*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Integrationen går dårligt

Integrationen af de ikke-vestlige indvandrere går dårligere i Danmark end i en række lande. Vi kan derfor lære noget af andre lande. Da vi taler om et væsentligt samfundsproblem, må der tages nye initiativer.

Man skulle tro, at integrationen af indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande med tiden ville udvikle sig bedre og bedre. Sådan er det ikke. Det overordnede billede er, at vi stadig har store problemer med integrationen, og at det tilmed i de senere år er gået dårligere med beskæftigelsen og kriminaliteten.

Ikke-vestlige lande er imidlertid meget forskellige med hensyn til kultur, religion og historie. Der er derfor stor forskel på, hvor godt det går med integrationen fra forskellige lande. Integrationen af indvandrere og efterkommere fra lande i Østasien går klart bedre end fra lande i og omkring Mellemøsten.

Det dokumenterer Danmarks Statistik, som årligt udgiver publikationen ”Indvandrere i Danmark”. Den seneste udgave fra slutningen af 2013, og de tidligere udgaver, indeholder et væld af oplysninger om indvandrernes og efterkommernes beskæftigelse, uddannelse, offentlige forsørgelse og kriminalitet mv.

Beskæftigelse er afgørende

Det er helt afgørende for indvandrernes integration, at de er i beskæftigelse. Det medfører, at de kan være selvforsørgende i stedet for at være offentligt forsørgede og hermed være en økonomisk belastning. I det store perspektiv medfører beskæftigelse også et bidrag til at løse velfærdsstatens finansieringsproblem.

Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande var 47 pct. i 2013. Beskæftigelsesfrekvensen er andelen af de 16-64-årige, der er beskæftigede som lønmodtagere, selvstændige eller medhjælpende ægtefæller. Det er altså kun lidt under halvdelen af indvandrerne fra de ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse.

For personer med dansk oprindelse var beskæftigelsen 73 pct. Indvandrere fra vestlige lande havde en beskæftigelsesfrekvens på 59 pct. Vestlige lande er alle EU-lande samt Norge, Island, Schweiz, USA, Canada, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande er alle andre lande.

Østasien klarer sig godt

Der er en markant forskel på, hvor godt integrerede indvandrere fra forskellige lande er på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen i 2013 for udvalgte lande er:

Thailand: 63 pct.

Vietnam: 61 pct.

Kina: 56 pct.

Tyrkiet: 51 pct.

Pakistan: 49 pct.

Irak: 34 pct.

Libanon: 32 pct.

Somalia: 27 pct.

Indvandrere fra lande i Østasien er klart bedre integrerede på arbejdsmarkedet end indvandrere fra lande i og omkring Mellemøsten. Særligt dårligt går det for indvandrere fra Somalia, Libanon (hovedsageligt palæstinensere) og Irak, hvor kun mellem en fjerdedel og en tredjedel har arbejde. Flertallet af disse indvandrere er offentligt forsørgede.

Som følge af den økonomiske krise er beskæftigelsen faldet med 6 procentpoint for alle ikke-vestlige indvandrere fra 2007 til 2013. Det er samme fald som for personer med dansk oprindelse. De ikke-vestlige indvandrere er altså ikke blevet bedre integreret på arbejdsmarkedet i denne periode.

Hyppigere kriminalitet

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande begår langt hyppigere kriminalitet end personer med dansk oprindelse. Ved kriminalitet forstås her, at personer i alderen 15-79 år er blevet kendt skyldige i en lovovertrædelse. Da langt de fleste lovovertrædelser bliver begået af mænd, vil jeg kun omtale mænds kriminalitet.

Unge begår hyppigere kriminalitet end andre aldersgrupper. Hvis man vil sammenligne kriminaliteten i befolkningsgrupper med forskellig oprindelse, må man tage højde for, at de kan have en forskellig alderssammensætning. Det gør Danmarks Statistik ved en såkaldt aldersstandardisering af et kriminalitetsindeks, hvor 100 står for gennemsnittet for den mandlige befolkning.

I tabellen ses kriminalitetsniveauet i 2007 og 2012 for indvandrere og efterkommere fra en række lande sammenlignet med personer med dansk oprindelse. To ting springer i øjnene. For det første, at indvandrere og efterkommere fra en række lande i og omkring Mellemøsten har et meget højt kriminalitetsniveau. For det andet, at indvandrere og efterkommere fra lande i Østasien begår mindre kriminalitet end personer med dansk oprindelse.

Udvikling går i forkert retning

Mænd med oprindelse i Libanon begår kriminalitet mere end tre gange så hyppigt som mænd med dansk oprindelse. Indvandrere og efterkommere fra Somalia, Tyrkiet, Pakistan og Irak har et kriminalitetsniveau, som er 2-2½ gange så stort som gennemsnittet.

Sammenlignes kriminaliteten i 2007 med 2012 ses det desværre, at udviklingen er gået i den helt forkerte retning. Kriminaliteten er steget blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. De forskellige initiativer for at forbedre integrationen har spillet mere eller mindre fallit, når det handler om kriminalitet.

Vestlige indvandrere og efterkommeres kriminalitet er lavere end kriminaliteten hos personer med dansk oprindelse. Deres kriminalitetsniveau er kun totredjedele af det gennemsnitlige niveau. Polakker og rumænere, som bor i Danmark, ligger også under gennemsnittet. Statistikken omfatter de herboende og ikke de tilrejsende fra Østeuropa og andre lande, som kommer for at begå indbrud og andre former for kriminalitet.

Danmarks Statistik har også tal, hvor kriminaliteten standardiseres for socioøkonomisk status. Herved fjernes de forskelle mellem landene, som skyldes forskellige sociale forhold. Tallene for de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i tabellen bliver så lidt mindre. Ofret for kriminalitet bliver dog ikke bedre stillet af at vide, om gerningsmanden er arbejdsløs, ufaglært eller selvstændig.

De velintegrerede

Det er indlysende, at der er rigtig mange velintegrerede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. For nogle nationaliteter er det tilmed langt de fleste.

På uddannelsesområdet er der også visse lyspunkter i integrationen af de ikke-vestlige efterkommere. Det gælder dog kun kvinderne. Hvis vi ser på alle 30-årige i 2013, har 60 pct. af de kvindelige efterkommere taget en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, men kun 45 pct. af de mandlige efterkommere. De tilsvarende tal for personer med dansk oprindelse er 79 og 72 pct.

I 2004 var det kun 44 pct. af de kvindelige efterkommere, som havde en sådan uddannelse, så her er virkelig sket en positiv udvikling. For de mandlige efterkommere er der derimod kun en minimal forskel på uddannelsesniveauet i de to år.

Effektive forslag er påkrævet

Alt i alt er det naivt, hvis nogen tror, at integrationsproblemerne løser sig af sig selv med tiden. Det går tværtimod dårligt med at få en stor del af de ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse, og kriminaliteten har kun udviklet sig til det værre. Den indsats for at forbedre integrationen, som er ydet indtil nu fra samfundets og fra indvandrernes side, er meget langt fra en succes.

Integrationen af de ikke-vestlige indvandrere går dårligere i Danmark end i en række lande. Vi kan derfor lære noget af andre lande. Da vi taler om et væsentligt samfundsproblem, må der tages nye initiativer. Regeringen bør derfor nedsætte en kommission eller et ekspertudvalg, som kan udarbejde effektive forslag til at forbedre integrationen, bl.a. ved at inddrage erfaringer fra andre lande.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.

Verdens Bedste Nyheder: Kloden bliver klogere online

Thomas Ravn-Pedersen | Sophie Rytter
Digital og onlineuddannelse har bevæget sig fra niche til verdensomspændende succes med gratis kvalitetsprodukter.
Annonce
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her