*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

AfD vil af med eliten og have mange folkeafstemninger

En handlingslammet tysk regering vil sætte hele Europas udvikling i stå, men det ser AfD også gerne.

Hans-Henrik Holm er professor og afdelingsforstander ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Alternative für Deutschland var den store vinder ved Tysklands nylige valg. Med 12,6 pct. af stemmerne og med 94 sæder i Rigsdagen tegner partiet nye streger på Tysklands politiske landkort. Partiprogrammet er interessant læsning. I opgøret med de etablerede partier ønsker det mere direkte demokrati. Idéen er, at politikerne er blevet en elite, der er fjernt fra borgerne.

Derfor ønsker de schweiziske tilstande i Tyskland. Alle store beslutninger skal træffes af borgerne selv ved folkeafstemninger. Folket skal have suveræniteten tilbage.

Sammenligner man den opskrift med Donald Trumps indsættelsestale den 20. januar 2017, ser man helt parallelle tanker. »I dag giver vi magten tilbage til folket. Vi overfører magten fra Washington til jer, det amerikanske folk.« Nu er det folkets røst, der skal styre USA.

Ironisk nok stemte Californien imod Trump, men Californien har formentlig verdens mest udbyggede system for folkeinitiativ, folkeafstemninger og tilbagekaldelse af allerede valgte personer. Systemet blev skabt i Californien i begyndelsen af 1900-tallet.

Hiram Johnson, der var guvernør, indførte en række “progressive” elementer: Folkeinitiativ, så vælgerne kan tage initiativ til nye love; tilbagekaldelse af allerede valgte personer, så man kan slippe af med upopulære dommere eller politikere; folkeafstemninger om love og bestemmelser. Selv skattelove kan man afvise på den måde.

Konsekvenserne af de direkte demokratiske elementer er sammensatte, men langt de fleste fungerer som en konservativ garanti. Populistiske tiltag som indfrysning af ejendomsskatter har succes, som det skete i 1978. I det seneste valg i 2016 var der 17 forslag, som vælgerne skulle tage stilling til.

Et forslag havde som krav, at pornostjerner skulle bruge kondom. Det blev nedstemt. Et andet forslag var afskaffelse af dødsstraffen i Californien. Det blev også nedstemt. Til gengæld blev forslaget om, at cigaretter skulle være 12 kr. dyrere vedtaget. Som det hedder med et amerikansk slogan: »There is no government like no government.«

Når den slags forslag vinder tilslutning, som de gør i Tyskland, er det ikke fordi, at der er et ønske om bedre og mere effektive regeringer, men i stedet en tro på, at løsningen er at lægge bånd på politikernes handlekraft.

En nylig opinionsanalyse fra tænketanken Pew viser, at både i Tyskland og globalt støtter to tredjedele af befolkningen mere direkte demokrati.

Ironisk nok kommer støtten til disse populistiske forslag i en periode, hvor det politiske systems evne til at håndtere problemerne enkeltvis på national grund er blevet markant svækket. Svækket er også EU’s evne til at gøre noget ved indvandringen. FN’s evne til at gøre noget ved stater, der bryder sammen, og landenes mulighed for at gøre noget effektivt ved klimatruslen.

Folkeafstemninger om de helt store spørgsmål som forfatningsændringer er vigtige for legitimiteten af det repræsentative demokrati. Folkeafstemninger kan også skabe debat og mobilisering i befolkningen som f.eks. den irske afstemning i 2015 om homovielser. Men det egner sig ikke til at afgøre komplekse politiske problemer.

I Tyskland er AfD i første omgang sat uden for indflydelse, men erfaringerne fra andre lande, hvor populisterne står stærkt, er, at over tid vil de gradvist vinde mere magt. Den magt skal bruges til at svække de politiske partier, styrke lokalregeringerne og til at have mange folkeafstemninger.

Modstanderne af udvidet brug af folkeafstemninger og folkeinitiativ har fundet det svært at argumentere imod, fordi flere direkte afstemninger virker mere ”demokratiske”. Mere borgerinddragelse betyder vel mere demokrati?

Problemet er, at det kan lamme statens evne til effektivt at løse borgerens problemer, og det gør mindretal sårbare. Det nye tyske superparti lægger ikke skjul på, at det tyske folk er tysk, og at der ikke er plads til andre.

En handlingslammet tysk regering vil sætte hele Europas udvikling i stå, men det ser AfD også gerne.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Tyskland skal tage sig sammen
Tyskland står normalt for grundighed, beregnelighed og europæisk sindelag.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Venstre skærer i velfærden og lyver om det

Christian Rabjerg Madsen
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden.

Blog: Det er bedre med slap penis

Lars Boje Mathiesen
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej.

Blog: I dag ser vi EU´s rigtig grimme ansigt

Christel Schaldemose
EU har pæne og grimme ansigter. I dag kommer vi til at se et af de grimmeste.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her