*

International debat 17.12.2012 kl. 03:00

Derfor er det i orden at gennemføre målrettede drab

Debatten om efterretningstjenesters ret til at begå målrettede drab raser i Danmark, efter at en tidligere agent har sået tvivl om PET’s rolle i likvideringen af en Al Qaida-leder. I USA debatteres det også. En tidligere Bush-rådgiver argumenterer for, at det er inden for folkerettens rammer.

Droner gør det muligt for USA’s forsvar at anvende en teknologi, der er særligt virkningsfuld over for Al Qaidas organisation og taktik. Foto: AP/US Air Force

Præsident Franklin Roosevelt blev virkelig overrasket, da en journalist fortalte ham, at admiral Isoroku Yamamoto, der stod bag angrebet på Pearl Harbor, var blevet skudt ned af amerikanske fly over en stillehavsø, efter at amerikanerne havde fået kendskab til Yamamotos flyveplan.

Roosevelt havde støttet dette ”målrettede drab” – dvs. drab på en bestemt person af militær betydning – en vending, der er blevet velkendt, siden Israel begyndte at foretage målrettede drab i 2000 i kampen mod den anden palæstinensiske intifada (intifada betyder rystelse og benyttes som betegnelse for to tilfælde af palæstinensisk oprør i konflikten mellem palæstinenserne og Israel, red.).

Spørgsmålet er blot, om nedskydningen af Yamamotos fly var “et snigmord”. Hvis det var lykkedes britiske kommandostyrker at dræbe den tyske general Erwin Rommel i Libyen i 1941, ville det så have været et snigmord? Hvis præsident Ronald Reagans angreb i 1986 på militære mål og efterretningsmål i Libyen, inklusive et sted, hvor Moammar Gaddafi somme tider opholdt sig, havde ført til, at Gaddafi blev dræbt, ville det så have været et snigmord? Eller hvad med dengang i november 2001, da CIA rettede et droneangreb mod et møde i Kabul mellem højtstående Al Qaida-ledere?

Osama bin Laden blev ikke ramt, men hans militærchef blev dræbt. En gammel bekendtgørelse og en ny teknologi giver disse spørgsmål aktuel betydning.

Bekendtgørelse nr. 1233, udstedt af Ronald Reagan i 1981, er en forlængelse af en bekendtgørelse, som Gerald Ford udstedte i 1976 – som reaktion på afsløringen af CIA-forsøg på at snigmyrde Fidel Castro – og som blev stadfæstet af Jimmy Carter. I nr. 1233 hedder det:

»Ingen person, der er ansat af eller repræsenterer USA’s regering, må deltage i eller samarbejde hemmeligt om at deltage i snigmord.«

Hvad så med Navy Seals, der dræbte Osama bin Laden? Den nye teknologi er den bevæbnede drone, som kan hænge over et formodet tilholdssted for en vigtig fjendtlig person og på få øjeblikke sammen med satellitbilleder affyre præcisionsammunition.

USA kan kun vinde ved at ødelægge Al Qaidas »evne til at fungere – ved selektivt at dræbe eller pågribe organisationens nøglemedlemmer.«

Heldigvis har John Yoo fra juridisk fakultet ved Berkeley-universitetet skrevet en klar og tydelig indføring i den lovlige og moralske baggrund for at bekæmpe terrorisme ved at gå målrettet efter betydningsfulde fjendtlige personer.

I ”Assassination or Targeted Killings after 9/11” bemærker John Yoo korrekt, at »præcise angreb på enkeltpersoner« har mange fortilfælde og »fremmer målet for krigens regler ved at udslette fjenden og mindske skader på uskyldige civile«.

Han præciserer den overbevisende logik bag anvendelse af droner til målrettede drab – angreb på en bestemt person i stedet for en militær enhed eller et militært aktiv – i dagens »udefinerede krig med en grænseløs slagmark«.

Enhver anvendelse af militær magt skal, for at være korrekt, være nødvendig, så passende som praktisk muligt og afstemt efter truslen.

Krigsførelse adskiller sig fra det strafferetlige system på ét afgørende punkt, siger John Yoo. Det strafferetlige system er tilbageskuende: Det går i gang efter en forbrydelse. En nation, der er blevet angrebet, som USA blev det den 11. september 2001, går i krig for at forhindre fremtidig skade, hvilket uundgåeligt indebærer sandsynligheder og gætterier.

Krigsførelse nu om dage kompliceres yderligere af, at USA’s fjende »ligner et netværk, ikke en stat«, som John Yoo udtrykker det. Dens øverstbefalende og soldater bærer ikke uniform; de skjuler sig blandt civilbefolkningen og indgår ikke i et gennemsigtigt kommando- og kontrolapparat.

Droner gør det muligt for USA’s forsvar – som i spørgsmålet om droner indbefatter CIA; en vigtig sondring er blevet udvisket – at anvende en teknologi, der er særligt virkningsfuld over for Al Qaidas organisation og taktik. Fjendes ledere er reelt militære, ikke civile. At dræbe dem tjener det militære formål at demoralisere fjenden, forhindre planlægning, sprede forvirring og tappe deres lager for erfaring.

De fleste amerikanske krige er blevet udkæmpet ved hjælp af militær styrke støttet af økonomisk magt. Men, som John Yoo siger, så udkæmpes vore dages krig mod en diffus fjende, der ikke har noget territorium, der kan invaderes, og ingen samlet styrke, der kan knuses. Så krigen kan ikke vindes ved at stille med flere kampvogne, hærdivisioner eller flådestyrker. USA kan kun vinde ved at ødelægge Al Qaidas »evne til at fungere – ved selektivt at dræbe eller pågribe organisationens nøglemedlemmer«.

Efter terrorbombningen af to amerikanske ambassader i Østafrika i 1998 sendte Bill Clintons regering krydsermissiler mod formodede terroristlejre i Afghanistan i håb om, at Osama Bin Laden var der. Hvis missilerne havde dræbt ham, ville det så have været uacceptabelt?

I marts 2003, i timerne før invasionen i Irak, rettede George W. Bushs regering et krydsermissilangreb mod et af Saddam Husseins beboelseskomplekser, i den tro at den vidste, hvor Saddam Hussein befandt sig. Var det forkert at forsøge at mindske blodsudgydelserne ved at underminere styret? Ville det have været moralsk at foretrække at forsøge at opnå det ved med et omfattende bombeangreb at gå målrettet efter et område og ikke en bestemt person?

Forhåbentlig ikke.

George F. Will er fast kommentator ved The Washington Post.
© The Washington Post
Følg
Jyllands-Posten
JP Deadlines
TILMELD DIG JP DEADLINES-NYHEDSBREVE
International Debat
Tophistorier
International debat

Jyllands-Posten er Danmarks internationale avis. Det ses også på debatsiderne, hvor der fem dage om ugen er afsat en side til debat og analyse om internationale forhold. Den internationale debat er vigtig for Jyllands-Posten, for den bidrager til at skabe indsigt, sammenhæng og forståelse af verden omkring os.

Siden bliver til i samarbejde med tre førende, internationale medier, Washington Post, Foreign Policy og Bloomberg. Siden redigeres af udlandsredaktør Flemming Rose.

Annonce
International
E-Avis

Morgenavisen Jyllands-Posten online – tilgængelig fra kl. 23:00 aftenen før udgivelsesdato.Premium

Annonce
Analyser
Aktuelle temaer
  • Premium
    FÅ DET FULDE OVERBLIK
    TEMA

    Krisen i Syrien

    Følg Jyllands-Postens dækning af den højspændte situation i Syrien.

    Islamisk Stat

    Radikale ekstremister kæmper for et islamisk kalifat og har med drab og terror sendt hundredtusinder på flugt.

    Terror mod Charlie Hebdo

    Hele JP's dækning af det blodige terrorangreb mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris.

  • Premium
    FÅ DET FULDE OVERBLIK
    TEMA

    Håndbold-VM 2015

    Følg herrelandsholdets kamp for medaljer. Interviews med spillerne, oversigt over grupperne og seneste nyt.

    Murens fald

    For 25 år siden brød kommunismen sammen i Østeuropa, og Den Kolde Krig sluttede.

    Integration i stampe

    Vi undersøger, hvorfor integrationen af indvandrere og efterkommere på flere områder står i stampe.

  • Premium
    FÅ DET FULDE OVERBLIK
    TEMA

    Svensk valg

    Den 22. marts er der igen valg i Sverige. Følg valgkamp og afgørelse og bliv klogere på naboerne mod nordøst.

    Kampen om Ukraine

    Jyllands-Posten følger udviklingen i Ukraine, der balancerer på randen af borgerkrig.

    Første Verdenskrig

    100 år efter udbruddet af Første Verdenskrig sætter vi fokus på krigen og dens konsekvenser for Danmark, Europa og verden.

  • Premium
    FÅ DET FULDE OVERBLIK
    TEMA

    Skattesagen

    Blev statsministerparrets skattesag behandlet korrekt? Følg skattesagskommissionens arbejde.

    Stormen på Dybbøl

    150 år efter stormen på Dybbøl sætter vi fokus på krigen i 1864 og dens konsekvenser for Danmark.

    Forvandlingen

    Følg med i, hvordan store byggeprojekter forvandler Danmarks to største byer.

  • Premium
    FÅ DET FULDE OVERBLIK
    TEMA

    Et ordentligt måltid?

    Jyllands-Posten sætter fokus på den mad, som vi serverer for vores ældre. Kan vi være maden og metoderne bekendt?

    Verdens bedste idéer

    Vær med til at kåre verdens bedste og mest væsentlige idé.