*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Antropologernes tavshed

I 2050 vil den samlede menneskehed være mere end tredoblet i forhold til 1950.

Antropologerne lukker øjnene for ulandenes enorme befolkningsvækst og de samfundsmæssige konsekvenser heraf.

I 2050 vil den samlede menneskehed være mere end tredoblet i forhold til 1950, og denne vækst stopper ikke i 2050.

Tilvæksten vil næsten udelukkende ske i ulandene, hvor befolkningerne til den tid vil være vokset til det seksdobbelte af ilandenes befolkninger.

Gunnar Heinsohn lukker ikke øjnene. Han er professor ved Bremens universitet, hvor han studerer de dybere årsager til folkemord. Han udtrykker sine tanker og erfaringer i bogen ”Soehne und Weltmacht”, der nu er udkommet i 8. oplag. Den er hverken oversat til engelsk eller dansk.

Den væsentligste, men ikke den eneste, årsag til folkemord er efter hans mening den situation, hvor befolkningsvækst sker så hurtigt, at samfundet ikke kan nå at indrette sig efter den nye aldersfordeling. Ca. 20 år efter høje fødselstal i et samfund vil der være en ungdomspukkel med risiko for stor arbejdsløshed og manglende fremtidsudsigter for ungdommen. Det skaber frustrerede og vrede unge mænd, der bliver lette ofre for demagoger, som opfordrer til voldelig kamp for et eller andet. Så kan alt ske.

Heinsohn gør udtrykkeligt opmærksom på, at denne mekanisme ikke var ansvarlig for selve udbruddet af Anden Verdenskrig i 1939. Men den var virksom ved nationalsocialismens pludselige opblomstring i Tyskland i begyndelsen af 1930'erne.

Fredrik Barth er nok den mest fremtrædende antropolog i Skandinavien. Han har været professor i Oslo og leder af instituttet for socialantropologi i Bergen. I sin alderdom arbejder han som professor i socialantropologi i Boston. Han har i en årrække studeret pashtunerne i Pakistan og Afghanistan, og i sin ungdom lærte han sig deres sprog. Hans bog om Afghanistan og Taleban er netop blevet oversat til dansk. Den har fået meget rosende anmeldelser i de store danske aviser. Pashtunerne lever i storfamilier, slægter, klaner og stammer. Statsmagten har altid været næsten fraværende, og den tradition vil de gerne fastholde.

Befolkningseksplosion

Der er bare den hage ved det, at pashtunernes ønsker om en svag stat umuligt kan gå i opfyldelse. Barth nævner ikke med et ord, at Afghanistan befinder sig midt i en befolkningseksplosion. Befolkningstallet har ingen mulighed for at vende tilbage til de 8 millioner, der var tallet i 1950. Der er i dag omkring 30 millioner afghanere, og prognoserne for 2050 peger på et tal mellem 50 og 110 millioner. Så mange mennesker vil ikke kunne leve inden for landets grænser uden en stram statslig styring. Deres land må udvikle sig til noget i retning af en kæmpemæssig flygtningelejr afhængig af hjælp udefra.

Man bliver tvunget til at føre befolkningspolitik i Afghanistan før eller siden, enten de kristne i USA kan lide det eller ej. Det behøver ikke at blive så svært. På den anden side af grænsen til Iran er det lykkedes præstestyret at bringe befolkningsvæksten til ophør. Man kan således ikke få vielsesattest, før man har attest på et kursus i moderne metoder til prævention. Den gennemsnitlige iranske kvindes fødselstal faldt fra 6,2 til 1,8 i løbet af bare 15 år.

Det ville være godt, om der fandtes et forskningsinstitut, der turde lave en analyse af pashtunernes fremtidsmuligheder under hensyntagen til deres befolkningsvækst. Det burde interessere alle og ikke mindst det danske folketing og de soldater, som ofrer liv og lemmer for pashtunernes fremtid.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Helmut Kohl var en katastrofe
Sven Skovmand, Stenvad, Ørum Djurs
”En stor europæer og en helt igennem tysk tysker”.
Debat: Religiøs vildledning i London
Børge Petersen, Odense C
En muslimsk talsmand påstår efter den forkastelige bilmassakre den 19. juni ved en moské i London, at angrebet gælder alle trosretninger – uanset at gerningsmanden efter det foreliggende følte sig presset til gengældelse for den seneste tids mange muslimskinspirerede terrorhandlinger i London og Manchester.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er højreorienterede fordomsfulde?

Morten Uhrskov Jensen
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter.

Blog: At være eller ikke at være udlændingeminister

Josephine Fock
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler.

Debat: Din ferie kan redde natur – eller rydde den

Sophie Rytter | Thomas Ravn-Pedersen
Vores rejselyst presser klima og natur. Nu har FN sat kursen mod mere ansvarlig turisme.

"Helmut Kohl Plads" i Danmark? Ja, danskerne skylder ham meget

Lykke Friis
Kohl var den største tyske kansler i moderne tid og har en stor del af æren for, at Danmark ikke længere står over for et altoverskyggende ”tysk spørgsmål”.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her