og det var en svær sag. Meget svær (…) Hun forstod ikke, hvad der skete med hende. Hun spurgte efter farveblyanter. Og det skar os i hjertet. Hun tegnede og hang papiret op på væggen. Hun var bare en lille pige.«

Denne læge stod i et ikke sjældent dilemma for El Salvadors læger: Nægter de at foretage aborten, svigter de deres lægeløfte, udfører de aborten, risikerer de fængselsstraf.

Kriminaliseringen rammer også kvinderne selv. De, der trodser forbuddet og får foretaget en abort, risikerer årelange fængselsstraffe. Selvom strafferammen for abort er mellem 2 og 8 års fængsel, vælger domstolene til tider at dømme ud fra strafferammen for overlagt mord, og derfor risikerer kvinderne op til 50 års fængsel.

Også de, der aborterer spontant, altså ufrivilligt, risikerer fængselsstraf, hvis de bliver mistænkt for at have fremprovokeret den selv, eller hvis de ikke kan overbevise dommeren om, at de gjorde alt, hvad de kunne, for at redde deres ufødte barn.

En af disse kvinder er den 28-årige Maria Teresa Rivera, der arbejdede på en tøjfabrik, og som i forvejen har en lille søn. Maria vidste ikke, hun var gravid, før hun pludselig fik smerter. Hendes svigermor fandt hende blødende på badeværelsesgulvet og fik hende på hospitalet, hvor en ansat meldte hende til politiet. I juli 2012 blev Maria dømt for overlagt mord på sit ufødte barn og idømt 40 års fængsel.

Maria er én ud af flere kvinder, der lige nu sidder fængslet i El Salvador, dømt for at have aborteret med vilje. Ifølge politiet blev 16 piger og kvinder sidste år sigtet for at have fået en abort. Seks af dem var under 17 år. Ofte er det en ansat på hospitalet eller en nabo, der melder dem til politiet. Bevisbyrden ligger hos kvinderne, der skal overbevise anklager og dommer om, at deres abort ikke var selvforskyldt.

Det er afgørende, at vi i det internationale samfund opretholder presset på lande som El Salvador for at få dem til at sikre, at kvinder ikke risikerer at ende bag tremmer, fordi de har aborteret.

Heldigvis ser vi da også positive tiltag i regionen. I Chile erklærede den nytiltrådte præsident, Michelle Bachelet, i juni, at hun vil gøre op med landets totale abortforbud og sikre, at kvinder, der er blevet voldtaget, hvis foster er ulevedygtigt, eller hvis eget liv eller helbred er i fare på grund af graviditeten, kan få adgang til abort.

Noget tyder også på, at borgernes opbakning til de restriktive abortlove er begyndt at dale. En meningsmåling foretaget af en avis i El Salvador viste for nylig, at 74 pct. af befolkningen er for abort, hvis kvindens liv er i fare.

Stort set alle lande sætter visse begrænsninger i forhold til adgang til abort. Det gør vi også herhjemme, når vi sætter en 12 ugers grænse for fri abort. Sådanne begrænsninger er ikke i strid med menneskerettighederne. Det er til gengæld den kriminalisering, der koster menneskeliv og fratager piger og kvinder deres fundamentale ret til at bestemme over egen krop.

Trine Christensen er vicegeneralsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Virksomhedsstifter: Bliver Danmark til Rumænien om 30 år?
Lasse Birk Olesen, medstifter og produktchef Coinify, Herlev
Dansk økonomisk vækst er gået i stå, mens rumænernes økonomi vokser med 5 pct. om året. Fortsætter det i 30 år, vil det rumænerne være dobbelt så rige som danskerne.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Vi må tænke nyt for at sikre vores ytringsfrihed

Josephine Fock
De offentlige ansattes ytringsfrihed er blevet forværret, og vi mener, det er nødvendigt at ændre i lovgivningen

Blog: Katastrofe allerede før skolegang

Morten Uhrskov Jensen
Ikke-vestlige børn har i gennemsnit lavere indfølingsevne og ringere faglighed, viser ny meget stor undersøgelse.
Kommentarer

Kommentar: Held og uheld på en onsdag aften

Henrik Jensen
Er der ikke nogen, der kan tage nyhedsprogrammernes studieværter i ørerne og vride dem om? De skaber sig for meget – vi er danskere, for pokker!
Annonce
Annonce
Viden
Ny planet Et »ønskescenarie for forskerne«
Forskere har fundet en klippeplanet, der i størrelse ligner Jorden. Inden for astronomiens verden er man begejstrede – planeten har nemlig mange betingelser for, at der kan findes liv. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her